Gadelamper og julelys forstyrrer naturen og afskærer os fra at se fjerne galakser

Lysforurening forhindrer flere dyr i at parre sig og finde føde.

(Foto: Michael Drost-Hansen © Ritzau Scanpix)

På himlen over os lyser tusinder af stjerner.

Men selv på en skyfri nattehimmel kan du formentlig ikke se mere end nogle hundrede - eller færre, hvis du bor i en af landets større byer. Det meste af Danmark er nemlig lysforurenet.

Især i denne tid. Hvert år tændes der millioner af lys, når vi skruer op for julehyggen.

Blinkende lyskæder, lysende rensdyr og oplyste julehjerter pynter i gadebilledet og på vores huse.

I Aarhus har man sågar lyst himlen op med projektører for at skabe en anderledes julebelysning, der skal skabe mere liv i byen.

Det kunstige lys øger trafiksikkerheden, får dig til at føle mere tryg, gør dit liv lettere og spreder hygge her op til jul. Men det påvirker også naturen omkring dig.

Hvordan kan du læse mere om her:

1

Stjernerne 'forsvinder'

En lysforurenet himmel skjuler de fleste stjerner, planeter og satellitter på himlen. På de mørkeste steder i Danmark kan du se blandt andet se Mælkevejen. (Foto: Bent Karlsson © ColourBox)

Lysforurening blokerer for vores udsyn til nattehimlen, og derfor går du glip af en fantastisk oplevelse.

Det mener Aase Roland Jacobsen, der er planetarie-inspektør på Science Museerne i Aarhus.

Går du ud på gaden i en af landets større byer i vinterhalvåret, vil du kunne se 20-30 klare stjerner på en skyfri aften. Besøger du et af landets mørkeste steder, vil du kunne se 2.000-3.000, fortæller Aase Roland Jacobsen.

På en mørk nattehimmel vil du også kunne se satellitter og den Internationale Rumstation (ISS) bevæge sig over himlen.

- Hvis der er nok mørke, kan du se vores galakse, Mælkevejen, der krydser himlen som et lysende bånd. Du kan også spotte Andromedea, som er vores nærmeste galakse-nabo. Den består af milliarder af stjerner og ligger 2,5 millioner lysår væk.

Et lysår er den afstand, som lyset tilbagelægger på et år: 9.464.000.000.000 kilometer. Når du ser Andromeda-galaksen, ser du den, som den var for 2,2 millioner år siden.

2

Lille sommerfugl må undvære mad og sex

Sankthansormen er en bille, der lever i det meste af Danmark. Hunnen tiltrækker hanner på lune sommeraftener ved at lyse grønt. Men er der for lyst, kan hunnen ikke lyse op. (Foto: Stephen Dalton © Minden/Ritzau Scanpix)

Selv nogle af de mindste skabninger i Danmark påvirkes af det kunstige lys.

En af dem er sankthansormen. På lune sommeraftener lyser hunnens bagparti grønt for at tiltrække en han, der kan parre hende.

Men sankthansormen lyser kun, når det er mørkt nok.

Det fortæller Christian Kjær, som er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Befinder den sig i et område med lysforurening, kan det betyde, at den ikke lyser op og derfor ikke finder en partner.

En af Danmarks mest udbredte natsommerfugle, lille frostmåler, bliver også påvirket af det kunstige lys.

- Den voksne sommerfugl bruger nattens mørke til at spise blomsternes nektar og parre sig. Men selvom velsmagende planter og potentielle partnere virker tiltrækkende på den lille frostmåler, drager det kunstige lys endnu mere. Og det påvirker altså både bestøvning og reproduktion, fortæller Christian Kjær.

Flere europæiske undersøgelser viser, at den natlige bestøvning i kunstigt oplyste områder er mindre end i mørke områder.

Ifølge en af undersøgelserne resulterede den reducerede bestøvning i et fald i frugtproduktionen på 13 procent. Også selvom planterne blev bestøvet af andre insekter, når der var lyst.

3

Flagermus er ekstra hårdt ramt

(Foto: Clement Falize © Unsplash)

Et af de pattedyr, der bliver mest påvirket af lysforurening, er flagermusen. Det nataktive pattedyr jager insekter om natten og sover om dagen.

Af de 17 forskellige arter, der findes i Danmark, er nogle mere påvirkede af lyset end andre.

- De mest lysfølsomme flagermusarter - som også er de mest sjældne i Danmark - holder sig langt væk fra kunstigt lys. I takt med der kommer mere lys, bliver deres jagtområder mindre, hvilket betyder mindre mad og dermed færre unger og på sigt en mindre bestand.

Det fortæller Morten Elmeros, der er seniorrådgiver på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Men også de arter, der trives bedst i lys, undgår det helst.

Sydflagermusen, der hører til blandt de mest almindelige flagermus i Danmark, har lært at leve med lyset.

Den foretrækker at flyve i mørke, men kommer den forbi et belyst område med insekter, kan den dykke ned i lyset for at spise. Men forsvinder hurtigt ud af lyset igen, fortæller Morten Elmeros.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter