Gigantisk atomeksplosion opdaget i det ydre rum

Eksplosionen udløste mere energi på 20 sekunder, end Solen gør i løbet af 10 dage.

Opdagelsen giver indsigt i ukendte aspekter af astrofysikken, siger dansk forsker. (© NASA's Goddard Space Flight Center)

Den 20. august i år fangede et instrument ombord på den internationale rumstation glimtet fra en enestående voldsom eksplosion.

Eksplosionen skete på overfladen af de knuste rester af en eksploderet stjerne 11.000 lysår borte.

Resultatet af det enestående fænomen, der kaldes et "Type 1 X-ray burst", var et enormt glimt af lys og røntgenstråling, som kunne opfattes af NICER-instrumentet på ISS.

Opdagelsen blev offentliggjort for få dage siden i Astrophysical Journal Letters.

Ligesom en enorm brintbombe

Gaurava Kumar Jaisawal er post.doc på DTU Space og en af forskerne bag den nye opdagelse under NASAs ledelse.

Han og DTU har været med til at bygge NICER, og han var med til at analysere det, instrumentet opfangede.

- Det er ligesom en brintbombe, der er eksploderet langt ude i rummet. En meget, meget stor atombombe, siger han.

- Eksplosionen kom fra en død stjerne, en neutronstjerne, og udløste enorme mængder stråling, siger han.

Eksplosionen udløste mere energi på 20 sekunder, end Solen gør i løbet af 10 dage.

- Det er den kraftigst lysende begivenhed af den her type, som nogensinde er opdaget af NICER, siger Gaurava Kumar Jaisawal.

Den skete dog alt for langt væk til at have direkte betydning for Jorden.

Artiklen fortsætter under animationsvideoen.

På overfladen af en død stjerne

Eksplosionen skete på overfladen af pulsaren J1808 - en type neutronstjerne, der er de roterende rester efter en supernovaeksplosion.

Neutronstjerner er meget små - på størrelse med København i radius - men ekstremt tunge og tætte. I det her tilfælde vejer stjernen cirka dobbelt så meget som Solen - men har en radius på kun 10-20 kilometer.

Netop denne neutronstjerne kredser om en anden stjerne - en såkaldt brun dværgstjerne - i det astronomerne kalder et binært stjernesystem.

Og neutronstjernen er i fuld gang med at æde dens nabo.

Den konstante strøm af materiale - i form af grundstofferne brint og helium - falder mod neutronstjernen og regner til sidst ned på overfladen.

Her danner det et hav af først brint og siden helium, som bliver dybere og dybere - indtil heliumlaget bliver tykt nok - og eksploderer i en gigantisk ildkugle af energi - på grund af sammensmeltningen af helium til kulstof og tungere grundstoffer.

- Eksplosionen skete i to trin. Først et stort glimt og derefter et mindre glimt, siger Gaurava Kunar Jaisawal.

- Det første glimt kan vi godt forklare. Men nu prøver vi at forstå det andet.

Eksplosionen var i to faser. Først et enormt glimt og kort efter et mindre glimt, som forskerne endnu ikke kan forklare. (© NASA's Goddard Space Flight Center)

Giver nyt indblik i universets sammensætning

Allerede nu giver opdagelsen indsigt i ukendte aspekter af astrofysikken, forklarer han.

Han understreger, at eksplosionen på J1808 på ingen måde kunne true Jorden. Men lignende eksplosioner kan ske tættere på Jorden - og blandt andet derfor, er det vigtigt at forstå, hvordan det sker og hvorfor.

NICER-instrumentet på ISS kan nu peges mod flere neutronstjerner og andre sære objekter i universet, som astronomerne stadig ikke forstår til fulde.

- Hvis vi gerne vil forstå neutronstjerner, er vi nødt til at forstå deres indre. Og det kan NICER hjælpe os med, siger Gaurava Kumar Jaisawal.

- Men vi kigger også mod sorte huller og andre kilder til ekstrem stråling. For vi kan ikke genskabe de begivenheder på Jorden og studere dem. De findes kun langt ude i rummet.