Gigantisk fyrværkeri: Mælkevejens midte eksploderede for 3,5 millioner år siden

Eksplosionen skyldes et sort hul i midten af vores galakse, siger forsker.

Inde midt i Mælkevejen er der et super tungt hul. Og noget er faldet ned, hvilket har givet anledning til en kraftig lysudsendelse, siger forsker. Billedet er en kunstners illustration af en galakse. (© ColourBox)

For cirka 3,5 millioner år siden fandt en gigantisk eksplosion sted i midten af vores galakse. Eksplosionen var så stor, at den kunne mærkes 200.000 lysår væk.

Det er astronomer fra blandt andet University of Sydney kommet frem til ved hjælp af data fra Hubble Space Telescope.

3,5 millioner år er ikke lang tid i en astronomisk sammenhæng. Det er cirka 63 millioner år, efter at dinosaurerne uddøde. Og så er det en tid, hvor abemenneskerne Australopithecus afarensis levede på Jorden.

Den gigantiske eksplosion sendte en masse lys ud i rummet fra et ellers mørkt sted. I midten af vores galakse er nemlig et sort hul kaldet Sagittarius A*.

- Vi har altid set vores galakse som inaktiv og med en ikke så lys midte. De her nye resultater åbner op for en komplet nyfortolkning af dens evolution og natur, siger medforfatter til undersøgelsen Magda Guglielmo fra University of Sydney i en pressemeddelelse.

Ifølge Johan Fynbo, der er astrofysiker ved Niels Bohr Institutet, er den nye opdagelse med til at bekræfte tidligere forskning.

- Vi har i mange år vidst, at der er aktivitet inde ved det sorte hul i midten af galakser. For knap 10 år siden fandt man ved hjælp af satelitten Fermi ud af, at Mælkevejens sorte hul må have været aktiv ”for nylig”. Nu har man fundet yderligere evidens for, at der har været aktivitet for 3.5 millioner år siden inde ved det sorte hul i vores egen galakse, siger han.

Kan skyldes atomaktivitet

Forskerne er usikre på, hvordan eksplosionen opstod. Men en teori er, at eksplosionen hænger sammen med atomaktivitet, som er forbundet med det sorte hul, som er i midten af galaksen.

- Inde i midten af Mælkevejen sidder det, vi kalder et super tungt sort hul. Og vi har fundet ud af, at det er noget, alle galakser har, siger Johan Fynbo og fortsætter:

- For det meste gør de ingenting. Men der kan falde noget ned i dem, og det kan give anledning til en meget kraftig lysudsendelse.

Sorte huller er områder i rummet, hvor tyngdekraften er så stor, at ikke engang lys kan undslippe. Derfor kan vi kun observere dem ved at se på deres omgivelser.

Forskere har tidligere anslået, at det sorte hul i midten af Mælkevejen vejer cirka fire millioner gange så meget som Solen.

- Der må have været en fase, hvor der faldt noget ned i den. Og det er så det, vi kan se ekkoet af nu. Det kan muligvis være foranlediget af, at vores galakse har spist en nabogalakse, siger Johan Fynbo.