Glem Jorden: Liv trives måske bedre på fremmede planeter

Planeter med særlige oceaner kan rumme ekstremt meget liv, viser ny forskning.

Undersøgelsen vil gøre det muligt for forskerne at indsnævre søgningen efter liv i rummet. Her er en kunstners illustration af en exoplanet, der er i den habitale zone, altså har potentiale for liv. (Foto: Nasa © Scanpix)

Et sted ude i universet eksisterer der måske planeter, som får livet på Jorden til at blegne.

Det konkluderer forskere fra University of Chicago, der i en undersøgelse har sat sig for at finde de bedste betingelser for liv på en planet.

Og ifølge forskerne er forholdene på Jorden langt fra de bedste.

Det kommer an på oceanerne og det fænomen, der kaldes upwelling, hvor gode forhold der er for liv på en planet, skriver forskerne. Upwelling er en opadgående strøm, der sørger for, at næringsstoffer fra havets bund sendes op til overfladen.

Næringsstofferne gavner massevis af mikroskopiske organismer, som lever i overfladen og laver fotosyntese ligesom planterne på landjorden. De bittesmå organismer er grundelementet i havets fødekæde og har betydning for alt liv i havet.

- Det handler så om, hvor hurtig de her næringsstoffer, som er røget ned i dybhavet, kan komme op til havets overflade igen, siger Tais Wittchen Dahl, der er lektor ved GLOBE instituttet på Københavns Universitet.

Han har netop set forskerne præsentere deres undersøgelse p å Goldschmidt konferencen i Barcelona. Og han arbejder selv på lignende forskning, der bliver offentliggjort senere i år.

Planeter med oceaner, der har en effektiv ’upwelling’, en større cirkulation end Jordens, vil have bedre vilkår for at danne liv, skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Forbedrer søgningen på liv

Forskerne har ikke analyseret nogle specifikke exoplaneter, men har lavet computersimuleringer, der viser, hvordan oceaner på exoplaneter kan se ud. Forskerne fandt blandt andet ud af, at en langsommere rotationshastighed og tilstedeværelsen af kontinenter giver en mere effektiv ’upwelling’.

- Og det betyder jo, at der kan være planeter, hvor der er bedre vilkår for liv. Det betyder selvfølgelig også, at der kan være planeter med potentiale for liv, hvor vilkårene er dårligere end på Jorden, siger Tais Wittchen Dahl.

Når forskerne leder efter liv i rummet, bruger de teleskoper, som for eksempel TESS, der blev sendt ud i rummet sidste år. Den har til opgave at finde så mange jordlignende exoplaneter som muligt omkring de stjerner, der er tættest på vores solsystem.

De planeter, som TESS opdager, vil forskerne i fremtiden kunne nærstudere med et andet og mere avanceret rumteleskop - det enorme James Webb-teleskop, som nu er planlagt til at blive sendt op i rummet i 2021.

Opsendelsen af det milliarddyre, ubemandende rumteleskop, James Webb, er blevet udskudt af flere omgange. Nu står den til at blive sendt op i 2021. (© Nasa)

Den nye undersøgelse fra University of Chicago gør det muligt for forskerne at indsnævre deres søgning efter liv.

- Det er et ekstremt vigtigt, at vi har den her slags modeller, når vi skal lede efter liv. Nu ved vi mere om, hvad vi skal kigge efter.

- Når vi kender afstanden mellem en exoplanet og dens stjerne, så kan vi få en idé om nogle af de her parametre som for eksempel rotationshastighed, fortsætter han.

Sådan finder forskerne exoplaneter

  • At tage direkte billeder er ikke den mest udbredte metode til at opdage exoplaneter, da det har sine begrænsninger.

  • Forskerne bruger ofte to andre metoder, som går under navnene formørkelsesmetoden og radialhastighedsmetoden.

  • Formørkelsesmetoden: Når en planet bevæger sig ind foran sin stjerne, formørker den stjernelyset en smule, når vi ser det fra Jorden. Der sker med andre ord et dyk i stjernelyset.

  • Forskerne holder så øje med, hvor ofte dykket finder sted, og hvor kraftigt det er. På den måde kan de finde ud af, om der er tale om en planet, og de kan udregne planetens radius.

  • Radialhastighedsmetoden: En planet hiver en smule i stjernen, når den kredser rundt om den. Det gør planeten på grund af dens tyngdekraft. Når det sker, vil stjernen rokke frem og tilbage, og det ændrer lidt i stjernelysets farve.

  • Der sker med andre ord en såkaldt dopplerforskydning af stjernens lys. Forskerne kan bruge forskydningen til at udregne planetens masse.

  • Blandes de to metoder, kan forskerne finde både masse og radius. Og så kan de begynde at snakke om, hvad planeten er lavet af. En planet lavet af gas vil for eksempel være lettere og have en mindre massefylde end en planet lavet af klippe.