Har måger fået smag for pomfritter? Derfor stjæler havnefuglen din mad

Måger lærer hinanden, hvor de bedst kan snuppe mad.

Nogle mågearter er gode til at opdage nye og anderledes måder at skaffe mad på i forhold til andre fugle. (Foto: Kim Haugaard © Kim Haugaard)

En, to, tre store falafler bliver slugt i én mundfuld, mens sølvmågen ignorerer det måbende publikum ved cafébordene, der er vidne til optrinnet.

Da mågen konstaterer, at der ikke er mere mad at finde blandt resterne på de efterladte tallerkener, folder den vingerne ud og flyver op på et nærliggende tag, mens øjnene stadig er limet til caféområdet for at spotte, hvornår det næste ledige bord er inden for rækkevidde.

Måske har du også undret dig over, hvorfor den store fugl går på jagt efter efterladte McDonaldsposer og pizzaskorper?

Forklaringen er ganske simpel, fortæller Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.

- Der er sket meget med byggerierne i havneområderne. Nogle steder er beboelser rykket ud i områder, hvor der tidligere har været havneområder med for eksempel lossepladser, hvor mågerne holdt til, forklarer han.

Det er ikke kun byerne, der er kommet til havnen. Mågerne er også kommet til byen.

- De er begyndt at yngle i byerne, og det er noget nyt. Derfor kommer de også tættere på mennesker, hvis de har en rede på taget af et hus, siger Knud Flensted.

Fuglenes vovehals

Det er ikke tilfældigt, at netop sølvmåger har inviteret sig selv til bords i danske havnebyer.

- Først og fremmest handler det om, at måger er opportunister. Det er sådan nogle, der kan udnytte alle mulige slags fødekilder af, hvad der nu lige måtte være.

Det siger Morten Frederiksen, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Han peger på, at nogle mågearter er gode til at opdage nye og anderledes måder at skaffe mad på i forhold til andre fugle, som måske mere eller mindre spiser det samme.

- De kan vænne sig til noget nyt meget hurtigt, hvor de hele tiden er på udkig efter nye muligheder i forhold til mad, fortæller Morten Frederiksen.

For eksempel kan de store sølvmåger gennemskue, at der gemmer sig mad i skraldespande, selvom de ikke nødvendigvis kan lugte eller se det.

Desuden har de lært, at hvor der er mennesker, er der muligvis også mad. Og den læring giver de videre til hinanden, forklarer Morten Frederiksen.

- Der er helt sikkert også en kultur blandt mågerne. De har i første omgang lært hinanden, at man kan søge mere ind til byerne og være tæt på mennesker, som de traditionelt set har været bange for med god grund.

De har lært, at mennesker er ikke så farlige mere, og at det ikke er alle mennesker, der render rundt og skyder efter dem.

- Det er noget, de lærer af hinanden. Det er ikke erfaring, den enkelte fugl skal gøre sig, siger han.

Stjal chips i Skotland

Det er langt fra kun i cafémiljøet, at måger har opdaget en let adgang til et hurtigt måltid.

På nettet kan man blandt andet se en video fra en kiosk i Aberdeen i Skotland, som er en stor havneby, hvor en måge har taget skridtet videre i jagten på mad.

- Butikken filmede med deres overvågningskameraer og opdagede, at når der ikke var kunder i butikken, gik mågen ind i butikken og hen til en hylde med chipsposer. Her tog den en pose chips ned fra hylden, som den tog med udenfor for at spise. Den kom flere gange om dagen, siger Morten Frederiksen.

Han tror dog ikke på, at mågerne har fået smag for chips og efterladte pomfritter.

- Det handler mest om adgangen til nem mad, siger han.

Mågerne har altid været der, det har menneskerne ikke

Knud Flensted understreger, at det er ikke sådan, at bestanden af måger er steget, selvom vi ser dem flere steder i byen. Tværtimod.

- Stormmågen, der også er en af dem, der kan yngle på hustage, er gået voldsomt tilbage siden 1940’erne. Det er blevet en lille smule bedre, men de er stadig gået meget tilbage. Hættemågen er gået tilbage med 75 procent siden midten af 80'erne. Der er heller ikke kommet flere sølvmåger, siger han.

Han peger i stedet på, at vi mennesker i løbet af de seneste årtier har udviklet en kultur, hvor vi sidder mere ude og spiser.

Og det er netop det, som mågerne har gennemskuet.

Stormmågen er kendt for at skrigangribe mennesker ved at flyve helt tæt på, hvis personerne kommer for tæt på deres rede med unger. (Foto: Steen Agger © Scanpix)

- Det er ikke nyt, at mågerne snupper et pølsebrød. Det ville de også have gjort for 40 år siden. Hvis der havde været caféborde udendørs på samme måde dengang, ville man nok have set det samme, som man gør nogle steder i dag, siger han.

Biologen understreger også, at der kan være regionale forskelle på hvilke mågearter, der hører til de forskellige byer.

- Sølvmågen er mest i Aarhus, mens dem, der bor i Holbæk, brokker sig over stormmågen, siger Knud Flensted.

FacebookTwitter