Havets vildeste slagsbror: Søknæleren kan lamme byttedyr med kogende trykbølger

Det rejelignende superdyr har også et af de mest avancerede syn i verden.

Rejen kan flække skallen på krabber og muslinger eller angribe store fisk, som den simpelthen slår bevidstløs. (Foto: SCANPIX)

For de fleste er rejer og krebsdyr noget, man nyder sammen med et godt glas hvidvin her i sommervarmen.

Det er små, velsmagende skabninger, som ikke ligefrem skriger af superkræfter eller dødbringende evner i en slåskamp.

Men det gælder ikke for søknæleren.

Det iltre krebsdyr har havets mest hårdtslående våben, og et syn der er så avanceret, at de kan se ting, som næsten ingen andre arter kan.

Skulle man lave en superheltefilm med dyr i hovedrollerne, ville søknæleren være selvskrevet til plakaten, fortæller Rune Kristiansen, som er marinbiolog og kurator på Kattegatcenteret.

- Det er uden tvivl et af mine absolutte favoritdyr. Søknæleren er udstyret med nogle egenskaber, som gør den helt enestående. Det er et dyr, som stadigvæk får os biologer til at tabe kæben gang på gang, fordi deres adfærd, syn og slagkraft er så utrolig, siger han.

Et slag, der kan lamme byttedyr og få vand til at koge

En intetanende fisk blobber rundt mellem nogle sten på havbunden.

Der er ingen rovdyr i sigte, men ud af det blå kommer en 30 centimeter lang søknæler bragende frem fra sit skjul.

Sekundet senere er fisken død. Den nåede slet ikke at opfange, at den blev angrebet.

Søknæleren har to såkaldte forlemmer siddende forrest på kroppen. Forlemmerne er enten formet som to boksehandsker eller som to spyd – og de kan sendes afsted med en fart, som slet ikke giver mening for så relativt lille et dyr, fortæller Rune Kristiansen.

- Søknæleren kan slå så hårdt, at accelerationen svarer til en kaliber 22 kugle, som bliver affyret fra en pistol. Forlemmerne bevæger sig med en fart, der svarer til 23 meter i sekundet, og det er vel at mærke i vand, hvor ting har sværere ved at bevæge sig på grund af densiteten, siger han.

Den enorme kraft genereres ved at forlemmerne spændes hårdt op som en fjeder, hvorefter de ’slippes fri’ og eksploderer i et øresønderrivende slag. Lidt ligesom når en musefælde klapper i.

Det kraftfulde slag gør, at søknæleren kan nedlægge store og godt beskyttede byttedyr. Den kan flække skallen på krabber og muslinger eller angribe store fisk, som den simpelthen slår bevidstløs.

På samme måde kan krebsdyret også forsvare sig imod blæksprutter og andre rovdyr, som lever af skaldyr.

Når søknælerens slag rammer, er det med en kraft, som kun kan ses, hvis man sænker farten på videooptagelser af det til super-slow-motion.

Og det er ikke engang det mest ufattelige, fortæller Rune Kristiansen.

- Slaget er så hurtigt, at der skabes et hulrum – eller en boble – bag ved den boksehandske, der er sendt afsted. Inde i boblen er vandet op til 4-5000 grader varmt, hvilket svarer til overfladetemperaturen på Solen. Derfor kommer der faktisk en kogende trykbølge lige i kølvandet på selve slaget, som slår byttet endegyldigt bevidstløs, hvis ikke forlemmet klarede det selv, siger han.

Søknæleren har nogle helt særlige øjne, som giver den et syn, der er langt mere avanceret, end vores er. (Foto: Constantinos Petrinos)

Dyreverdenens mest avancerede syn

En kanonarm er god at have, men man skal også kunne sigte, hvis man skal være en rigtig effektiv slagsbror.

Endnu et område, hvor søknælerens superkræfter kommer til udtryk.

Den har nemlig et af de mest avancerede syn i verden og kan se en lang række farver og nuancer, som er usynlige for stort set alle andre dyr. Inklusive os mennesker.

Søknælerens øjne er bygget op på en helt særlig måde, fortæller Rune Kristiansen.

- Søknæleren har det, man kalder facetøjne. Det vil sige, at dens øjne er sammensat af en masse små øjne, som arbejder sammen og giver søknæleren muligheden for at orientere sig i mange retninger på én gang. Det er blandt andet derfor, den har så vanvittigt hurtige reaktioner, siger han.

Der findes også andre dyr, som har facetøjne. Men søknælerens syn skiller sig også ud på en anden måde.

I vores egne øjne har vi noget, der hedder fotoreceptorer, som vi bruger til at opfange og sammensætte billedet af det, vi kigger på.

Vi har tre forskellige fotoreceptorer per øje, som hver især opfanger forskellige dele af farvespektrummet.

Til sammenligning har søknæleren mellem 12 og 16, fortæller Rune Kristiansen.

- Den kan simpelthen se en lang række ting, som vi ikke kan. Den kan se langt flere farver, fordi de mange fotoreceptorer hjælper den med at se ting, som ligger uden for vores synsspektrum. Den kan eksempelvis se UV lys og polariseret lys, hvilket ingen andre dyr kan, så vidt vi ved, siger han og fortsætter.

- Alt i alt er søknæleren lidt af et superdyr.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk