Havisen smelter: Canada freder nu et kæmpe-område i Arktis

Fredningen skal sikre levesteder for isbjørne, narhvaler og hvalrosser.

I det fredede område, der er på størrelse med Tyskland, bor der næsten ingen mennesker. Der lever dog en del isbjørne og sæler (arkivfoto) (© Richard Barrett / WWF-UK)

Langt mod nord i Canada. Ja, næsten så langt op, som du kan komme, ligger området ‘Tuvaijuittuq’, der betyder 'isen som aldrig smelter'.

Det er et meget passende navn. For området, der er dækket af metertyk havis, er det sted på den nordlige halvkugle, hvor forskerne regner med, at den sidste sommer-havis vil være tilbage, når resten er smeltet på grund af klimaforandringerne i 2040.

I takt med at isen smelter, bliver der færre og færre steder, hvor de dyr, der lever langs havisens kant, kan overleve. Og derfor er det nødvendigt at få området fredet for at beskytte dyr som isbjørn, narhval, sæl og hvalros. Og for at sikre de livsnødvendige alger, der lever under isen og er uundværlige i økosystemet deroppe, forklarer generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg.

Men Rune Dietz, der er professor på Aarhus Universitet og forsker i havpattedyr i havene omkring Grønland og Canada, tror ikke, at fredningen gør den store forskel for dyrelivet i området - i hvert fald lige nu og her.

- Der er hverken spottet narhvaler eller hvalrosser i det område. Når isen trækker sig længere tilbage, kan det da godt være, at nogle af arterne trækker derop, men om det kommer til at ske, ved vi ikke. For mig er fredningen mest et slag i luften, siger han.

Han understreger dog, at fredninger altid er gode og at det på ingen måde kan skade dyrelivet.

Området med rødt viser, hvor det nye fredede områder ligger. Med et areal der er næsten lige så stort som Tyskland, breder det sig udover en stor del af polarhavet. (© WWF)

Arktis sveder i år

Fredningen kommer ovenpå et forår og en sommer, der har været exceptionel varm i de arktiske områder. Og det har givet en rekordstor afsmeltning af både indlandsis og havis, forklarer Ruth Mottram, der er klimaforsker ved DMI.

- Der har været varmt i Arktis i en meget lang periode i år. Jo længere perioden er, desto kraftigere bliver afsmeltningen, fordi den sætter gang i en række 'feedback loops'. Overfladen bliver blandt andet mørkere, og det betyder, at solens stråler i mindre grad bliver reflekteret, så varmen bliver ved overfladen, forklarer hun.

Siden maj er den ene varme- og tørkerekord efter den anden blevet slået i Vestgrønland. Det får indlandsisen til at smelte, og når den smelter hurtigere end forventet, regner forskerne med, at havisen også begynder at smelte hurtigere, forklarer Ruth Mottram.

Fredning stopper ikke afsmeltning

Selvom Bo Øksnebjerg er rigtig glad for, at det er lykkedes at få fredningen af det store område i Canada igennem, så er han godt klar over, at det kun er et lille plaster på det sår, som klimaforandringerne forårsager.

- Det vigtigste er naturligvis at få stoppet klimaforandringerne, som driver den negative spiral højt mod nord. Og det gør vi ikke ved at frede det her område. Men vi kan beskytte det lokale miljø, og de dyr, der lever heroppe. I hvert fald for en stund, siger han.

Ruth Mottram er enig i, at sådan en fredning ikke har nogen som helst effekt på klimaforandringerne. Det kræver noget helt andet at vende den udvikling.

- Hvis vi begrænser udledningen af drivhusgasser, begrænser vi også opvarmningen i Arktis. Så enkelt er det, siger hun

Går ikke ud over lokalbefolkningen

Det område, der nu er blevet fredet i Canada, er lidt mindre end Tyskland - og langt det meste af området er hav, der næsten altid er frosset.

Der bor derfor ikke særlig mange mennesker her. Nogle få inuit-samfund lever ud til havisen. De lever af fiskeri og fangst - og det kan de stadig få lov til, selvom området bliver fredet, forklarer Bo Øksnebjerg.

- Fredningen betyder, at det bliver forbudt at fiske med trawl i området. Men det rammer stort set ikke den lokale befolkning. Derudover bliver der lukket for muligheden for i fremtiden - hvis isen smelter - at udvinde gas, olie og mineraler fra havbunden, siger han fortsætter:

- Og som kompensation for de potentielle jobs, det kunne skabe i det område, har den canadiske regering forpligtet sig til at investere i kajanlæg for at styrke det lokale, bæredygtige fiskeri, uddanne betjente til det nye beskyttede område og forsøge at få gang i turismen. Alt sammen for at lokalbefolkningen kan trives, og der skabes nye jobtyper deroppe, siger han.

Når havisen smelter, forsvinder de alger, der lever under isen. De alger bliver spist af fisk og smådyr, som så bliver spist af de store havpattedyr. Isen er derfor en uundværlig del af økosystemet i Arktis. (© ©Paul Nicklen/National Geographic Stock/WWF-Canada)

Havisen holder liv i nordlige økosystemer

Et af de stærkeste argumenter for at frede området er, at kanten langs havisen er ekstrem vigtig for hele økosystemet i Arktis. Under havisen lever nemlig masser af alger, som er den vigtigste føde for både fisk og rejer. Sælerne lever af fiskene, og isbjørnene af sælerne forklarer Bo Øksnebjerg og forsætter:

- Når isen smelter, vil iskanten og dermed dyrene søge mod nord. Og når der til sidst ikke er ret meget is tilbage, risikerer vi, at hele økosystemet kollapser. Det nye tiltag vil sikre, at iskanten i mange år fremover vil ligge i et fredet område. Så skal dyrene i det mindste ikke kæmpe mod mineselskaber eller olieudvinding, når den tid kommer, siger han.

Men den køber professor Rune Dietz ikke helt.

- Det, at du freder et område, ændrer ikke ved, at isen jo også på et eller andet tidspunkt forsvinder der. Og måske tilpasser dyrene sig et liv uden isen. Vi ved eksempelvis ikke, om ringsælen, der lever deroppe, kan finde på at yngle på land og finde andre fødekilder. Det gør gråsælerne jo eksempelvis, siger han og fortsætter:

- Isbjørnene kan også leve af andre ting - eksempelvis hvaler, selvom de er svære at få fat på for bjørnene.

Det er især isbjørne, der lever i det nye fredede område, hvor de lever af ringsæler og fisk. (© Richard Barrett / WWF-UK)

Isbjørnene skal nok klare sig

Rune Dietz er i det hele taget overbevist om, at isbjørnene nok skal klare sig - uanset om deres leveområder bliver fredede eller ej.

- Isbjørnen er udviklet fra den brune bjørn for kun 500.000 år siden. Siden da har der været voldsommere varmeperioder, hvor isbjørnene har formået at overleve. Man ved fra Hudson-bugten, at de pludselig begynder at spise fugleæg og andre ting, siger han.

Og så har isbjørnene også den fordel, at de stadig kan parre sig med den brune bjørn.

- Selvom isbjørnenes genom har ændret sig i forhold til den brune bjørn, fordi de hvide bjørne har vænnet sig til at gå efter sæler og andre meget fedtholdige fødeemner, kan de stadig parre sig med deres brune fætter, siger han og fortsætter:

- Derfor tror jeg da også, at de vil trække sydpå og finde andre fødeemner, hvis isen forsvinder. Isbjørnene skal nok klare den, siger han.