Historiens største vulkanudbrud sprængte hul i ozonlaget og udryddede næsten menneskeheden

Forskere afslører nye detaljer om Toba-vulkanens udbrud for 74.000 år siden.

Af gode grunde har vi ikke billeder af et vulkanudbrud, der skete for 74.000 år siden. Her er det vulkanen Tavurvur i det østlige Papua Ny Guinea, da den var i udbrud i 2012. (Foto: ULLA LOHMANN © Ulla Lohmann / Scanpix)

Et drøn, der kunne høres i store dele af Sydøstasien, har højst sandsynligt forskrækket vores fjerne forfædre, da det for 74.000 år siden bragede ud fra den indonesiske ø Sumatra.

Larmen skyldtes, at vulkanen Toba var gået i udbrud - og det var voldsomt.

Der væltede så meget aske op af vulkanen, at himlen blev sort, og Solens stråler i lang tid ikke nåede ned til planter og dyr.

Nogle forskere mener endda, at udbruddet førte til en global vinter, der varede seks til ti år - og at der i de følgende 1000 år var en periode med koldere temperaturer på Jorden.

Temperaturændringerne har muligvis haft enorme konsekvenser for både plante- og dyreliv. Og nok også for os mennesker.

Nu tyder ny forskning på, at det måske ikke kun var asken og det køligere klimas skyld, at vi mennesker næsten uddøde. Nye modelberegninger viser nemlig, at udbruddet også skabte et kæmpe hul i ozonlaget.

Det hul har betydet, at den farlige stråling fra Solen blev langt værre - og det har sandsynligvis slået mange mennesker og dyr ihjel.

Anders Svensson, der er lektor på Niels Bohr Institutet, hvor han forsker i fortidens vulkanudbrud, er dog ikke helt overbevist om de nye resultater.

- Da studiet udelukkende bygger på modelstudier, er det svært at kontrollere, om de tager fejl. Vi har ikke haft så store vulkanudbrud i moderne tid, som vi kan sammenligne med. Måske var det så voldsomt. Måske ikke, siger han.

Store vulkanudbrud kan ses i isen ved polerne

Når vi kender en masse til forhistoriske vulkanudbrud, der fandt sted titusinder af år før, vi fik skriftlige kilder og vidnesbyrd, skyldes det blandt andet isen på polerne.

Det er nemlig sådan med fortidens vulkanudbrud, at vi kan se, hvor voldsomme de var, ved at studere de lag i isen på Grønland og Antarktis, der stammer fra samme periode.

- Et stort vulkanudbrud sender masser af aske og svovlsyre op i luften. Er udbruddet stort nok, sender det svovlsyren helt op i stratosfæren. Her bliver det i nogle år, før det falder ned og blandt andet lander på isen ved polerne. Syren gør isen surere, og det kan vi måle ved at teste pH-værdien, siger Anders Svensson.

Desværre kan vi ikke se længere tilbage i tiden end omkring 800.000 år. Ældre is findes der simpelthen ikke på polerne.

- På Grønland kan vi se 120.000 år tilbage i tiden, mens vi på Antarktis kan se hele 800.000 år tilbage i tiden. Vulkanudbrud, der fandt sted før den tid, ved vi mindre om.

Niels Bohr Institutets iskernebor Hans Tausen på billedet her. Ved at bore dybt ned i isen, kan forskere finde lag, hvor ph-værdien er højere end normalen. Det tyder på, at der har fundet et vulkanudbrud sted på det tidspunkt. (© WikiMedia Commons)

Det voldsomste vulkanudbrud nogensinde

Toba-udbruddet var så voldsomt, at forskerne mange steder i Sydøstasien har fundet 15 centimeter tykke lag nede i jorden og havet omkring Sumatra bestående af aske fra vulkanen.

Derfor ved vi, at vulkanen spredte enorme mængder aske helt til Kina, Indien og endda de arabiske lande. Der er endda fundet aske fra udbruddet i en sø i Afrika.

Også i indlandsisen i Grønland og i iskappen på Antarktis er der lag, hvor pH-værdien er meget lav, som passer med tidspunktet for udbruddet. De er dog ikke helt bekræftet som hørende til Toba, da asken trods alt ikke har rejst så langt, fortæller Anders Svensson.

- Vi ved ikke hvilke syretoppe i isen, der hører til Toba. Men vi har nogle kandidater. De har meget mere syre end nogle af de historiske udbrud, vi kender, siger han.

Meget tyder altså på, at Toba var et af de allervoldsomste vulkanudbrud, vi kender til.

Ligesom med jordskælv findes der også en skala for, hvor voldsomme vulkanudbrud er. Toba topper den skala på en 8’er. Til sammenligning var Eyjafjellajökull, der i 2010 lukkede luftrummet i store dele af Europa, kun en 4’er.

Da skalaen er logaritmisk, er 8’eren ikke bare dobbelt så kraftig som en 4’er, den er mange gange større.

En flaskehals for menneskeheden

Nogenlunde på samtidigt med Toba-udbruddet er der noget, der tyder på, at antallet af mennesker på Jorden faldt drastisk.

For omkring 75.000 år siden fik vores fjerne forfædre det simpelthen hårdere.

Det fik i 1996 den amerikanske forsker Stanley H. Ambrose til at foreslå, at vulkanudbruddet førte til klimaændringer, der gjorde det svært for os mennesker at overleve.

Den teori er dog meget omdiskuteret, forklarer Felix Riede, der er professor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i vulkanudbruds påvirkninger på menneskelige samfund op gennem historien.

- Mange tror ikke længere på den teori. Der er en hel del evidens, der tyder på, at historien ikke er så simpel. Eksempelvis viser miljødata fra perioden, at vulkanudbruddets klimapåvirkning ikke var jævnt fordelt på kloden, siger han

Det hundrede kilometer lange krater, der blev dannet efter Toba-udbruddet er i dag en sø. Faktisk er Toba-søen en af de dybeste i verden med en dybde på 450 meter flere steder. Her er det et satellitfoto af søen. (© WikiMedia Commons)

Ramte helt sikkert mennesker i Sydøstasien hårdt

Det er altså ikke sikkert, at Toba-udbruddet havde den store effekt på de mennesker, der eksempelvis levede i Afrika på det tidspunkt.

Men i Sydøstasien har det nok været ret katastrofalt for menneskene, vurderer Felix Riede.

- Udbruddet har jo ændret hele landskabet. Asken var tung og kvalte højst sandsynligt det meste af vegetationen. Floder og kilder forsvandt, og hele økosystemet er blevet ændret. Ingen tvivl om at det gik hårdt ud over de lokale siger han.

Ikke nok med det, så var der masser af bittesmå askepartikler, som trængte ned i lungerne på dyr og mennesker. Hårde partikler, der også sled tænderne op.

- Det har ikke været nemt at være menneske i det område på det tidspunkt. Men hvis der er noget, vi mennesker er specialister i, så er det at tilpasse os forandringer, siger han.

Ozon kan være en del af forklaringen

For Felix Riede giver det god mening, når forskerne kan vise, at et hul i ozonlaget måske også spillede en rolle i forhold til antallet af mennesker på kloden.

Det viser nemlig, at det er mere komplekst.

- Det er godt, der bliver udforsket andre mekanismer end temperaturudsving efter vulkanudbrud. Der er nemlig altid andre faktorer, der også spiller ind, siger han og fortsætter:

- Vi mennesker er gode til at håndtere et ændret klima, men måske har strålingen være sværere for os at tilpasse os til. Der har helt klart været en række faktorer, der spiller ind. Derfor er det godt at få nogle flere nuancer på, siger han.

FacebookTwitter