Hurtig hajs hemmelighed er en helt særlig hud

Små tænder på huden gør den kortfinnede makohaj til en meget hurtig haj. Viden, den amerikanske hær kan bruge.

Makohajen findes i de varmere dele af alle oceaner fra overfladen til flere hundrede meters dybde. Den kan blive fire meter og lever især af fisk. Den er en af de få hajer, der angriber mennesker. (© WikiMedia Commons)

Den kortfinnede makohaj er også kendt som havets gepard, fordi den kan skyde en topfart på op til 68 kilometer i timen. Det kandiderer den til at være verdens hurtigste haj.

Forskning fra University of Alabama i USA viser nu, at det er hajens særlige skind, der muliggør den gode fart. Den konklusion præsenterede forskerne bag undersøgelsen i sidste uge på en konference i Boston.

Hajskind har længe været en inspirationskilde for optimal aero- og hydrodynamik, hvor både flymaling og avancerede svømmedragter har ladet sig inspirere af hajens skind, men makohajen tager det alligevel til et nyt niveau.

Makohajens hudtænder måler hver ca. 0,2 millimeter i længden. Den forreste række står her i deres højeste vinkel på ca. 50 grader. Vandet fra næse til hale ville her løbe fra venstre mod højre over huden. (© Phil Motta/University of South Florida)

Hvis du stryger hånden over hajers skind fra næse til hale, vil du føle en perfekt, glat overflade. Men hvis du modsat fører hånden den anden vej, er skindet ru som sandpapir.

Det skyldes, at hajens skind er dækket af millioner små tandlignede skæl – også kaldet hudtænder. Hudtænderne minder biologisk om hajens tænder, men er kun omkring 0,2 millimeter lange. Det forklarer Rune Kristiansen, der er marinbiolog i Kattegatcenteret:

-- Vi plejer at sige, at det er som om, de har rustning på. Men udover, at det har en beskyttende

effekt
, så har det også en
effekt
ved at
minimere
vandmodstand, siger han.

Og rustningen, der sidder på den kortfinnede makohajs skind, viser sig at være mere fleksibel end på andre hajer.

Hajhud i vandtunnel

De små hudtænder er nemlig i stand til passivt at vippe op eller lægge sig ned, når hajen bevæger sig gennem vandet, og det giver en klar fordel mod vandmodstand.

Et eksempel kan man finde i golfbolden. På grund af golfboldens struktur med de små fordybninger har den op til 30 procent mindre luftmodstand, en hvis den havde haft en glat overflade.

Forskerne bag forsøget har arbejdet på hypotesen i mange år, men det er først nu, at man har gennemført forsøg nok til at kunne bevise systemet i hajskindet.

I forsøget har de taget et stykke skind fra den hurtige makohaj og kørt det igennem en vandtunnel for at måle vandmodstanden.

- Jo mere fart hajens halefinne generer, desto mere vandmodstand vil den få. Og for at hajen kan kompensere for den vandmodstand, så rejser de her hudtænder sig op langs siden, for at skabe turbulens ligesom på golfbolden, siger Rune Kristiansen, der har set nærmere på forsøget.

Det er ikke kun smart for hajens egen svømmeglæde. Vores viden om hajernes hemmelige

tricks
kan nemlig også overføres til vores egne transportformer.

Faktisk er

flyproducenten
Boeing og den amerikanske hær
involveret
i hajforskningen.

De har delvist finansieret forskingen, fordi de håber at kunne bruge resultaterne til at udvikle nye designs, der kan mindske vindmodstanden for fly og helikoptere.

Det vil samtidig gøre dem mere manøvredygtige og få dem til at flyve længere på literen.