Hvalhaj gendanner oversavet finne for øjnene af måbende forskere

Hvalhajen kan på få uger hele livstruende sår og skader.

Hvalhajen er verdens største fisk og én af havets bedste til at hele sår og skader. (Foto: David Loh © Scanpix)

Normalt forbinder vi evnen til at hele sin egen krop med dyr som firben og salamandre. Eller måske superhelten Wolverine fra X-Men filmene.

Men en gruppe forskere har i en ny undersøgelse fundet beviser for, at verdens største fisk også besidder ekstraordinære evner til at komme sig over skader og hele grimme sår.

Forskerne har i en årrække overvåget hvalhajer i Det Indiske Ocean, og i flere tilfælde har de fredelige kæmper været i stand til komme sig over alvorlige skader og sår på ganske få uger.

Én hvalhaj formåede endda at genskabe en rygfinne, som delvist var blevet amputeret af et sammenstød med en båd. Noget, som ifølge forskerne aldrig er set før.

Det er ikke nødvendigvis nyt, at hajer og nogle typer fisk heler hurtigt efter skader, fortæller Rune Kristiansen, som er marinbiolog og kurator på Kattegatcenteret.

Men det nye indblik i hvalhajernes evner til at overleve imponerer ham alligevel.

- Det er helt vildt at se deres evne til at beskytte sig selv. Nogle af hvalhajerne klarer sig igennem nogle frygtelige situationer, fordi de på få uger kan hele store sår og skader. Mange andre fisk ville simpelthen ikke kunne overleve så voldsomme ting, siger han.

Gode gener og godt immunforsvar

Hvalhajen er langt fra det eneste dyr, der har vilde evner i kampen om overlevelse. Et firben smider for eksempel sin hale for at narre et rovdyr. Bagefter kan det udvikle en helt ny hale med knogler, nerver og hele molevitten.

Og selvom forskere har set en del af en ny finne gro ud på en hvalhaj, kan den dog ikke lave en helt ny hale.

Til gengæld er verdens største fisk udstyret med to effektive våben i kampen mod flænger eller skader på deres finner: Et godt immunforsvar og et sæt gode gener, fortæller Rune Kristiansen.

- Hvalhajer tilhører en gruppe af arter, som har et højt antal reparationsgener i deres dna. Det betyder, at kroppen er langt mere effektiv, når den for eksempel skal hele et sår. Samtidig er deres immunforsvar enormt aktivt og toptunet til at slå eventuelle infektioner ned.

Det gode immunforsvar er essentielt for, at hvalhajen kan overleve, når den kommer til skade.

Mange fisk har et beskyttende slimlag på skindet, som blandt andet er med til at slå bakterier ihjel for at undgå infektion, hvis fiskene skulle få et sår.

Men så heldig er hvalhajen ikke, siger Rune Kristiansen.

- Hvis ikke hvalhajen kunne hele sine sår så hurtigt, ville den ikke have en chance. Der ville lynhurtigt gå betændelse i skaderne, og den ville blive så svag og afkræftet, at den ikke længere kunne finde føde.

’Hvalhajen er stort set kun truet af os mennesker’

Størstedelen af de skader, som hvalhajer er udsat for, stammer fra sammenstød med både og skibe.

Hvalhajen svømmer ofte meget tæt på overfladen, og det gør det nemt for dykkerturister at få sig en oplevelse sammen med de enorme dyr.

Men selvom vi ikke i udgangspunktet vil hvalhajen noget ondt, er vi mennesker uden sammenligning dens værste fjender, siger Rune Kristiansen.

- Hvalhajen bliver virkelig presset af den stigende mængde skibe, som den skal dele havet med. Fordi den svømmer så tæt på overfladen, kommer den ofte i karambolage med eksempelvis skruen på skibet. På grund af dens størrelse har den stort set ingen naturlige fjender, men den slår sig på os.

Hvalhajer har ingen naturlige fjender. Derfor kommer de oftest til skade, når de kommer i karambolage med mennesker og skibe. (Foto: SARAKORN POKAPRAKARN)

Forskerne bag den nye undersøgelse peger på, at de mange eksempler på menneskeskabte skader på hvalhajen bør være et wakeupcall til både fiskere og dykkerturismen.

For selvom hvalhajerne heler hurtigt, betyder det ikke, at skaderne ikke påvirker dem negativt på den lange bane, siger Rune Kristiansen.

- De kan ofte ende med et handicap som følge af skaderne. Det kan betyde, at de får sværere ved at finde føde, vandre over store distancer og endda parre sig. Vi mennesker burde passe bedre på, så vi ikke gør unødig skade på et i forvejen truet dyr.

FacebookTwitter