Hvis du er bange for hajer, skal du nok ikke læse videre.
Havene omkring Danmark er hjem for flere forskellige hajarter. Og nu kan endnu en art måske være på vej. Det skriver flere medier.
De fleste forbinder nok hvidhajen med mere eksotiske himmelstrøg, men det er ikke utænkeligt, at vi kan få den at se herhjemme.
Det siger udstillings- og formidlingschef hos Kattegatcentret, Karsten Bjerrum Nielsen.
- Der er en teoretisk mulighed for, at den vil kunne komme ind i danske farvande. Hvidhajen trives fint i koldt vand, der minder om vores her i Danmark, siger han.
Lige nu er der også flere dyr i de danske have, som hvidhajen kan sætte tænderne i.
Det kunne eksempelvis være den blåfinnede tun, som dukkede op i Danmark igen i 2016 efter at have været væk i mere end 50 år.
Dukker hvidhajen op herhjemme, skal den dele hjem med en række andre hajarter, som du kan læse om her.
'Hvidhajens fætter': Sildehajen
I havet omkring Danmark findes et meget nært familiemedlem til hvidhajen.
Sildehajen er så tæt beslægtet med hvidhajen, at Karsten Bjerrum Nielsen kalder den for ‘hvidhajens fætter’.
Af og og til bliver sildehajen fanget på de undervandskameraer, som sidder på boreplatforme midt ude i havet. Her bliver den ofte forvekslet med hvidhajen, fordi de to arter ligner hinanden meget.
Begge hajarter tilhører en gruppe af hajer, der (lidt forvirrende) også kaldes sildehajer. Udover hvidhajen og sildehajen, består gruppen også af makohajen.
- Det, der gør hajerne i denne gruppe specielle er, at de kan bruge den varme, de laver i musklerne, til at varme hele deres organisme op. Det gør, at de kan jage og svømme i relativt koldt vand, forklarer Karsten Bjerrum Nielsen.
Det er årsagen til, at arterne i denne gruppe godt kan svømme rundt på vores breddegrader.
Den danske sildehaj er væsentligt mindre end sin fætter. Den bliver kun op til 3,5 meter lang, mens hvidhajen kan blive dobbelt så stor.
Der er aldrig registreret angreb på mennesker fra sildehajen. Det skyldes både, at den lever på meget store dybder i Nordsøen, hvor de fleste mennesker ikke kommer.
Men også, at sildehajen ikke har store dyr på menuen.
- Deres tandsæt ville sagtens kunne lave grimme skader på mennesker. Men deres menu består primært af hurtigtsvømmende fisk som sild og makrel, fortæller Karsten Bjerrum Nielsen.
En fredelig kæmpe: Brugden
Den allerstørste hajart, vi har herhjemme, er brugden. Fuldvoksne eksemplarer kan blive over 10 meter lange.
Faktisk er brugden den næststørste hajart overhovedet. Men der er ikke nogen grund til at frygte den, forklarer Karsten Bjerurm Nielsen.
- Nogle gange har folk ligget i små fartøjer ude på havet og er blevet forskrækket, når de har set den, fordi den er så stor. Men det er en stor, fredelig kæmpe, forklarer han.
Ligesom hvalerne lever brugden af plankton, som er bittesmå planter og dyr, der findes i havene.
- Den svømmer rundt med åben mund ved havoverfladen og filtrerer konstant litervis af vand, hvor dens føde findes. Det er også derfor, man kan være heldig at se den.
Hvis du skal se en brugde, skal du dog langt væk fra de steder, du normalt plasker rundt i vandet.
De findes nemlig oftest på meget dybt vand langt fra kysterne.
- For nogle år siden, var der godt nok et mindre eksemplar, som havde forvildet sig ind i havnen i Grenaa. Men normalt findes de i Skagerrak eller allerøverst oppe i Kattegat, siger Karsten Bjerrum Nielsen.
Den mest almindelige: Den småplettede rødhaj
Den mest almindelige hajart herhjemme er også en af de mindste. Den småpålettede rødhaj bliver ikke mere end halvanden meter lang.
- De lever på havbunden og kan godt komme ind i de indre danske farvande. De kan tåle mindre salt i vandet, som der er her. De større hajarter foretrækker mere salt i vandet, siger Karsten Bjerrum Nielsen.
Selvom man elsker at kaste sig i bølgerne eller gå langs vandkanten, skal man ikke forvente at se den mest almindelige danske hajart. Eller andre hajer for den sags skyld.
- Hvis du bader i Danmark, er sandsynligheden for, at du ser en haj, nærmest lig med nul. Der er ikke nogle af de hajer, vi har i danske farvande, som naturligt vil opholde sig tæt på land.
Men hvis man i stedet dykker længere fra kysterne, kan man være heldig at støde på den småplettede rødhaj i både Store- og Lillebælt.
Den næste danske hajart? Hvidhajen
De fleste vil nok være en smule bekymrede over, at skulle dele badevand med hvidhajen.
Lige siden filmen 'Dødens Gab', har den 6-7 meter lange hajarten haft et særdeles dårligt ry.
Hvidhajen er en af de få hajarter, som er store nok til at angribe mennesker. Det sker dog meget sjældent.
- Vi kan ikke udelukke, at hvidhajen dukker op i Danmark. Teoretisk set er der en mulighed for det, siger Karsten Bjerrum Nielsen.
Han understreger, at der ikke er noget konkret, der tyder på, at hvidhajen skulle være på vej. Men forudsætningerne i form af de rette temperaturer og føde er til stede.
Temperaturerne i vandet omkring Danmark er nemlig ikke nogen hindring for hvidhajen.
Samtidig findes der både sæler - og nu altså også tun - i de danske have, som hvidhajen kunne æde.
Men hajens adfærd betyder, at den ikke nødvendigvis kommer hertil, bare fordi de to kritierier er opfyldt.
- Man ved fra undersøgelser i Australien, at der er forskellige stammer af hvidhajer, som kommer i nærheden af hinanden, men ikke krydser nogle grænser, selvom de sagtens kunne gøre det, forklarer Karsten Bjerrum Nielsen.
Der er da heller aldrig nogensinde tidligere blevet registreret hvidhajer i Danmark.
Kigger man derimod længere ud i fremtiden, kan klimaforandringerne godt betyde, at hvidhajen bliver nødt til at søge mod Danmark.
- Havstrømmene er også påvirket af klimaforandringerne og ændringer i dem vil kunne lave meget store forandringer i havene, siger Karsten Bjerrum Nielsen og fortsætter:
- De store byttedyr følger de mindre byttedyr, som igen følger fiskeyngel og krebsedyr i bestemte områder. Hvis de flytter sig, flytter rovdyrene som hvidhajen med.