Hvor blev den af? Uddød fugl dukker op efter 173 år

Den sjældne fugl er ikke blevet set på Borneo siden 1848.

Den ser noget forpjusket ud, men det er nok fordi, den lige har siddet i forskernes net. Men sådan ser den lille fugl, som ikke er blevet set i 173 år, altså ud. (© M. Suranto)

På verdens tredjestørste ø, Borneo, er regnskoven mange steder så tæt og ufremkommelig, at meget få mennesker kommer der.

Selvom store dele af regnskoven i dag er fældet, er der stadig områder, hvor kun de store floder gør det muligt for mennesker at rejse til den indre del af øen.

Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at en fugl, som forskerne troede havde været uddød i omkring 173 år, nu er dukket op igen.

Fuglen, der på dansk hedder en ‘brilledrosseltimalie’, blev opdaget mellem 1843 og 1848 af en tysk naturforsker. Han fangede dengang fuglen og fik den udstoppet.

Fuglen er dog aldrig blevet set siden, og var det eneste kendte eksemplar af arten. Derfor troede mange forskere, at den var uddød.

I oktober sidste år stødte to lokale forskere fra Borneo så på en fugl, de aldrig havde set før. De fangede den, tog billeder af den og delte billederne i fuglekigger-grupper.

I fællesskab kom fuglekenderne frem til,at det måtte være en brilledrosseltimalie.

Fundet begejstrer Knud Andreas Jønsson, der er lektor på Statens Naturhistoriske Museum, hvor han forsker i fuglearter i Sydøstasien. Han har ikke selv været på Borneo, men har besøgt flere andre steder i Indonesien på fugleekspeditioner.

- Det er helt fantastisk, når der dukker sådan en op. Det er kun ét eksemplar, som fuglen er beskrevet ud fra. Derfor ved vi ekstremt lidt om den, siger han.

Fuglen er blevet fundet på den indonesiske del af Borneo (markeret med rød). Borneo er delt op i tre lande. Den sydlige del hører til Indonesien, den nordøstlige del til Malaysia og den sidste del til det selvstændige land Brunei. (© Freeworldmaps.net)

Fik sit navn af Napoleons nevø

Efter fuglen var blevet udstoppet i 1840’erne, blev den bragt med tilbage til Europa, hvor Napoleons nevø Charles Lucien Bonaparte undersøgte den.

Charles Lucien Bonaparte var en meget velanset biolog og ornitolog. I løbet af sin karriere undersøgte og navngav han mere end 400 arter og underarter af fugle.

Og altså også denne fugl.

Siden dukkede fuglen dog aldrig op igen - og den er derfor blevet kaldt for den indonesiske ornitologis største mysterium, fortæller Knud Andreas Jønsson.

- Vi ved ikke ret meget om den her fugl, og derfor bliver den kaldt et af de største enigmaer i den del af verden. Vi har kun den ene udstoppede fugl, der blev fundet for 170 år siden at gå ud fra, når vi skal studere den.

Det kan være, det ændrer sig nu.

- Nu den er blevet set igen, er jeg sikker på, at fuglekiggere vil strømme til området i håb om også at se den. Der er ret meget street credit i fuglekredse ved at kunne dokumentere, at man har set så sjælden en fugl, siger han.

Fuglens levesteder bliver fældet

Når fuglen ikke har været set i mere end 170 år, er det dog ikke kun på grund af de tætte og utilgængelige regnskove. Fældning af regnskoven gør, at der måske kun er få eksemplarer af fuglen tilbage.

Det forklarer Knud Andreas Jønsson.

- Fuglen lever i lavlandsregnskov, og mere og mere af den type skov blive fældet for at plante palmetræer til produktion af palmeolie. Dens levesteder forsvinder hurtigt, og derfor er der nok ikke mange af dem tilbage.

Indonesien er desuden et land, hvor det som forsker er svært at få tilladelse til at rejse ud og undersøge dyrelivet.

- Det er en lang proces, der koster mange penge, at få tilladelse til at indsamle dyr i Indonesien. Du skal først have tilladelser i hovedstaden Jakarta, så regionalt og sidst men ikke mindst lokalt. Derfor er der mange forskere, der vælger at forske steder, hvor det er lettere at få lov.

Som at finde en nål i en høstak

Selv hvis det lykkes dig at få tilladelsen, skal man stadig være ekstremt heldig for at finde fuglen, vurderer Knud Andreas Jønsson.

- Det er som at finde en nål i en høstak. Selv på en ekspedition på en måned kan du kun nå at undersøge to-tre områder, der ligger få kilometer fra hinanden. Det bliver med andre ord en nålestiksoperation på en kæmpemæssig ø som Borneo.

Når forskere som Knud Andreas Jønsson skal finde og beskrive nye eller sjældent sete arter, hænger de en række store net op i junglen, som de håber, fuglen vil flyve i.

Nettene er typisk ti meter lange og tre meter høje og lavet sådan, at fuglen sidder fast, hvis den flyver i nettet. Men fordi fuglen sidder fast, må forskerne tjekke nettene hver halve time, så fuglene ikke kommer til skade. Derfor er det begrænset, hvor mange net en ekspedition kan sætte op.

Selvom det ikke fremgår, hvordan fuglen blev fanget, tror Knud Andreas Jønsson, at det er sket netop sådan.

- De har fanget fuglen, så de kunne holde den i hånden og fotografere den. Det er højst sandsynligt sådan, de har gjort det.

Sådan set det ud, når en fugl er blevet fanget i et spejlnet. Her der ikke en eksotisk fugl fra Borneo, men en rødkælk - princippet er dog det samme. Forskere bruger nettene - også herhjemme - når trækfugle skal mærkes. (© Fugleviden.dk)

Mere viden om mysteriefuglen i fremtiden

På grund af at fuglen nu er blevet set igen, forudser Knud Andreas Jønsson, at vi vil lære mere om den de kommende år.

- Der vil være en stor interesse for at rejse derned og studere den, det er helt sikkert. Men der er jo også meget, vi ikke ved, siger han.

De to eksemplarer af fuglen, der er blevet fundet, var begge voksne. Vi aner derfor ikke, hvordan ungerne ser ud.

- Ingen ved, om de har en anden farve, eller hvordan de er bygget. Faktisk kender vi heller ikke engang fuglens lyde, når den synger. Og vi aner ikke, hvad den lever af og har specialiseret sig i, siger han.

Med stort set alle dyrearter, er det sådan, at de har specialiseret sig til gå efter en bestemt type føde og leve et helt bestemt sted. Det kalder man også dyrets niche. Men med fuglen her aner vi simpelthen ikke, hvordan den passer ind i økosystemet i regnskoven.

Det glæder Knud Andreas Jønsson sig til at få opklaret

- Der er sikkert meget få af dem tilbage, så jo mere vi ved, desto større er chancen for, at vi kan nå at redde den, inden den bliver helt udryddet.

FacebookTwitter