Hvorfor er der så få dyr i de danske skove, når junglen vrimler med forskellige arter?

Sydamerika har ekstremt mange dyrearter, og nu er danske forskere kommet tættere på at finde ud af hvorfor.

Der står forår i kalenderen, og en gåtur i en dansk skov kan være en skøn oplevelse.

Blomster og planter begynder så småt at springe ud, og nogle fugle synger allerede på livet løs.

På din gåtur ser du måske nogle forskellige træsorter og et par forskellige fuglearter.

Men tager du en lignende tur i

Amazonas-regnskoven
, er det en helt anden snak.

Der kan du ikke gå fem meter uden at se en ny art, hvad end det er en fugl, et pattedyr, et insekt eller en plante.

- Indenfor videnskaben omkring biodiversitet og arter, er det her et af de helt store spørgsmål, hvorfor biodiversiteten er så meget større i troperne. Det er blevet diskuteret de seneste 200 år. Finder man svaret, er det ligesom at finde kuren på kræft indenfor det her felt, siger Michael Krabbe Borregaard, der er lektor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Sydamerikas forskellige former for naturområder. (Foto: Illustration: Michael K. Borregaard. © Nature Communications.)

Men et nyt dansk forskningsprojekt kommer svaret en smule nærmere, da de har undersøgt, hvordan arter bevæger sig mellem økosystemer.

Og det er vigtig viden til at forstå, hvorfor så mange arter er under stort pres lige nu.

Er det evolution eller klima, der bestemmer?

Michael Krabbe Borregaard fortæller, at der findes to overordnede mulige forklaringer på, hvorfor der er mange flere arter i tropiske egne end i

Norden
.

Den ene forklaring er, at der er mere solindstråling, varme og vand i et område som Sydamerika.

Det giver kraftigere plantevækst og mere frodighed, og det giver mere føde.

- På den måde kan flere arter leve sammen, fordi der er en stor kage af ressourcer at dele, siger han og fortsætter:

- Og statistisk set er der en stærk sammenhæng mellem varme, nedbør, plantevækst og hvor mange arter, der er i et område.

Nå, men så er spørgsmål vel løst?

Ikke helt.

Andre forskere mener nemlig, at evolution er svaret på, hvorfor biodiversiteten er højere i troperne.

Deres forklaring bygger på, at hovedparten af Jorden for cirka 40-70 millioner år siden havde et tropisk klima, og det tropiske bælte var større.

Det tropiske bælte følger ækvator hele vejen rundt om Jorden. Jo mere du kommer mod syd eller nord, desto koldere bliver det.

- Fordi klimaet overordnet var mere tropisk dengang, er der flere arter, der er tilpasset de tropiske forhold. Derfor er der flere arter i de tropiske områder i dag, siger Michael Krabbe Borregaard.

Hvilken forklaring, der er rigtig, kan forskerne ikke blive enige om.

Arter holder sig til natur, de kender

I det nye forskningsprojekt har Michael Krabbe Borregaard og hans kollegaer kigget på, hvordan arter spreder sig.

Ved at inddele Sydamerika i store områder, der måler 110 gange 110 kilometer, har de undersøgt, hvor mange og hvilke arter der er af padder, pattedyr og fugle i hvert område.

I Sydamerika er der forskellige økosystemer som savanne, regnskov, søer og ørken, og forskerne kan se, at arterne holder sig til den naturform, de kender.

I udkanten af et økosystem vil dyrene altså ikke bare migrere over i et nyt økosystem og leve der.

- Det lyder måske indlysende, men det er spændende, at der er lavet forskning, der viser, hvilke mønstre arterne har. Det gør os klogere på biodiversitet, og det er vigtigt viden, når vi står i en biodiversitetskrise.

Det fortæller Jens-Christian Svenning, der er professor i økologi ved Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring ved Aarhus Universitet.

Han er ikke en del af forskerholdet bag den nye undersøgelse.

Mennesker står bag masseuddøen

Verden står i en situation, som nogle forskere kalder den 6. masseuddøen.

Tidligere masseuddøener har skyldtes fænomener som meteornedslag eller

gigantiske
vulkanudbrud. Men denne gang mener forskere, at det er på grund af mennesker.

Klodens arter dør op til 1000 gange hurtigere, end før mennesker var til stede, anslår forskere.

Bønder brænder Amazonas-regnskov af for at kunne dyrke afgrøder. (Foto: Bruno Kelly © Scanpix)

- Vi mister biodiversitet meget hurtigt netop nu, og der er et kæmpepres på biodiversiteten, siger Jens-Christian Svenning og fortsætter.

- Det nye forskning understreger, at arter ikke bare tilpasser sig nye økosystemer. Der er brug for forskellige økosystemer.

Den 6. masseuddøen skyldes især, at mennesket rydder naturområder, hvor arterne lever. Det gøres, så naturområderne kan udnyttes på nye måder. For eksempel til landbrug.

- Det er vigtigt at forstå hvilke faktorer, der bestemmer biodiversiteten, så vi bedre kan bevare natur og genoprette natur, siger Jens-Christian Svenning.

Den nye forskning afgør ikke endeligt, hvorfor der er flere arter i troperne, men det er et skridt på vejen til at forstå mekanismerne bag verdens artsrigdom.