Hvornår er det egentlig efterår? Ikke nødvendigvis, når kalenderen siger 1. september

Kalenderen giver måske ikke det helt rigtige svar på, hvornår det er efterår.

(© Unsplash)

Tirsdag vinker vi farvel til august måned og siger goddag til september.

Dermed er det slut med sommeren, og efteråret er kommet til Danmark. Eller er det?

For hvornår er det egentlig efterår i Danmark? De fleste vil nok sige, at efteråret omfatter månederne september, oktober og november.

Men finder man et andet svar, hvis man kigger ud i rummet, i naturen eller på vejret? Det har vi spurgt en række eksperter om.

1

Det astronomiske efterår

(© Scanpix)

Michael Linden-Vørnle er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space. Spørger man ham om, hvornår efteråret går i gang, skæver han også til kalenderen.

- Det nemmeste er at kigge i kalenderen og bare sige, at efteråret starter, når vi rammer den 1. september, og herefter har vi de tre efterårsmåneder, svarer han.

Men tager han de astronomiske briller på, er svaret et lidt andet.

Årsagen til, at vi overhovedet har forskellige årstider, er, at Jorden kredser rundt om Solen.

Men det er ikke afstanden til Solen, der er afgørende for årstiderne.

Det er nemlig, at den akse, Jorden roterer langs, hælder hele 23,5 grader i forhold til banen omkring Solen.

Det betyder, at den nordlige del af kloden (hvor Danmark ligger) halvdelen af året hælder ind mod Solen, mens den hælder væk fra Solen den anden halvdel af året.

Animationen viser, hvordan Jorden kredser omkring Solen. På animationen kan Jordens hælding også ses. (© Wikipedia Commons)

Men det “astronomiske efterår” starter ikke den 1. september. Det sker først omkring tre uger senere ved det såkaldte efterårsjævndøgn. Og astronomisk set er det efterårsjævndøgnet, der varsler, at årstiden skifter.

Efterårsjævndøgnet falder på én bestemt dag, hvor Solen står lodret over Ækvator, og dagen og natten er lige lange.

Herefter går vi på den nordlige halvkugle mod mørkere og koldere tider, mens den sydlige halvkugle kan se frem til forår og længere dage.

- På vores breddegrader er der markant forskel på længden af dagen i løbet af året. Når vi går fra sommer mod vinter, bliver dagene meget kortere. Det har en effekt på dyre- og plantelivet, og det er det, vi oplever som årstidernes skiften, siger Michael Linden-Vørnle og tilføjer:

- Efteråret er i øvrigt min yndlingsårstid. Jeg elsker lyset og farverne.

Faktisk kan man sige helt præcist, hvornår efterårsjævndøgnet falder, fortæller Michael Linden-Vørnle.

- Med den astronomiske definition starter efteråret i år den 22. september klokken 15.31.

2

Intet officielt meteorologisk efterår

(Foto: Stefan Widua © Unsplash)

De fleste forbinder nok efteråret med et skift i vejret.

For nogle er det en tårevædet afsked med bikini og shorts, mens det for andre er en glæde at kunne finde støvler og vamsede sweatre frem igen.

Af og til oplever vi en såkaldt indian summer, hvor temperaturerne i en periode er højere end normalt, men ellers daler temperaturerne typisk lige så stille hen over efteråret.

Derfor skulle man også tro, at der var en præcis meteorologisk definition på, hvornår det er efterår.

Men det er der faktisk ikke. I hvert fald ikke én, der bliver brugt herhjemme, fortæller Caroline Drost Jensen, der er klimatolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Hos DMI bruger vi de tre klassiske efterårsmåneder, når vi laver statistik på efteråret. Hvis vi ikke havde en fast definition at gå ud fra, kunne vi i ekstreme tilfælde risikere, at have et helt år uden efterår, fortæller hun.

Vejret og sæsonerne kan nemlig variere meget indenfor det danske rigsfællesskab, som DMI overvåger.

- Hvis vi brugte bestemte temperaturdefinitioner for efteråret, eller andre sæsoner, kunne vi i helt særlige tilfælde risikere, at kravene til sæsonen ikke blev opfyldt. Alternativt kunne vi opleve, at kun meget få dage opfyldte kravene.

Og så ville det blive meget svært at lave statistik over vejret og kommunikere det videre til borgerne i rigsfællesskabet, som er DMI’s opgave.

Der findes ikke en officiel meteorologisk definition, men for Danmark er der blevet foreslået en alternativ definition af efteråret, fortæller Caroline Drost Jensen.

- Det er blevet foreslået, at efteråret i Danmark kunne defineres som en periode, hvor minimumstemperaturen ligger mellem 0 og 10 °C og gennemsnitstemperaturen falder fra omkring den 20. september til cirka 30. november.

Men den er aldrig blevet taget i brug.

Så hvis du vil bruge bestemte temperaturer til at fortælle, hvornår det er blevet efterår, er du nok nødt til at opfinde dit eget sweater-indeks eller gøre som DMI og acceptere, at efteråret indfinder sig i Danmark i september, oktober og november.

3

Planterne registrerer efteråret

(Foto: DANISH ISMAIL © Scanpix)

En tur i skoven, frisk luft helt ned i lungerne og et smukt syn af træer klædt i smukke efterårsfarver. Aaaaaahhhh... Så bliver det ikke mere klassisk efterår!

Selvom vi mennesker kan diskutere, hvornår det egentlig er efterår, virker det aldrig, som om planterne er i tvivl.

- For mig er det efterår, når jeg ser de dejlige røde, gule og brune farver på træernes blade, siger Søren Larentius Nielsen, der er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC.

Han forklarer, at planterne har indbyggede mekanismer, som registrerer, hvornår årstiderne skifter.

Det er afhængigt af temperaturen, men handler faktisk i endnu højere grad om, hvor lange nætterne bliver.

- På denne årstid skifter bladene farve, og træerne smider dem, fordi natten bliver længere, og ikke fordi dagen bliver kortere, som mange tror, forklarer Søren Laurentius Nielsen.

I løbet af året bruger træerne deres blade til at lave fotosyntese. Men på vores breddegrader er der ikke meget lys at lave fotosyntese med, når sommeren er overstået.

Derfor kan træerne ikke bruge bladene til noget og smider dem. Men inden det sker, har træerne et smart trick.

- Når bladene bliver brune og visne, er det, fordi træet har trukket næringsstofferne tilbage ned i stammen og rødderne. Næringen bruger de til at gro blade ud igen næste år. Så træerne taber ikke bare bladene - det er en kontrolleret nedlukning, siger han.

Hvornår det præcist sker afhænger i høj grad af, hvordan vejret opfører sig. Derfor kan det variere meget, hvornår planterne vurderer, at det er blevet efterår.

- Men hvis jeg alligevel skulle vove det ene øje og komme med en botanisk definition på efteråret, så er det, når planterne begynder at lukke ned for deres fotosyntese, siger Søren Laurentius Nielsen.

Og det er godt nyt til dem, som ikke er klar til at tage afsked med sommeren den 1. september.

- Med denne definition kan man sagtens have en sommer, der varer et godt stykke ind i september, afslutter han.

4

Nogle dyr er tyvstartet på efteråret

(Foto: Ryan Pope © Unsplash)

Bevæger man sig udenfor netop nu, er der masser af liv i den danske natur.

Men hvornår registrerer dyrene egentlig, at årstiden skifter?

- Årstiderne er noget, man snakker meget om i forhold til dyrene, men man koncentrerer sig måske mest om foråret. Efteråret er på en måde mere langtrukket i dyrenes verden, fortæller Anders Tøttrup, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum.

Hvepsevågen er en af de fugle, som har overstået yngleperioden i Danmark og lige nu trækker tilbage til Afrika. (© Wikipedia Commons)

Han fortæller, at nogle dyr er tyvstartet på det, man kan kalde efterår, for længe siden.

- For de dyr kan man sige, at efteråret allerede startede sidst i juni, for der var de allerede færdige med at yngle. Hvis man kalder den periode, hvor de yngler, for sommer, så er det efterår, når de har overstået det, siger han.

Det er typisk trækfugle, som skal hele vejen til Afrika, der kan begynde på deres efterårstræk allerede i slutningen af juni. For de fugle, der trækker kortere distancer - eller bliver i Danmark hele året - er efteråret en god tid.

- Efteråret er den fede tid på året, hvor de kan tage det stille og roligt, fortæller Anders Tøttrup.

- De skal ikke kæmpe lige så hårdt for at overleve. Naturen er nemlig fuld af andre dyr på grund af årets mange nye dyreunger, de skal ikke finde en mage eller fodre afkom, og der er stadig masser af mad og lunt vejr, fortæller Anders Tøttrup.

Mange fugle udnytter derfor også efteråret til at skifte deres fjerdragt. Derfor kan man finde masser af smukke fuglefjer i den danske natur netop nu.

For andre dyr er efteråret en tid, hvor der stadig skal forsvares territorier, og andre dyr igen skal skaffe et forråd til vinteren eller finde et sted at gå i hi. Her er det både lys og temperaturer, som spiller ind på adfærden.

Hos insekterne er historien om efteråret igen en helt anden.

Krondyret er et af de danske dyr, der har travlt i efteråret. Hannerne er nemlig i brunst fra august og resten af efteråret. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

- Generelt er efteråret der, hvor mange insekter spreder sig, siger Anders Tøttrup.

Det gælder blandt andet nogle edderkoppearter.

- De unge edderkopper laver små faldskærme af spind, som bliver taget af vinden. På den måde kan de sprede sig over meget store afstande, siger han.

Fænomenet kaldes 'flyvende sommer' og kan opleves helt ind i de klassiske efterårsmåneder.

Et anden særligt tegn på, at efteråret banker på, er ifølge Anders Tøttrup korsedderkoppens mange spind.

De store voksne edderkopper af denne ene art viser sig særligt frem når morgenens dug afslører deres mesterværker i haven.

- For mig er det tegn på efteråret, når fuglene trækker sydpå, og edderkopperne dominerer luften og havegangen, afslutter han.

Facebook
Twitter