Ikke bare 'dumme dyr': Kloge krager kan være bevidste om sig selv

Kragefugle kan bruge redskaber og avanceret kommunikation – og nu tyder det også på, at de kan være selvbevidste.

Mennesker har gennem årtusinder været fascineret af kragefugle som råger, krager og ravnes intelligens. (© ColourBox)

Vi mennesker er bevidste om os selv.

Det vil de fleste nok kunne blive enige om. Men hvad det betyder er ikke helt let at definere. Det har noget at gøre med, at vi tænker over os selv, vores eksistens og vores plads i forhold til resten af verden.

Men denne bevidsthed er ikke nødvendigvis unik for os mennesker.

Mere og mere forskning peger på, at den i større eller mindre grad ses ved flere af de mest intelligente og veludviklede hjerner i dyreriget.

Ud over mennesket har forskere især argumenteret for, at blandt andet primater og havpattedyr kan have en ganske god grad af selvbevidsthed.

Nu tyder en ny undersøgelse på, at krager også kan være selvbevidste.

- Det er imponerende, men egentlig ikke overraskende, mener Allan Gudio Nielsen, der er naturvejleder i Fugleværnsfonden og forfatter til en bog om kragefugle.

For kragefugle som for eksempel krager, husskader og råger er superintelligente, og har tidligere vist tegn på at kunne genkende sig selv.

- Der er lavet undersøgelser, hvor man sætter en prik på dyrs baghoved og så placerer dem mellem to spejle, så dyret kan se prikken i spejlet bag dem. Næsten alle menneskeaber forsøger at fjerne prikken, forklarer han og fortsætter.

- De har altså en forståelse for, at det er dem selv, de ser i spejlet. Hunde og grise reagerer ikke på prikken. Men det gør kragefugle.

En kyllingehjerne er ikke helt skidt

Den nye undersøgelse adskiller sig fra mange tidligere undersøgelser ved ikke blot at have studeret fuglens adfærd, men også deres hjerne-aktivitet i forskellige situationer.

Men fordi fugles hjerne er så anderledes end hjernen hos pattedyr, er det svært at sige med sikkerhed, hvor meget og hvordan fuglenes selvbevidsthed egentlig fungerer.

- Fuglenes hjerne har en glattere overflade og er fundementalt anderledes opbygget. Derfor har man nok haft en tendens til at tænke, at de ikke var specielt intelligente, siger Allan Gudio Nielsen.

Den nye forskning er ikke alene om at pege på, at den forestilling ikke holder. Faktisk har flere fuglearter overrasket forskerne.

- Selv høns viser sig at kunne løse en masse opgaver. Så det der med at en ’kyllingehjerne’ er dårlig, det holder ikke helt.

Nærmer sig et talesprog

Kragefuglene har dog mere end 'bare' en kyllingehjerne. De er et niveau over andre fugle, når det kommer til intelligens.

- Der er forsøg, der viser, at de kan tænke 3-4-5 skridt frem, når de skal løse en svær opgave, siger han og fortsætter.

- De kan bruge redskaber. Og det tyder også på, at nogle kragefugle kommunikerer på et niveau, hvor det nærmer sig talesprog. Det er jo helt vildt.

Tyske forskere har tidligere vist, at store råge-flokkes ganske avancerede ’sprog’ ændrer sig år for år, men at alle i flokken lærer disse ændringer.

På en eller anden måde må fuglene altså blive enige om, at et ’kwa’ skal have ny betydning. Hvorfor og hvordan er dog endnu usikkert.

Tag ud og observer de nysgerrige kragefugle

Så fuglene kan være selvbevidste, intelligente og have noget, der minder om et sprog.

Det er flere ting, som man for få år siden antog, var unikt for mennesker, eller som minimun pattedyr.

- Selvfølgelig er der rigtig meget, der reelt er unikt hos os mennesker. Men så unikke er vi altså heller ikke, siger Allan Gudio Nielsen.

Derfor mener han, at der kan være en stor oplevelse i at tage ud og observere kragefuglene i den danske natur.

- De er over alt. I parkerne, haven, markerne og skovene. Hvis du tager dig tid til at studere dem, vil du opdage, hvor mange tricks de kan, og hvor sociale og nysgerrige, de er, siger han.

Facebook
Twitter