Ingen sex og intet sted at bo: Fire dyr, der lider under menneskers støj

Frøer får ødelagt sexlivet, mens stressede eremitkrebse ikke kan finde et godt hjem.

Biler, der brager afsted, byggeri med store maskiner døgnet rundt, sprængninger i havet for at finde olie og koncerter under åben himmel.

Det er alt sammen menneskeskabt lyd, der kommer fra opfindelser, der gør vores hverdag og liv meget nemmere.

Men for dyrene kan vores larm have store konsekvenser. En rapport viste for nyligt, at 75 procent af alle økosystemer på land er blevet nedbrudt af menneskelig aktivitet.

Og her er støj også en faktor, der kan gøre livet surt for dyr.

1

Solsorten kommer i unødvendige konflikter

(Foto: Malene Thyssen © WikiMedia Commons)
(Foto: Malene Thyssen © WikiMedia Commons)

Mange sangfugles liv forstyrres af larm. Og det kan ende i uvenskab.

- Når en fugl som for eksempel solsorten skal forsvare sit territorium, så bruger den sang. Men støj kan gøre det sværere at høre hinanden, siger Thorsten Balsby, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han har blandt andet forsket i støjens påvirkning på guldspurve.

Når solsorten synger, indikerer det over for fugle i nærheden, at det er dens territorium. I sangen er der informationer til andre fugle om sangerens styrke.

Andre fugle kan så aflæse ud fra sangen, hvor stærk solsorten er, og om det kan betale sig at tage kampen op.

- Når to fugle synger mod hinanden, kan en tredje fugl finde på at smuglytte, så den også kender til styrken hos de andre fugle. Men hvis der er støj, kan informationen gå tabt, siger Thorsten Balsby, og fortsætter:

- Hvis det er områder med meget larm, kan det ende med, at fuglene bare må gå ind på hinandens territorier uden at vide, om de kan klare modstanderen. Og det giver flere konflikter end nødvendigt. Man kan sige, at menneskeskabt støj på en måde fratager fuglene deres ‘forhandlingsevner’.

I Nordvesteuropa er det i de fleste tilfælde hanner, der synger. Men støjen kan også have konsekvenser for hunnerne.

- Hunnerne hos mange spurvefugle bruger nemlig sangen til at bedømme hannernes kvalitet. Sangen har afgørende betydning for deres valg af mage. Processen er formet gennem evolutionen over hundredvis af generationer, men det forstyrrer menneskeskabt støj, siger Thorsten Balsby.

Han forklarer, at en hun selvfølgelig kan flytte sig tættere på hannen for at lytte, men det kan hannen opdage.

- Og så vil hannen skifte over til en kurtiserings-sang, i hvert fald hos nogle arter. Men hunnerne er mere interesseret i at lytte på afstand, uden at hannen ved det, siger han.

2

Marsvin flygter fra føden

(Foto: Christina Kroer Hansen- Fjord&Bælt)
(Foto: Christina Kroer Hansen- Fjord&Bælt)

Når færger, fragtskibe og fiskekuttere brager afsted, kan det påvirke dyr, der bor i havet.

Og det påvirker marsvinene i de danske farvande.

- Vi har masser af evidens for, at marsvin reagerer på kraftig støj. Hvis støjen bliver kraftig nok, så skræmmes de eller søger mindre føde, siger Peter Teglberg Madsen. Han er professor på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Når mennesket bygger vindmøller i havet, så kan marsvinene reagere stærkt på pæleramningen. Det larmer nemlig voldsomt, når fundamenter til vindmøllerne skal hamres ned i havbunden.

- Marsvinene forsvinder. De kan sagtens blive skræmt væk, selvom det er 30 kilometer væk, at der bliver banket, siger han.

Undersøgelser viser også, at støj kan påvirke marsvinene på andre måder.

- Bliver støjen kraftig, så holder dyrene helt op med at spise og ekkolokalisere, siger Peter Teglberg og fortsætter:

- Hvis de bliver skræmt hen til et andet område med føde, så er konsekvenserne ikke så voldsomme. Men når de er skræmte og bliver forflyttet, så bruger de energi på det, og hvis marsvinene så ender i et område med mindre føde, så påvirker det dyrenes energiomsætning negativt.

Peter Teglberg Madsen forklarer, at biologer nu gerne vil forstå, hvornår forstyrrelser bliver for meget for marsvinene.

- Hvis marsvin bliver skræmte og flygter én gang om dagen, er det næppe nok til, at det får store konsekvenser. Men hvis det sker tit, så vil de miste dyrebar energi, som skal bruges til at føde kalve og levere mælk, så kalvene kan overleve - og så forudser vi, at populationen påvirkes negativt, siger han og fortsætter:

- Vi ved ikke præcist endnu, hvilke konsekvenser forstyrrelserne kan have, for der skal krævende og store undersøgelser til over mange år - men vi har alt mulig grund til at tro, at der er negative effekter af støj, hvis den bliver kraftig nok. Vi mangler nu at forstå, hvor meget støj er for meget.

3

Eremitkrebse tager dårlige valg

(Foto: Will Brown © WikiMedia Commons)
(Foto: Hans Hillewaert © WikiMedia Commons)

Skallerne fra havsnegle er livsnødvendige for eremitkrebse, der bor i de forladte skaller. Men de bor ikke i den samme skal hele livet. For når en eremitkrebs bliver større, vil skallen blive for lille og stram, og så skal den skiftes ud - og det er en vigtig beslutning.

En perfekt skal giver nemlig bedre mulighed for overlevelse og reproduktion.

Eremitkrebse undersøger derfor skaller grundigt, før de tager et valg.

Men hvis støj-forurening fra for eksempel skibe kommer ind i billedet, bliver eremitkrebsene pressede.

En undersøgelse viser, at arten i mindre grad kunne acceptere en optimal skal, når der var larm fra skibe. Det var som om, at eremitkrebsene overså de gode skaller.

Forskerne tror, at larmen forstyrrer eremitkrebsenes evne til at indsamle informationen om skallen, og så kan de overse gode skaller i forvirringen.

Samtidig viser et eksperiment, at eremitkrebsen hurtigere finder en skal, undersøger den mindre, og flytter hurtigere ind, når der er larm omkring den.

4

Australske frøer får for lidt

(Foto: Will Brown © WikiMedia Commons)
(Foto: Will Brown © WikiMedia Commons)

Frøarten Pobblebonk har også problemer på grund af støj. Frøerne holder til i det sydøstlige Australien, og her er trafikstøj ved at slå sexlivet ihjel for arten.

Når frøen skal ud og finde en mage, udsender han-frøen nemlig et kald, for at vise hunner, at den er klar.

Trafikstøj gør dog, at hanner må kalde i en højere frekvens end normalt for at overdøve larmen.

Problemet er, at hunner foretrækker dybere kald, da det indikerer, at frøen er en stor og erfaren herre. Så når hannen må op i de højere toner, så kan hunnerne tro, at den ikke er en god partner.

Han-frøerne står altså over for et dilemma: Skal de kalde i et dyb toneleje, men blive overdøvet af larm - eller gøre det i en højere frekvens, hvor der er større risiko for en afvisning?

Facebook
Twitter