Jagten på evigt liv: Mød fire dyr, der snyder døden på forunderlig vis

I Japan lever blandt andet et dyr, der genstarter livet igen og igen.

(© Stefano Piraino)

Knækker vi nogensinde koden til det evige liv?

Mennesker stræber efter at kunne leve længere, og forskere verden over forsøger at finde opskriften på at forlænge livet.

I de seneste år er vi blevet meget klogere på, hvad der sker i kroppen, når vi ældes. Nu håber forskere at finde frem til, hvordan vi kan leve længere og samtidig skubbe til aldersrelaterede sygdomme.

Der er dog lang vej endnu.

Men kigger vi på dyreriget, ser det noget anderledes ud. Evolutionen har givet nogle dyr særlige evner, der på forskellig vis kan snyde døden - i hvert fald til en vis grad. Her er fire dyr, som kan give os viden om aldring.

1

Vanddyr lever for ”evigt”

Hydraen har en cylinderformet krop og et hoved omringet af tentakler og minder derfor om det mytologiske slange-uhyre af samme navn. (Foto: Stephen Friedt © WikiMedia Commons)

I små søer og vandhuller over hele verden – også i Danmark – lever et væsen, der i den grad har fanget forskernes opmærksomhed. Navnet er Hydra, og det er en slægt af polypdyr.

Med en cylinderformet krop og et hoved omringet af tentakler minder den kun få millimeter lange Hydra om det mytologiske slange-uhyre af samme navn.

Den videnskabelige fascination af Hydra skyldes, at dyret slet ikke ser ud til at ældes. Så med mindre det bliver spist eller slået ihjel, så fortsætter dyret med at leve i meget lang tid.

- Forskere har undersøgt dyret i laboratoriet i mange år, og det ser ikke ud til, at dyret ældes, siger Daniel Levitis, der er biolog og forsker i aldring.

Årsagen er, ifølge forskerne, at Hydraens krop konstant fornyer sine celler, så de ødelagte bliver skiftet ud med nye, raske af slagsen.

- Evnen gør desuden, at hvis du skærer dyret i to stykker, så vil de to halvdele blive til to nye, hele Hydraer, siger Daniel Levitis.

- Men vi ved ikke med sikkerhed, om dyret ikke ældes overhovedet. Måske vil vi opdage det, hvis vi ventede lang tid nok. Det er svært at sige, fortsætter han.

Forskerne har på nuværende tidspunkt ikke noget bud på, hvordan vi kan overføre egenskaber fra Hydra til mennesket. Men man arbejder på at finde ud af, om vi kan finde en lignende måde at dræbe og forny celler på.

Blandt andet kigger man på såkaldte senescente celler, der har vist sig at hænge sammen med aldring. Det kan du læse mere om her.

2

Gople genstarter sin livscyklus

’Den udødelige vandmand’ har den helt særlige evne at den kan genstarte sin livscyklus. (© Stefano Piraino)

Vi bliver under vandet lidt endnu. For i Japan lever den ’udødelige vandmand’, som den bliver kaldt. Helt udødelig er den dog ikke, men det vender vi tilbage til.

Det videnskabelige navn er Turritopsis dohrnii. Ved hjælp af en helt særlig evne kan vandmanden genstarte sin livscyklus.

Forestil dig, at en fugl forvandler sig til et æg, som så bliver til en ny fugl. Det er nogenlunde samme princip, vi ser i livscyklussen hos Turritopsis.

Vandmanden kan forvandle sig til en polyp (det tidligste stadie i dyrets liv), hvorefter den vokser og bliver til en vandmand igen. Den proces kan Turritopsis gentage igen og igen.

Forskerne ved endnu ikke, hvordan Turritopsis formår at lave den forvandling. Men ifølge Stefano Piraino, der er biolog og Ph.d. ved University of Salento i Italien, er dyret, trods sit kaldenavn, ikke udødelig:

- Den har potentialet til at forynge sig nogle gange og kan derfor leve i mange år. Men på et tidspunkt, under dårlige miljømæssige forhold, dør den, siger han.

Så vandmanden kommer ikke til at give os mennesker nøglen til udødelighed. Men det mener Stefano Piraino heller ikke giver mening.

- Der findes ingen udødelige arter. Livet på Jorden er umulig uden døden. Men hvis vi bliver klogere på, hvordan den her vandmand fungerer, kan det give os viden, vi kan bruge i aldersrelaterede sygdomme, siger han.

3

Bjørnedyr sætter livet på pause

De mikroskopiske bjørnedyr ligner små vingummibamser. (© Lasse From (redigering))

De har overlevet i dybfrosne søer, på toppen af bjerge og endda i rummet uden rumdragt.

De mikroskopiske bjørnedyr, der ligner små vingummibamser, lever over alt på Jorden. Det særlige ved dyrene er, at de kan gå i kryptobiose, hvor de sætter de biologiske processer i stå. De sætter med andre livet på pause.

Efter flere årtier kan de så lives op igen. Det forklarede postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum Jesper Guldberg Hansen til DR Viden tidligere i år.

- De bruger nogle bestemte proteiner og enzymer i den her proces, som vi selvfølgelig gerne vil lære at kende, fordi de for eksempel kan bruges inden for medicin, sagde han.

Forskerne er også interesseret i bjørnedyr-proteinerne, da dyret har vist sig at være modstandsdygtigt overfor kosmisk stråling. Det kan måske gavne mennesker på sigt.

4

Rotte overlever uden ilt

Med en krøllet hud uden hår og to store tænder, der stikker ud af munden, er nøgenrotter ikke ligefrem de kønneste dyr. (Foto: Roman Klementschitz © WikiMedia Commons)

Normalt lever rotter kun i et par år. Men en østafrikansk super-rotte kan blive helt op til 32 år gammel.

Den forunderlige nøgenrotte ser desuden ud til at være immun overfor kræft og tager ikke skade af CO2-forgiftning, der ellers dræber mus og andre gnavere.

Så det er ikke overraskende, at forskere er interesseret i dyret. Den kan måske gøre os klogere på længere levetid hos mennesker.

Med en krøllet hud uden hår og to store tænder, der stikker ud af munden, er nøgenrotter ikke ligefrem de kønneste dyr.

Men der er heller ikke mange, der skal se på dem. De lever nemlig i kolonier flere meter under Afrikas savanne, hvor de spiser forskellige typer planter.

Forskere har fundet ud af, at nøgenrotten kan overleve 18 minutter uden ilt. Det kan den på grund af dens evne til at ændre på sit stofskifte.

Forskere håber nu på, at opdagelsen med nøgenrottens stofskifte kan bane vejen for ny medicin, blandt andet til folk som får et slagtilfælde. De bliver nemlig alvorligt skadet som følge iltmangel.