Kig op! 2020-himlen er klar med otte store astronomiske begivenheder - og én menneskeskabt

I år kan du blandt andet se to sammensmeltede planeter og et 'satellit-tog'.

Kan du dine planeter? Inderst har vi solsystemets mindste planet, Merkur. Herefter følger Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og til sidst Neptun. (Foto: Mathies Birkeholm Duus)

Er du den fødte stjernekigger*? Ellers kan du sagtens nå at blive det.

Der er nemlig masser af gode grunde til at rette blikket mod himlen i løbet af 2020.

Allerede i nat var årets første meteorsværm Kvadrantiderne over os med op til 100 stjerneskud i timen.

Gik du glip af den? Bare rolig. Der er mere stjerneskudsregn i vente.

Vi starter dog listen over årets astronomiske begivenheder, der er lavet med hjælp fra museumsinspektør Aase Roland Jacobsen fra Science Museerne, et andet sted.

* En stjernekigger er et barn, der fødes med ansigtet opad.

1

Hold øje med 'satellit-tog'

Sådan så det ud, da SpaceX sendte sine første 60 Starlink-satellitter i kredsløb. De drev dog hurtigt fra hinanden.

Listens første begivenhed står solsystemet ikke selv bag. Men for en stjernekigger er den alligevel værd at holde øje med.

I 2020 begynder rumfartsvirksomheden SpaceX nemlig for alvor at sende sine Starlink-satellitter, der skal bringe højhastighedsinternet til alle verdens hjørner, ud i rummet.

SpaceX opsender 60 satellitter ad gangen, og alene i år håber virksomheden at skyde 1.400 afsted. Det svarer til en opsendelse cirka hver anden uge.

Hvis du er heldig, kan du nå at se et ’tog’ af Starlink-satellitter, inden hver satellit forsvinder ud i sit eget kredsløb.

Muligheden er bedst i de første par dage efter opsendelse. Desuden skal himlen helst være helt mørk, månelyset svagt og der skal ikke være for mange skyer.

spaceflightnow.com kan du følge med i, hvornår SpaceX opsender Starlink-satellitter.

2

Næsten usynlig måneformørkelse

Sådan kommer januars måneformørkelse desværre ikke til at se ud. Kun det trænede øje vil kunne se, at månelyset bliver lidt svagere, når Månen kommer ind i Jordens halvskygge. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

Vi kan lige så godt være ærlige: Denne januars måneformørkelse bliver en kedelig omgang. Især hvis du var så heldig at opleve sidste januars totale måneformørkelse.

I år må vi nøjes med en penumbral måneformørkelse - også kaldet en halvskygge formørkelse.

Ved en penumbral formørkelse er Månen kun inde i Jordens halvskygge (penumbra).

Her bliver den stadig helt oplyst af Solen, og fra Jorden vil du kun (med god vilje) kunne se, at månelyset er lidt svagere end normalt.

Hvis du alligevel gerne vil opleve januars måneformørkelse, anbefaler Aase Roland Jacobsen, at du går ind på siden timeanddate.com, hvor du kan se præcis, hvornår den er over dig.

3

Himlens lækreste lysshow

Her er nordlyset fanget i Lapland. (Foto: Alexander Kuznetsov © Scanpix)

Polarlys - på vores breddegrader kaldet nordlys - er en sjælden gæst i Danmark. Men det er ikke umuligt at opleve himlens lækreste lysshow.

Chancen for at se nordlys er størst omkring forårsjævndøgn den 20. marts, og jo længere nordpå i landet, du befinder dig, desto større er chancen.

Polarlys opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer partiklerne i atmosfæren over henholdsvis Nord- og Sydpolen. I perioder med høj solaktivitet er nordlyset kraftigere, og kan derfor ses længere fra polerne.

Selvom vi lige nu er inde i en periode med lav solaktivitet, har nordlyset vist sig over Danmark i både 2018 og 2019.

Tip: Download en app, der viser, hvornår chancen er bedst for nordlys, hvor du bor. For eksempel den gratis ‘My Aurora Forecast’, der findes til både iOS og Android.

4

Stjerneskud fra berømt komet

Halleys komet er en den klareste komet i Kuiperbæltet i yderkanten af solsystemet. Den kaster meteorsværmene Eta-Aquariderne og Orioniderne af sig. (Foto: GEORGE FREY © Scanpix)

I april og maj rammer forårets to små meteorsværme Lyriderne og Eta-Aquariderne himlen.

Lyriderne topper natten til den 22. april med 15-20 stjerneskud i timen.

Eta-Aquariderne når sit maksimum natten til den 6. maj.

De støvkorn, der kaster Eta-Aquaridernes stjerneskud af sig, stammer fra den berømte Halleys komet, som blev opdaget af de gamle grækere.

Halleys komet kan ses med det blotte øje, når den hvert 76. år flyver forbi Jorden.

Aase Roland Jacobsen anbefaler, at du benytter dig af hjemmesiden spaceweather.com, hvis du vil holde dig opdateret på, hvornår - og hvor - betingelserne for at opleve Eta-Aquariderne og andre meteorsværme er bedst.

5

Sommerregn af ildkugler

Hvis augustvejret tillader det, kan du jo passende lægge dig ud og nyde Perseiderne. (Foto: Ognen Teofilovski © Scanpix)

Perseiderne er årets mest aktive meteorsværm.

Med lidt held, minimalt skydække og et mørkt spot væk fra byens lys kan du natten mellem den 11. og 12. august opleve op til 100 stjerneskud i timen, hvis du ser mod nordøst.

Perseiderne er også kendt for at være gavmild med de såkaldte ildkugler, som er et kraftigere stjerneskud, der opstår, når materiale større end støvkorn rammer atmosfæren og brænder op.

6

Meteorer med lang hale

Sommetider producerer Orioniderne mange stjerneskud, men oftest giver den maksimalt 15 stjerneskud i timen. (Foto: Fred Thornhill © Scanpix)

Orioniderne og Leoniderne er efterårets små meteorsværme.

Orioniderne topper i nætterne til den 21. og 22. oktober med op til 20 stjerneskud i timen.

Leoniderne flyver over himlen natten til den 17. november.

Skulle efterårshimlen vise sig fra sin skyfri side, er især Orioniderne værd at bevæge sig ud for.

Meteorsværmen stammer ligesom Eta-aquariderne fra Halleys komet og er kendt for stjerneskud med både lang levetid og lang hale.

7

Årets vildeste stjerneregn

Meteorerne fra Geminiderne er sten og støvpartikler fra den lille asteroide Phaethon. (Foto: AMIR COHEN © Scanpix)

Den 13. - 14. december venter årets kraftigste meteorsværm Geminiderne.

Under optimale forhold kan du se helt op til 150 stjerneskud i timen - mange af dem ildkugler.

I år falder Geminiderne sammen med nymåne. Det svage månelys giver optimale betingelser for at se stjerneskud - hvis altså også vejret tillader det.

8

Sydamerikansk solformørkelse

Den sidste totale solformørkelse, der kunne ses fra Danmark, var i 1851. Den næste er i år 2142. (Foto: Lars mØLler © Scanpix)

Hvis du vil opleve en total solformørkelse, har du to muligheder:

1. Bliv frosset ned og håb på, at du kan blive tøet op (og vækket) igen i maj 2142, når en total formørkelse igen er synlig fra Danmark.

2. Rejs ud i verden.

I år kan du for eksempel rejse til Argentina, hvor dag i en kort periode bliver til nat den 14. december.

- Jeg satser selv på at tage afsted. Jeg så den totale solformørkelse over USA i 2017. Man bliver bidt af det, siger Aase Roland Jacobsen.

9

Jupiter og Saturn smelter sammen

Når planeter står på en lige linje (set fra Jorden) kaldes det en konjunktion. Her er det Månen og Venus. (Foto: DAVID MARTINEZ PELCASTRE © Scanpix)

Til december kommer solsystemets to store gasplaneter, Jupiter og Saturn, tættere på hinanden, end de har været i omkring 400 år.

Den 21. december passerer Jupiter nemlig 0,1 grad under Saturn, og hvis du kigger med her fra Jorden, ser det næsten ud som om, at de to planeter rører hinanden.

Saturn og Jupiter er i konjunktion omkring hvert 20. år. Det er den betegnelse, astronomer bruger om planeter, der set fra Jorden står i lige linje med hinanden.

Hvis du gerne vil spotte nogle af solsystems øvrige planeter i løbet af året, kan du følge med i deres placering på himlen på timeanddate.com.

Udover Aase Roland Jacobsen er der hentet information fra New York Times, stjernehimlen.info, Nasa, Royal Astronomical Society of Canada og Planetarium.