Kig op: 2021 byder på seks særlige begivenhedernattehimlen - og én ved dagslys

Året byder blandt andet på delvis solformørkelse, satellit-tog og kæmpe stjerneskudsshow.

(Foto: Ryan Hutton © Unsplash.com)

Indimellem dukker særlige fænomener op på himlen.

Det kan være alt fra blodmåner og solformørkelser til meteorregn og nordlys. Dem kan du være heldig at se ved blot at gå udenfor og kigge op.

Det kræver dog, at du har styr på datoerne og ved, hvad det er, du skal kigge efter.

Med hjælp fra astrofysiker på Planetarium i København Cecilie Sand Nørholm guider vi dig til syv af årets største fænomener på himlen.

Så find kalenderen frem. Vi starter allerede natten til mandag i næste uge.

1

Årets første stjerneskudsshow

Hvis du vil opleve Kvadrantiderne, skal du kigge efter Karlsvognen på himlen. (Foto: Chris Henry © Unsplash.com)

Selvom julen er forbi, kan du stadig nå at ønske. Op til 120 gange i timen.

Årets første store meteorsværm, som hedder Kvadrantiderne, finder nemlig sted natten mellem d. 3 og 4. januar.

Her kan du være heldig at se op til 120 stjerneskud i timen, hvis altså vejret makker ret.

- Det specielle ved den her meteorsværm er, at den peaker på én nat. Normalt er en meteorsværm nemlig spredt ud over længere tid, og er der maksimum i nogle dage. Men her sker det hele den ene nat, siger Cecilie Sand Nørholm.

- Du skal kigge efter Karlsvognen på himlen, hvis du skal få øje på dem. Og gerne fra midnat og frem, fortsætter Cecilie Sand Nørholm.

HVAD ER ET STJERNESKUD?

  • Et stjerneskud (også kaldet en meteor) opstår, når et objekt, for eksempel sten eller støvkorn, rammer Jordens atmosfære og brænder op.

  • Objektet bliver bremset af luften i atmosfæren, og det skaber nogle gnidningskræfter, der varmer luften omkring objektet op. Det får luften til at lyse, mens stenen fordamper.

  • Hvis en meteor - eller dele af den - rammer Jordens overflade, kaldes det en meteorit.

2

Langt tog af satellitter

Sådan ser det ud, når SpaceX sender 60 Starlink-satellitter i kredsløb.

Det er ikke alle fænomener på nattehimlen, der opstår naturligt.

Vi mennesker bidrager også til årets lysshow.

I 2019 begyndte rumfartsvirksomheden SpaceX at sende sine første Starlink-satellitter i kredsløb. De skal bringe højhastighedsinternet til alle verdens hjørner.

I år forsætter SpaceX projektet, hvor amerikanerne af flere omgange sender 60 satellitter ud i rummet. Der er endnu ingen konkrete datoer, men ifølge spaceflightnow.com er der planer om at sende nogle op allerede i denne måned.

- Du vil kunne se en lille perlerække af noget, der ligner stjerner. De vil bevæge sig over himlen som et langt tog, siger Cecilie Sand Nørholm.

Grunden til at vi på Jorden kan se satellitterne er, at sollyset reflekteres i deres solpaneler og sendes ned mod Jorden.

- I de første uger efter, at satellitterne bliver sendt op, vil du kunne se, at de ligger på række. Herefter spreder de sig ud og ender i deres tiltænkte bane, siger Cecilie Sand Nørholm.

3

Grønt lysshow på himlen

Det er sjældent, men du kan faktisk godt opleve nordlys i Danmark. Billedet her er taget i Finland. (Foto: Nicolas LB © Unsplash.com)

Polarlys, også kaldet nordlys, er nok ikke noget, de fleste forbinder med Danmark. Men du kan faktisk være heldig at se det.

Chancerne er størst, når det er forårsjævndøgn, som falder den 20. marts.

- Her hælder Jorden på en bestemt måde i forhold til Solen, hvilket øger chancerne for at se nordlys også her i Danmark, siger Cecilie Sand Nørholm.

Nordlyset opstår, fordi elektrisk ladede partikler fra Solen rammer partiklerne i atmosfæren over polerne. Det får partiklerne til at gløde i svagt grønlige farver.

Hvor gode chancerne er for at opleve lyset i Danmark, er dog svært at svare på, forklarer Cecilie Sand Nørholm:

- Det kommer meget an på, hvor aktiv Solen er. Nogle mener, at vi går ind i en periode nu her, hvor Solen er mere aktiv end normalt. Men det er svært at vide, for vi ved faktisk ikke så meget om, hvordan Solen opfører sig.

- Men hvis der kommer et soludbrud omkring forårsjævndøgn, så kan vi være heldige. Og så er det en god idé at være et sted, hvor der er helt frit udsyn mod nord. Det kan for eksempel være et sted som Sjællands Odde, forsætter Cecilie Sand Nørholm.

4

To gange supermåne og Australsk blodmåne

ÅRET I BILLEDER 2015: Superblodmåne i Danmark. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

For et par år siden var det muligt at se en total måneformørkelse, også kaldet blodmåne.

Det kan du også i år, desværre bare ikke i Danmark. Hvis du vil opleve fænomenet, skal du en tur til Australien (hvis altså corona-situationen tillader det) og kigge op den 26. maj.

Blodmånen har et rødligt skær, fordi solens stråler under formørkelsen reflekteres gennem atmosfæren.

Er du i Australien og kigger op den dag, vil du ikke blot se en blodmåne, men en super-blodmåne. Månen er nemlig ekstra stor den dag.

- Månen ser en lille smule større ud, end den plejer, fordi den er tættest på Jorden i sin bane. Dermed er der altså tale om en super-blodmåne, siger Cecilie Sand Nørholm.

Selvom du går glip af måneformørkelsen herhjemme, vil du stadig kunne opleve den lidt større måne, altså supermånen, både d. 27. april og 26. maj.

5

En lysende ring af ild

Befinder du dig tilfældigvis i det nordvestlige Grønland vil du opleve en ringformet solformørkelse. Herhjemme vil du opleve en delvis solformørkelse, hvor cirka 20 procent af Solen er mørk. (© Nasa)

Et af de astronomiske fænomener, som Cecilie Sand Nørholm glæder sig mest til i år, er en delvis solformørkelse den 10. juni.

- Det er en solformørkelse, hvor Månen er et sted i sin bane, hvor den ikke fylder hele solskiven. Månen befinder sig nemlig i den længste afstand fra Jorden, og er derfor ikke helt så stor som Solen set fra Jorden, siger Cecilie Sand Nørholm.

Den delvise solformørkelse vil formørke cirka 20 procent af Solen set fra Danmark. Du vil kunne se den omkring middagstid.

- Hvis du vil se det, er det vigtigt, at du bruger solformørkelsesbriller eller andet beskyttelse. Du kan nemlig få alvorlige øjenskader ved at kigge direkte på Solen uden beskyttelse, siger Cecilie Sand Nørholm.

Befinder du dig tilfældigvis i det nordvestlige Grønland vil du i stedet opleve en ringformet solformørkelse.

- Det bliver kaldt a ’ring of fire’ af nogle. Det ligner en lysende ring af ild, og det ser virkelig fedt ud, siger hun.

6

Årets vildeste stjerneskud-show

Når du skal se Perseiderne, skal du kigge efter stjernebilledet Perseus. Og den er i nordøstlig retning. (Foto: Rad Pozniakov © Unsplash.com))

Perseiderne er årets flotteste og største meteorsværm. De topper 12-13. august og kan give op til 150 stjerneskud i timen.

Perseiderne opstår, fordi Jorden drøner ind i rester fra kometen Swift-Tuttle. Meteorsværmen er blandt andet kendt for sine ekstra store stjerneskud også kaldet ildkugler.

De er særlige, fordi de nærmest kan bevæge sig over hele himlen.

- Selvom perseiderne peaker på ét bestemt tidspunkt, er der flere dage, hvor du kan se det. Så hvis det er skyet den ene dag, kan du måske være heldig dagen efter, siger Cecilie Sand Nørholm.

Går du glip af stjerneskudsshowet, kan du se en anden stor meteorsværm 13.-14. december - nemlig Geminiderne.

DE BEDSTE OMGIVELSER TIL METEORSVÆRM

  • Find et mørkt og fladt område. Gerne ude på landet, hvor der ikke er kunstigt lys fra huse, biler og gadelamper. Det gør det nemlig sværere at se stjernehimlen.

  • Gå ud i god tid. Det tager op imod en halv time, før dine øjne helt har justeret sig til nattens mørke. Først derefter vil du bedst kunne se stjerneskuddene.

  • Tag godt med tøj på, så du kan lægge dig på jorden. Det maksimerer nemlig dit synsfelt, fordi du kan se mere af himlen.

  • Kilde: Cecilie Sand Nørholm, astrofysiker på Planetarium.

7

Halvskyggeformørkelse og mikromåne

Så tydelig bliver måneformørkelse desværre ikke, når månen kommer ind i Jordens halvskygge til november. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

Det er nok ikke sikkert, du lægger mærke til det. Men det trænede øje vil måske opdage en såkaldt halvskyggeformørkelse den 19. november.

- Det kommer til at foregå ret tidligt om morgenen. Her vil du kunne se en lille del af månen, som er mørkere end normalt, siger Cecilie Sand Nørholm.

- Er du længere vestpå, for eksempel i Nordamerika, vil du kunne se, at en stor del af Månen er formørket, fortsætter hun.

Samme dag er der også såkaldt mikromåne. Det er det modsatte af supermåne, hvor Månen altså fremstår lidt mindre, end den plejer.

FacebookTwitter