Julen og nytår er ovre. Det er koldt, mørkt, og der er meget længe til næste ferie.

Der er sjældent meget at råbe hurra for i januar. Men nu kommer universet dig til undsætning.

Natten mellem den 3. og 4. januar vil der nemlig flyve flere hundrede stjerneskud afsted over himlen, så der er masser af muligheder for at få dine ønsker opfyldt.

Den årlige meteorsværm, Kvadrantiderne, folder nemlig det helt store stjerneskuds-show ud natten til lørdag.

Og ifølge Cecilie Sand Nørholm, der er astrofysiker på Planetarium, fortryder du det ikke, hvis du pakker dig ind og bevæger dig ud i januarnatten for at se meteorsværmen:

- Det ser ud, som om det vælter ud med stjerneskud fra det samme område på himlen. Det er bare så flot med så mange smukke stjerneskud, siger hun og fortsætter:

- På en normal nat kan man måske se 5-10 stjerneskud. Men ved de her meteorsværme, især ved Kvadrantiderne, kan man se op mod 100 stjerneskud i timen. Der kan komme hele to stjerneskud i minuttet.

Vejret er heldigvis også med dig natten til lørdag, når du skal spotte stjerneskud.

Jepser Eriksen, der er vagthavende meterolog ved DMI forklarer, at der kommer vekslende skydække. Der kan altså være skyer på himlen i perioder, der gør det svært at se stjerneskuddene.

- Men der er ingen steder i landet, hvor der er overskyet hele natten, siger han.

Du kan også opleve ildkugler

Du har måske hørt, at et stjerneskud er en stjerne, der dør og falder ned. Men den forklaring holder ikke.

- Et stjerneskud opstår, når et støvkorn af den ene eller anden grund kommer ind i vores atmosfære og brænder op, siger Cecilie Sand Nørholm.

Når vi hvert år i starten af januar kan opleve Kvadrantiderne, er det fordi jorden kommer forbi rester af asteroider.

- Jorden bevæger sig rundt i sin bane om solen, og hvert år passerer den et bestemt sted i starten af januar. Her ligger der rester af en asteroide, der har krydset banen på et tidspunkt, siger hun og fortsætter:

- De rester er små støvkorn, og når jorden støder ind i dem, kommer de ned i vores atmosfære, hvor de brænder op og giver stjerneskud. Hvis der kommer lidt større materiale ind i atmosfæren, som småsten, bliver stjerneskuddet kraftigere, og så kaldes det ‘ildkugler’.

Du skal kigge efter Karlsvognen

I løbet af et år kan du også opleve andre årlige meteorsværme. For eksempel Geminiderne i december.

Men det særlige ved Kvadrantiderne er, at der kommer flere stjerneskud den samme nat.

- Kvadrantiderne peaker én nat. De fleste meteorsværme, når deres maksimum i to-tre dage. Men Kvadrantiderne er mere intens, siger Cecilie Sand Nørholm.

Når du står under en (forhåbentlig) klar januarhimmel, så skal du lede efter Karlsvognen, når du skal lokalisere meteorsværmen.

- Du skal kigge mod nord eller nord-øst. Når du har fundet den, skal du kigge ude ved ‘håndtaget’ af Karlsvognen. Det er bedst, hvis du kigger fra midnat og frem, for der står Karlsvognen højest på himlen - og dermed også meteorsværmen.

Hvis du virkelig har styr på stjernebilleder, så kan du også navigere efter ‘Svanen’, der er tæt på Karlsvognen. Her udspringer meteorsværmen lige over Svanen og ved Karlvognens håndtag.

Hvis du vil have tricks til, hvor du kan få masser af mørke og gode forhold i dit område, så hop ind på 'Din Natur' her. I denne uge kan du få tips og tricks til at opleve meteorsværmen. Resten af året kommer der hver uge et nyt tip til, hvordan du kan bruge og nyde naturen tæt på dig.