Levede side om side med dinosaurerne: Mød tre nulevende danske 'fossiler'

I den danske natur - og på dit badeværelse - kan du finde dyr, der ikke har ændret sig i millioner af år.

(Foto: Donald Hobern © WikiMedia Commons)

Selvom solen ikke skinner, som den gjorde for bare en uge siden, så kan du sagtens tage ud og nyde naturen.

Og hvorfor ikke mærke historiens vingesus, og lede efter såkaldte levende fossiler?

Levende fossiler er arter, der ikke har ændret sig meget gennem hele deres evolution - heller ikke selvom de opstod for flere hundrede millioner år siden.

De levende fossiler ligner altså deres forfædre, der gik rundt på Jorden før eller sammen med dinosaurerne.

Her er tre dyr, som ligner sig selv efter hundreder millioner år. Vi starter med den yngste.

1

Kakerlakker - næsten 200 millioner år

(Foto: Donald Hobern © WikiMedia Commons)

Det første insekt på listen er der ikke mange, der har lyst til at møde indendøre. De har ry for at være ulækre, og de fleste af os betragter dem som skadedyr.

Det er ofte under varmere himmelstrøg, at man møder kakerlakker. Men også i den danske natur kan du finde dem.

- De elsker varme, så det vrimler ikke med dem i Danmark. Men for eksempel i bagerier vil du have bedre chancer, fordi der her er varmt og samtidig krummer og melrester, som kakerlakkerne kan leve af, siger Thomas Pape. Han er lektor og insektforsker ved Statens Naturhistoriske Museum.

Kakerlakerne har næsten 200 millioner år bag sig. Det mener Thomas Pape skyldes, at de kan klare lidt af hvert.

- Høj eller lav fugtighed, forskellige temperaturer - kakerlakkerne kan klare meget. De er tilsyneladende robuste i forhold til ændringer i deres miljø, og de er rigtig gode til at finde de steder, hvor forholdene er passende, siden de har klaret skærene i så mange millioner år.

Når kakerlakkerne skal finde føde, går de efter henfaldent og råddent materiale - især plantemateriale.

- Rådne træer, planter og lignende kan man jo finde mange steder. Kakerlakkerne er ikke særligt specialiserede, og de er bestemt ikke kræsne. De vil altså ikke kun have en bestemt slags føde. Det er en stor fordel, når man som art skal overleve i så mange millioner år, hvor verden hele tiden ændrer sig, siger Thomas Pape.

Det er dog ikke alle kakerlakker, der ligner sig selv som for 200 millioner år siden. Nogle arter har haft gang i en stor udvikling.

- Man har fundet ud af, at termitter, der spiser træ, er en form for super-specialiserede kakerlakker. Helt på samme måde som for eksempel ænder er en særlig form for fugle, så er termitter en særlig form for kakerlakker, siger han og fortsætter:

- Hos termitter har arterne virkelig ændret sig meget, mens der hos det store flertal af kakerlakker ikke er ændret ret meget ved udseendet.

Hvis du vil se kakerlakker i den fri natur, så skal du finde en frodig eng med en god blanding af blomster og græsser. Men de danske kakerlakker er små – og som alle kakerlakker kryber de lynhurtigt i skjul, hvis de fornemmer fare.

2

Guldsmede - over 300 millioner år

(Foto: Quartl © WikiMedia Commons)

Skal du på sensommer-tur i naturen, kan du kigge efter guldsmede.

De holder særligt til ved søer og moser, hvor forskellige arter fra den over 300 millioner år gamle insektgruppe jager andre flyvende insekter.

Guldsmede opstod altså flere millioner år før dinosaurerne, der kom på banen for cirka 250 millioner år siden.

- Dengang levede guldsmede sammen med blandt andet døgnfluer og græshopper. Guldsmede har været tilskuere til en lang kæde af evolutionære udviklinger som for eksempel dinosaurerne og mennesket, siger Thomas Pape.

De guldsmede, som du møder i dag, er dog ikke præcis som guldsmede for 300 millioner år siden - men det er tæt på.

- Dengang har nogle af dem været lidt større end i dag. Der har ikke været så meget konkurrence om føden dengang. Uden fugle og flagermus havde guldsmedene i høj grad luftrummet for sig selv og dominerede det, så de blev også større, siger Thomas Pape.

Han mener, at guldsmedene ikke har ændret sig meget, fordi de meget tidligt fik form og funktion til at passe godt sammen.

- Det er et fabelagtigt veltilpasset rovdyr. De har et stort hoved med nogle af de største øjne i insektverdenen. Deres korte, tynde nakke er meget fleksibel, så de kan holde øje med byttedyr til alle sider. Selve kroppen er drejet en smule, så benene vender lidt fremad. Det gør arten god til at fange bytte i luften, siger han og fortsætter:

- Og så er de formidable flyvere. De er svære at fange for fugle, der er deres primære fjende. De kan flyve hurtigt, dreje nemt og skifte retning uden problemer.

3

Sølvfisk - over 400 millioner år

(Foto: Jens Kofoed © Jens Kofoed)

Du har måske selv stiftet bekendtskab med denne fætter i dit eget hjem.

Nemlig sølvkræ, der også kaldes sølvfisk. Det lille insekt elsker fugtige områder, så den flytter tit ind på badeværelset.

Selvom sølvfisk af mange betragtes som skadedyr, fortjener de faktisk vores respekt. Det forklarer Thomas Pape.

- De har klaret flere masseudryddelser, hvor andre arter ikke har klaret den. De har overlevet katastrofer som store vulkanudbrud, meteornedslag og istider, siger han.

Sølvfiskene har over 400 millioner år på bagen, og her har de ikke udviklet sig særligt meget.

- De sølvfisk, du møder på dit badeværelse, ligner overordnet dem, som kravlede rundt på Jorden længe før dinosaurerne.

Thomas Pape mener, at det skyldes, at sølvfisk ikke kræver meget for at overleve.

- Den har blot brug for et fugtigt område, lidt proteiner og kulhydrater - så kan den overleve og formere sig, siger han og fortsætter:

- Om det er skæl fra mennesker på badeværelset eller dødt organisk materiale efter en naturkatastrofe for mange millioner år siden, så kan sølvfisken spise det og overleve.

Verden var endnu ung og så helt anderledes ud, da de første sølvfisk kom til for over 400 millioner år siden.

- Dengang har der stadigvæk været meget ultraviolet lys (ozonlaget beskytter os imod dette i dag, red.). Det har været svært for plantevækst at få ordentligt fodfæste på landjorden, og der har derfor ikke været høje træer, siger Thomas Pape.

Her har sølvfisk vimset rundt ved bredden af søer og vandhuller, som et af de mest avancerede insekter.

Dengang har der også været dyr, der har lignet edderkopper og skorpioner, som vi kender dem i dag.

- Men dyrelivet på land har mest bestået af små dyr som insekter. De store dyr, som krybdyr og pattedyr, kom først langt senere, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk