Mikroskopiske superhelte skjuler sig overalt i Danmark

Forskere vil have din hjælp til at finde nye arter af jordens mest hårdføre dyr.

I 2015 tøede forskere bjørnedyr op, der havde været frosset ned siden 1983. De overlevede. Det kom ikke som nogen overraskelse. (Foto: Lasse From (redigering))

Hvad er det, der har otte ben, kan overleve en tur i rummet uden rumdragt og bor i en græsplæne nær dig?

Et bjørnedyr. Verdens mindste flercellede dyr.

Under et mikroskop minder det lille dyr mest af alt om en vingummibamse. Men trods sit bløde ydre er det hårdføre bjørnedyr i stand til at overleve selv de mest ekstreme prøvelser.

- Bjørnedyret er den mikroskopiske verdens superhelt, siger Jesper Guldberg Hansen.

Han er postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum og har de sidste mange år forsket i marine bjørnedyr. Altså bjørnedyr, der lever i vand.

I disse dage er Jesper Guldberg Hansen på plads ved Naturmødet i Hirtshals, hvor han sammen med kolleger inviterer mødets mange besøgende til ‘Den store bjørnedyrsjagt’.

- Vi kender kun til 9 arter af bjørnedyr i Danmark, men vi ved, de findes overalt. Jeg vil skyde på, at vi kan finde 100 arter. Endda nogle helt uopdagede, siger Jesper Guldberg Hansen.

De bor i din tagrende og din græsplæne

Den store bjørnedyrsjagt er indtil videre et pilotprojekt.

På Naturmødet tester Statens Naturhistoriske Museum, om de kan få almindelige mennesker som du og jeg til at interessere sig så meget for de små superhelte-dyr, at vi vil for hjælpe forskerne med at indsamle dem over hele landet.

Bjørnedyr kan leve mange steder, men tagrenden, græsplænen eller et andet sted, hvor der vokser mos (eller lav) er det mest oplagte sted at gå på jagt.

Det kræver dog et mikroskop at se dyrene, som sjældent vokser sig mere end én millimeter lange.

Jesper Guldberg Hansen er ikke i tvivl om, at der findes arter af bjørnedyr ude i det danske landskab, som bare venter på at blive opdaget.

- Men vi ved stort set intet om den danske bjørnedyrsfauna. I Sverige lavede man for et par år siden en stor undersøgelse, og i Norge og Irland er man også i gang, siger han.

Dvale-proteiner kan bruges til medicin

Bjørnedyr blev første gang opdaget i 1773 af den tyske zoolog og præst Johann Ephraim Goeze.

Siden er videnskabens interesse for de de mikroskopiske dyr kun vokset.

I dag arbejder forskere på at kortlægge bjørnedyrs fulde arvemasse (genom) for at blive klogere på dyrenes evne til at overleve stort set hvad som helst.

- De kan tørre fuldstændig ind og gå i kryptobiose, hvor de reelt er døde, men efter flere årtier kan de stadig lives op, siger Jesper Guldberg Hansen.

Kryptobiose er en slags dvaletilstand, hvor bjørnedyret sætter sine biologiske processer i stå. Med andre ord ældes dyret ikke.

- De bruger nogle bestemte proteiner og enzymer i den her proces, som vi selvfølgelig gerne vil lære at kende, fordi de for eksempel kan bruges inden for medicin, siger Jesper Guldberg Hansen.

Et bjørnedyr af arten Rammazzottius oberhauseri. Fundet på et hustag i Nivå. 100 µm svarer til 0,1 millimeter. (Foto: Jesper Guldberg Hansen)

Bjørnedyr-protein gør menneskeceller modstandsdygtige

Bjørnedyr kan også modstå store mængder stråling.

I 2007 sendte forskere tørrede bjørnedyr med ombord på en ESA-raket. Efter 10 dage i rummet - udenfor rumkapslen - vendte dyrene tilbage til jorden.

Kun få af de dyr, der blev udsat for solens uv-stråling, som i rummet er 1.000 kraftigere end på jorden, overlevede.

Til gengæld klarede næsten 70 procent af de dyr, som ‘kun’ blev udsat for vakuum og kosmisk stråling, sig. De fik endda afkom, som intet fejlede.

Når mennesker udsættes for høje doser af stråling, giver det skader på vores DNA, som videreføres til vores afkom.

Men bjørnedyrene har et DNA-’reparationssystem’, som fikser den slags skader på nul-komma-fem.

- Så snart de tørrede bjørnedyr får vand, begynder de at reparere deres DNA-skader, siger Jesper Guldberg Hansen.

I 2016 lavede forskere et forsøg, hvor de tilsatte et protein fra bjørnedyr til menneskeceller. Det gjorde menneskecellerne mere modstandsdygtige overfor stråling.

Jo mere forskerne lærer om hvilke egenskaber, der er knyttet til bjørnedyrets enkelte gener, desto større er muligheden for, at de kan omsætte de egenskaber til gavn for mennesker.

Facebook
Twitter