Millioner af store edderkopper fra Asien invaderer det sydlige USA

Antallet af edderkopper er eksploderet på grund af et varmere klima.

Teorien er, at de farvestrålende edderkopper tilfældigt er ankommet til USA som æg klistret fast på importerede planter.

I den amerikanske delstat Georgia vækker en hær af ottebenede gæster lige dele opsigt og rædsel.

Millioner af kæmpestore edderkopper vrimler nemlig frem og spinder meterlange, kraftfulde spind med et gyldent skær i haver, skove og parker.

Edderkopperne tilhører arten Trichonephila clavata, som også kaldes Jorõ-edderkoppen – og de er rejst langt for at nå til det sydøstlige USA.

Oprindeligt stammer Jorõ-edderkoppen fra asiatiske lande som Kina, Japan og Korea, men for nogle år siden har den krydset et ocean og slået sig ned i Georgia.

Og her stortrives den. For lige nu eksploderer arten i antal.

- Jeg er overrasket over, at bestanden på den måde er eksploderet i år. Arten har været i USA i nogle år i mindre antal, men der har helt tydeligt været gunstige temperaturer og klima i de seneste år, og derfor ser vi så mange edderkopper nu. De har allerede spredt sig lidt til nabostaten også, og arten kan sagtens sprede sig til hele det sydøstlige USA.

Det siger Thomas Hesselberg, som er biolog og ekspert i edderkopper ved Oxford Universitet.

Kan ændre den lokale natur

Når der pludselig stormer en ny art ind i et område, hvor den ikke normalt hører til, kalder man det for en invasiv art.

Med millioner af eksemplarer påvirker de store edderkopper mange beboere i Georgia, som støder på de farvestrålende og meget iøjnefaldende spindlere.

Jorõ-edderkoppen er dog hverken giftig for mennesker og større dyr, og den bevæger sig ikke ind i huse.

Men natur og dyreliv risikerer at blive påvirket negativt, når en nytilkommen art som Jorõ-edderkoppen pludselig får bidt sig fast, fortæller Thomas Hesselberg.

- I så store mængder vil edderkopperne formentlig påvirke økosystemet en del. Den kan nemt komme til at udkonkurrere deres nære slægtning, som i forvejen lever i Georgia. Potentielt kan det også gå ud over andre arter, som pludselig skal kæmpe om føde og plads med millioner af den nye art. Vi ved dog ikke, hvordan det udvikler sig i dette tilfælde endnu.

Den enorme vækst i antallet af Jorõ-edderkopper kan virke en smule bemærkelsesværdig, når man tænker på, at en nært beslægtet edderkoppeart i mange år har levet i området uden af vokse synderligt i population.

Men det kan have sine fordele at være den nye dreng i klassen, fortæller Thomas Hesselberg.

- Når en ny art kommer til et område, vil den typisk lede efter en niche – eller et tomrum – i økosystemet, hvor den kan placere sig. Det giver den muligheden for at skabe gode betingelser for sig selv fra start, siger han og fortsætter.

- Desuden er det interessant, at de lokale rovdyr ikke bare spiser Jorõ-edderkopperne, og holder bestanden nede. Noget tyder på, at de ikke har registreret de nye edderkopper som fødekilde endnu, men det skal nu nok komme snart.

I Danmark har den gulstribede hvepseedderkop(på billedet) bredt sig og trives i den danske natur. Ligesom med Jorö-edderkoppen i Georgia er en fremmed art, er hvepseedderkoppen heller ikke en naturlig del af den danske natur. Men den har fundet en niche i økosystemet, hvor den har rigeligt plads til at overleve og sprede sig, fortæller Thomas Hesselberg.

Danmark får flere invasive arter

Når en art skal klare sig godt i en ny del af verden, flytter den sig typisk fra en varmere egn til en lidt køligere.

I tilfældet med Jorõ-edderkoppen er rejsen formentlig sket via blade på en plante, hvor en hun har lagt række ægsække og klistret dem fast. En ægsæk rummer op til 500 æg.

Mange arter bliver på samme måde transporteret tilfældigt rundt i verden, men forholdene skal være gunstige, hvis arten skal kunne slå sig ned og trives.

Med klimaforandringer og de medfølgende stigende temperaturer kommer det til at ske langt oftere, vurderer Thomas Hesselberg.

- Når temperaturen ændrer sig, vil de lokale dyr enten få det svært eller migrere væk, og det efterlader nicher og tomrum til nye arter. Det kommer til at betyde flere invasive arter i fremtiden de fleste steder i verden. Også i Danmark, siger han.

Faktisk er det især de nordlige egne, som vil opleve den største stigning af nye arter i takt med, at temperaturerne stiger.

- I troperne er der så stor konkurrence og diversitet, at der ikke rigtig er plads til så mange nye arter. I stedet rykker nogle af de mere omstillingsparate arter gradvist nordpå, siger Thomas Hesselberg

FacebookTwitter