Mystisk rum-småkage har længe undret forskere: Den kan stamme fra en Pluto-lignende planet

En ny teori om objektet ’Oumuamua’ lyder sandsynlig, siger eksperter.  

(© Nasa)

Det er ikke en komet. Det er heller ikke en asteroide. Hvad er det mon så?

Et mystisk, aflangt himmellegeme har undret forskere, lige siden det blev opdaget i vores solsystem via et teleskop på Hawaii i 2017.

Objektet, der har fået navnet Oumuamua, er særligt, fordi det er interstellart. Det betyder, at objektet bevæger sig mellem stjernerne. Lige nu rejser det gennem vores solsystem.

Når Oumuamua stadig fanger forskernes opmærksomhed, skyldes det objektets usædvanlige cigar-lignende form, og at objektet accelererede en smule, da det passerede Solen.

Det har ført til flere teorier. Blandt andet at det kunne være en form for rumskib (det vender vi lige tilbage til).

Nu er forskere fra Arizona State University kommet med et nyt bud på en forklaring. De mener, at objektet er en rest af en Pluto-lignende planet, og at det består af iskoldt nitrogen.

- For mig giver det her fuldstændig mening. Det lyder meget sandsynligt. Men der er selvfølgelig andre mennesker, der har andre meninger end mig, siger Kjartan Kinch, der er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Udover Pluto-sammenligningen mener de amerikanske forskere, at Oumuamua er formet som en småkage og ikke en cigar, som det ellers tidligere er blevet beskrevet som.

’Close, but no cigar’, fristes man til at sige.

Mangler en hale af støv

For at blive klogere på forskernes nye teori skal vi først og fremmest forstå, hvorfor det var usædvanligt, at Oumuamua accelererede en smule, da det passerede Solen.

Havde der været tale om en komet, ville accelerationen nemlig være forventelig. Når frosne gasser fra kometer bliver ramt af Solens varme, dannes der en hale af støv og gas.

Halens gasser virker som en slags raketmotorer, der kan skubbe kometen lidt ud af dens bane og tilmed få den til at accelerere.

- Men man kunne ikke se den her hale på Oumuamua. Og derfor var det lidt af et mysterium, siger Kjartan Kinch.

Men i den nye teori kommer forskerne med en mulig forklaring på, hvorfor man ikke kunne se halen. De mener, at objektet består af iskoldt nitrogen, også kaldet kvælstof.

- Kvælstof fordamper, uden at man umiddelbart kan se det. Der vil derfor ikke opstå den her hale, siger Kjartan Kinch og fortsætter:

- Kvælstof er et meget almindeligt, og der er masser af kvælstof i solsystemets yderdele. Så teorien giver god mening.

Forskerne mener, at Oumuamua kan stamme fra en Pluto-lignende planet, da Pluto er fyldt med frosset kvælstof.

Ikke nok data

Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, kender også til den nye undersøgelse af Oumuamua. Han finder teorien interessant.

- Forskningen ser meget valid ud, og det virker sandsynligt, siger Michael Linden-Vørnle.

Men han understreger, at der stadig kun er tale om en mulig forklaring.

- Forskning handler jo altid om sandsynliggørelse. Det er jo aldrig enten eller. Og det her objekt har været meget kontroversielt, siger han.

En af udfordringerne ved at undersøge Oumuamua er, at objektet allerede var på vej væk fra Solen, da det blev opdaget. Det gav forskerne meget kort tid til at indsamle data.

- Vi har kun de observationer, vi har. Men efterhånden som vi bliver bedre til at opdage de her interstellare objekter, kan vi blive klogere på, hvad der er normalt, og hvad der ikke er normalt, siger han og fortsætter:

- Men lige nu er det svært at udtale sig, da vi kun har det her eksempel og så eksemplet med 2I/Borisov fra 2019, som var et interstellart objekt, hvor der ikke var nogen tvivl om, at der var tale om en komet.

Ifølge Michael Linden-Vørnle kan kommende opdagelser af fremmede objekter måske gøre os klogere på andre planetsystemer i Mælkevejen.

- Nu er vi opmærksomme på, at de kan komme, og så kan vi i højere grad tilpasse vores strategier i forhold til at finde dem. På et tidspunkt kan vi måske sende en rumsonde forbi, så vi kan få meget mere detaljerede informationer om et fremmed objekt, siger han.

Et solsejl fra en anden civilisation

Manglen på data om objektet er en af grundene til, at der er kommet flere forskellige teorier på banen, som ikke ligner hinanden.

Den mest kontroversielle kommer fra den anerkendte Harvard-professor Avi Loeb.

Han argumenterer for, at Oumuamua er et solsejl skabt af en anden civilisation. Et solsejl er et tyndt sejl, som vi på Jorden selv udvikler til nogle af vores rumsonder.

Sejlet kan bruge Solens stråler til fremdrift, og det mener Avi Loeb kunne være årsagen til, at Oumuamua accelererede, da det passerede Solen.

Teorien har dog fået kritik fra andre forskere. For selvom det i princippet kan være korrekt, lyder det meget usandsynligt, forklarer Kjartan Kinch:

- Hvis der ent faktisk var tale om et solsejl, så får man jo klart den største effekt, når man er tættest på solen. Derfor skulle man bestemt formode, at solsejlet også havde været foldet ud, da Oumuamua var tæt på os, og at objektet havde været orienteret med sejlet i en bestemt retning i stedet for at rotere om sin akse.

Den lille hvide prik i midten er Oumuamua. Sådan så det ud, da man opdagede objektet. (Foto: Alan Fitzsimmons © NASA/ Wikimedia Commons)

Begge teorier er usædvanlige

Hvad end der er tale om et solsejl fra en anden civilisation eller et naturligt objekt fra en Pluto-lignende planet, så er det en usædvanlig opdagelse.

Og det skyldes ifølge Anja C. Andersen, der er professor og astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet, formen på objektet.

Forskere kan se på lyset fra Oumuamua, at objektet er cirka 10 gange så langt, som det er bredt.

- Om der så er tale om en flad småkage eller om en flyvende asparges, er svært at svare på. Men alle er nogenlunde enige om, at objektets ene led er væsentlig længere end den anden led, siger Anja C. Andersen.

- Og alt andet, vi ser i rummet, har som regel en mere kartoffelagtig form. Så det er usædvanligt, fortsætter hun.

Det hele afhænger dog af, at forskerne har lavet den rigtige antagelse.

- De her teorier er udviklet ud fra en antagelse om, at objektet roterer om sin egen akse, og at alle sider af objektet har samme refleksionsevne. Det gælder jo for rigtig mange objekter i rummet, men vi ser også objekter, hvor der kan være forskellige områder. Der kan være is et sted, men ikke et andet sted, siger Anja C. Andersen.

- Og hvis det er tilfældet, så laver vi måske en forkert antagelse af formen, fortsætter hun.

På grund af den begrænsede mængde data er det svært at blive klogere på, om det faktisk har været tilfældet.

Nu er Oumuamua på vej ud af solsystemet. Man forventer, at objektet har forladt solsystemet i 2040.

Her vil det formentlig være blevet endnu tyndere, end det er nu, på grund af yderligere fordampning.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk