Når du spiser en cashewnød, går en hel frugt til spilde. Det vil 27-årige Marianne lave om på

Den tropiske frugt skal laves til karameller og bruges i drinks.

I slutningen af 2018 ledte Marianne Duijm efter en idé til hendes afsluttende opgave på universitetet. I dag er hun i fuld gang med at lære danskerne at spise cashew-frugter. (© (Privatfoto))

Cashewnødder bliver ofte fisket op af posen med nødde-mix som én af de første lækre snacks.

Og nogle gange bliver den fede nød også brugt til at give asiatiske retter det allersidste twist, inden de ryger på middagsbordet.

Men vidste du, at hver eneste gang, du stopper en cashewnød i munden, er der en frugt, som er langt større end nødden, der er gået til spilde?

Cashewnødder vokser nemlig sammen med det, der kaldes cashew-frugten.

I Vestafrika produceres en stor del af de cashewnødder, der bliver spist på verdensplan. Men frugten bliver sjældent brugt til noget som helst.

Men nu har en ny dansk start-up virksomhed sat sig for at gøre noget ved problemet.

- For hver eneste cashewnød har du en frugt, som er op til 5-10 gange større end selve nødden, der ikke bliver brugt til noget. Det er enorme mængder mad, som bare får lov at gå til spilde, siger Marianne Duijm, der er grundlægger af virksomheden Casju.

Cashewnødder vokser på et træ, der kan blive op til 12 meter meter høje. Når træet har overstået sin blomstring, svulmer frugtstilken op og former sig til cashew-frugten. (© (Privatfoto).)

Indeholder samme stoffer som rødvin

Idéen til projektet startede, da Marianne sammen med en medstuderende ledte efter et emne til deres afsluttende opgave i forbindelse med deres uddannelse som designingeniør.

- Vi spurgte en af vores professorer, om ikke han havde et sjovt emne, vi kunne kaste os over. Og så spurgte han, om vi ikke havde lyst til at tage til Tanzania?

Det tilbud takkede Marianne og hendes medstuderende ja til.

Og her fik de et blik ind i, hvordan de cashewnødder, som blandt andet ender i Danmark, produceres.

- Når man kommer derned, ser man, at der ligger så meget frugt hos bønderne, som ikke bliver brugt til noget. De lokale ved ikke rigtig, hvad de skal bruge frugterne til, så det får bare lov at blive liggende på jorden og rådne, fortæller Marianne Duijm.

Så snart cashew-frugten bliver høstet, begynder den nemlig at blive dårlig indenfor de første 48 timer.

Men den primære årsag til, at frugten ikke er mere populær, er, at den indeholder store mængder af stoffet tannin. Det kaldes også garvesyre og findes også i rødvin og flere umodne frugter.

Tannin kan få munden til at føles en smule underligt.

- Cashew-frugten er en meget saftig frugt, men når du bider i den, får du en meget tør mund på grund af tanninen. Det kan heldigvis fjernes meget nemt, hvis man forarbejder frugten.

Rejser jorden rundt, før de ender hos dig

I Afrika dyrkes hvert år omkring 1,8 millioner tons rå cashewnødder.

Produktionskæden strækker sig hele vejen rundt om kloden og er ikke uden problemer, fortæller Marianne Duijm.

De afrikanske lande står for cirka halvdelen af den globale produktion af cashewnødder i dag.

- Over halvdelen af alle de spiste cashewnødder kommer fra mindre landbrug i Afrika. Men bønderne har svært ved at få en god indtjening på deres afgrøder, fordi de ikke selv forarbejder nødderne, forklarer Marianne Dujim.

Marianne Duijm (til højre i billedet) på besøg i Tanzania, hvor hun sammen med sin medstuderende besøgte lokale bønder. (© (Privatfoto))

Helt op mod 95 procent af nødderne, der dyrkes i Afrika, bliver sendt til Indien og Vietnam, hvor de bliver bearbejdet og gjort klar til næste skridt.

Herefter sendes de til Europa og USA, hvor de bliver saltet og ristede for til sidst at ende hos forbrugerne.

Særligt i Sydamerika bruges cashew-frugen til syltetøj, juice, bagværk og produktion af alkohol. (© (Privatfoto))

- Et land som Tanzania, som vi har besøgt, får ikke den fulde indtjening på de afgrøder, de har. Mange af pengene bliver bare tjent i Indien og Vietnam i stedet.

Ideen med Casjus projekt er, at de lokale bønder kan høste og forarbejde cashew-frugterne.

På den måde kan der både tjenes penge til de lokale bønder og skabes arbejdspladser til kvinderne i mindre, lokale samfund.

Flere C-vitaminer end appelsiner

Cashew-frugterne indeholder flere gode stoffer, som gør det til en sund spise.

Blandt andet har den 10 til 20 centimeter lange frugt flere antioxidanter i sig, og indeholder fem gange så mange C-vitaminer, som appelsiner.

Smagen er ifølge Marianne Duijm både syrlig og sød og kan bedst beskrives som en mellemting mellem ananas, mango og kakifrugt.

Efter mange forskellige forsøg med frugten er det nu lykkedes at fremstille en puré, som kan holde sig væsentligt længere, end de friske frugter kan.

- Det bliver til en ret klistret masse, som bedst kan sammenlignes med den konsistens og sukkerindhold, som dadler har.

På grund af det høje sukkerindhold kan puréen holde sig i meget lang tid. Det har gjort det muligt at eksperimentere med frugten i forskellige produkter.

Karameller, smoothies og is

Marianne Duijm og hendes firma har nu udviklet en plantebaseret karamel med cashew-frugt, som de nu snart vil forsøge at finde støtte til via crowdfunding. Her kan private støtte projektet økonomisk og til gengæld få en forsmag på karamellerne.

Udover karamellerne, har Casju eksperimenteret med blandt andet flødeboller og fyldte chokolader, som indeholdt cashew-frugt. (© (Privatfoto))

Men planen er, at cashew-frugterne i fremtiden skal ende i flere produkter, så danskerne kan få øjnene op for den tropiske frugt.

- For relativt få år siden var mango ikke lige så udbredt i Danmark, som den er i dag. Men nu synes mange, at det er en lækker frugt - for eksempel i en smoothie. Vi har også kontakt til is-producenter - og så kunne det også være interessant at bruge cashew-frugten i drinks.

En stor del af opgaven for Marianne Duijm og hendes firma består lige nu i at uddanne danskerne om en frugt, som mange ikke kender samt et madspild, der sker mange tusinder kilometer væk.

- Madspild kan de fleste relatere til, når de har glemt en banan derhjemme, de ikke kan nå at spise. Men det er sværere at forholde sig til, at der ligger kæmpe mængder frugt hos afrikanske bønder, som går til spilde.

Facebook
Twitter