Ny T-rex-lignende dinosaur fundet i Argentina

Dinosaurens kranie er så velbevaret, at man kan se, hvordan dens hjerne så ud.

Sådan ser den nyopdagede dinosaur ud, forestiller forskerne sig. Selvom den ligner sin "fætter" T-rex, var dens hoved mindre aflangt og den havde højst sandsynligt en noget bedre høresans. (© Jorge Blanco / Journal of Vertebrate Paleontology)

Hvad er det første, du tænker på, når jeg skriver dinosaurus?

Det er garanteret en T-rex.

Siden den frygtindgydende konge af dinosaurerne blev foreviget i Jurassic Park, kender de fleste til den.

Men nu har den populære dinosaurer måske fået en ny “fætter”, som den skal konkurrere om opmærksomheden med.

I Argentina har en gruppe forskere nemlig fundet resterne af en helt ny kødædende art, der på mange måder ligner Tyrannosaurus Rex.

Den gik på to ben, havde et stort hoved, kraftige kæber og små arme.

Fundet begejstrer Christian Mac Ørum, der er palæontolog og arbejder på Københavns Universitet.

- Men skal være heldig for at finde en af de store kødædere. Jo større fossilerne er, desto sjældnere finder vi dem. Og når det kommer til rovdyrene, er de endnu sjældnere, for der lever altid flere byttedyr end rovdyr, siger han.

Den, der skaber frygt

Den nyopdagede dinosaurus har fået det ikke særligt mundrette navn Llukalkan aliocranianus.

Navnet betyder noget i retning af ‘den som skaber frygt’, og dinosaurusen har nok heller ikke været særlig sjov at løbe ind i.

Med en længde på fem meter, et kæbeparti, der kunne knuse dine knogler og en virkelig god høresans, ville vi mennesker ikke have en chance, hvis den pludselig stod på skovstien foran os.

Llukalkan var højst sandsynlig også øverst i fødekæden, som en af de største og farligste kødædere i det område i Argentina, hvor den levede.

De allerstørste planteædere, der nogensinde har levet på land, er fundet i Argentina. Det er derfor ikke underligt, at forskerne finder store kødædere i det sydamerikanske land, forklarer Christian Mac Ørum.

- Det er et generelt træk gennem hele evolutionshistorien, at der har været et våbenkapløb mellem rovdyr og byttedyr. De store planteædere er nok blevet så enorme, fordi de største af dem, havde en større chance for at overleve et angreb fra et rovdyr. Omvendt havde de rovdyr, der var størst, også den største chance for at nedlægge et bytte og dermed overleve, siger han.

Havde horn og knolde på hovedet

Llukalkan aliocranianus tilhører en familie af rovdinosaurer, der hedder Abelisauridae. Der er fundet ti forskellige arter, som alle sammen ligner T-rex.

På et punkt skiller de sig dog ud.

Hvor T-Rex havde et stort og aflangt hoved, havde de et kort kranium fyldt med knolde, kamme og horn. Noget der måske har fået dem til at se mere frygtindgydende ud.

Den nyopdagede dinosaurus har nok også adskilt sig fra T-rex på et andet punkt. Den har nemlig haft nogle kæmpestore klør på de små arme, som de har brugt til at stikke byttet med.

Sidst men ikke mindst, har den haft en god hørelse sammenlignet med andre dyr på den tid.

Selve kraniekassen var intakt, da forskerne fandt fossilet. Her har de langt stykkerne af hele hovedet op og tegnet resten op, så man kan se, hvordan hele hovedet har set ud. (© Journal of Vertebrate Paleontology)

Den bedste hørelse i klassen

Fordi forskerne har fundet kraniet af Llukalkan så ekstremt velbevaret, har de kunnet finde ud af en masse ting, der normalt er svære at spå om, når de finder nye dinosaur-arter.

Blandt andet er mellemøreknoglen bevaret. Det betyder, at forskerne har kunnet lære en masse om rovdyrets høresans, forklarer Jakob Christensen-Dalsgaard, der er biolog og forsker høresansens evolution.

- Det er ekstremt sjældent, at mellemøreknoglen er bevaret hos dinosaurer. Og den ligner til forveksling den, vi ser hos fugle og alligatorer i dag. Det tyder på, at den har haft en rigtig god hørelse, siger han.

Fugle stammer også fra dinosaurernes tid, så det er ikke så underligt, at deres ører minder om hinanden. Fordi alligatorer også har et lignende øre, er der noget, der tyder på, at både fugle, dinosaurer og alligatorer har arvet det fra en fælles forfader endnu længere tilbage i tiden.

- Ligesom hos alligatorer har den nyopdagede dinosaur luftfyldte kamre, der forbinder ørene. Det hjælper den med at retningsbestemme, hvor en lyd kommer fra, siger han.

Knap så god en hørelse som mennesker

Sammenlignet med os pattedyr, havde dinosauren dog ikke en ligeså god hørelse som os. Den kunne sandsynligvis kun høre lyde op til 10.000 hertz, forklarer Jakob Christensen-Dalsgaard.

- Fugle og alligatorer hører i et meget mere begrænset frekvensområde, end vi gør. De kan kun høre op til cirka 10.000 hertz, mens vi kan høre helt op til 20.000. Det betyder faktisk, at vi kan høre nogle insektlyde, såsom græshoppens, som de ikke kan høre, siger han.

En af grundene til, at fuglenes, alligatorernes og dermed nok også dinosaurernes hørelse er dårligere end hos os pattedyr, skyldes, at de kun har én mellemøreknogle, mens vi mennesker har tre.

- Det gør det simpelthen sværere for dem at opfange de høje frekvenser, siger han.

Llukalkan har dog - sammenlignet med de dyr, der levede samtidig - nok haft en bedre høresans. Det har nok hjulpet den i jagten, at den kunne høre byttedyret, før det kunne høre den, slutter Jakob Christensen-Dalsgaard.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk