En lille, adræt dinosaur med kraftige bagben rendte rundt i det sydøstlige Australien for cirka 125 millioner år siden.

Dinosauren, der har fået navnet Galleonosaurus dorisae, er netop blevet beskrevet af australske forskere ud fra fem kæbefossiler, der er fundet i delstaten Victoria i Australien.

Ifølge forskerne er der tale om en art af andenæbsøgler, som er en familie af planteædende dinosaurer. De fleste af dem gik på bagbenene.

Forskerne sammenligner dinosaurens lille størrelse med det nulevende australske pungdyr wallaby, der er medlem af kænguru-familien. Den minder om en typisk kænguru, bare mindre.

- Dinosauren passer i størrelsen til mange af de dinosaur-fodspor, man kender fra Australien, som også er fra nogenlunde samme tid, siger Jesper Milàn, der er palæontolog og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe.

Usædvanlig kæbe

Navnet Galleonosaurus dorisae har dinosauren fået blandt andet på grund af sin meget specielle overkæbe.

Ifølge forskerne ligner overkæben skroget på en galleon (på dansk galeon), som er et gammelt firmastet sejlskib.

- Den her dinosaur er ekstra sjov, fordi den har den her mærkelige specialisering i kæben. Kæben er bøjet på en speciel måde, siger Jesper Milàn.

- Den må være specialiseret til en bestemt type føde. Men det er svært at gennemskue, hvad det er, og hvordan det har været en evolutionær fordel, fortsætter han.

Flere bizarre væsner kan dukke op

Forskerne bag beskrivelsen mener, at andenæbsøglerne i Victoria er tæt relateret til andenæbsøgler, som er opdaget i Patagonien i Sydamerika.

- Vi begynder at skabe et billede af jordbaserede dinosaurers udveksling mellem Godwana-kontinenterne Australien, Sydamerika og Antarktis under Kridttiden, siger hovedforfatter til undersøgelsen Matthew Herne fra University of New England i en pressemeddelelse.

Gondwana var et superkontinent, som bestod af stort set alt den landmasse, der i dag findes på den sydlige halvkugle.

For omkring 200 millioner år siden begyndte Gondwana at splitte sig i flere stykker. Med tiden blev det til det, som vi i dag kalder Sydamerika, Afrika, Den Arabiske Halvø, Australien, Antarktis og Indien.

Ifølge Jesper Milàn er Australien et af de steder, hvor vi kommer til at høre om flere dinosaurfund i fremtiden.

- Det skulle undre mig, hvis der ikke dukker andre, måske endnu mere bizarre væsner op, siger han.

For nogle år siden kunne forskere fx registrere 21 dinosaur-arter fra tusindvis af fodspor fundet langs kysten ved Walmadany i det vestlige Australiens isolerede Kimberley-region.

- Nogle af dem var omkring en meter og 70 centimeter lange. Det er verdens allerstørste forstenede fodspor. De kommer fra nogle gigantiske planteædere, siger Jesper Milàn.

- Så der er helt klart potentiale for mange flere spændene fund. Og det glæder jeg mig til sker, fortsætter han.