Olien i din chokolade koster orangutang-liv i Borneo

Bestanden af orangutanger er faldet med 30 procent i områder, hvor der produceres palmeolie.

Produktionen af palmeolie indskrænker levestederne for orangutanger og andre af regnskovens dyr. Det kan nu ses i bestanden omkring Sabah i Borneo. (Foto: Judith Betak © Scanpix)

Cremer, chokolade og tandpasta.

Mange af de varer, som vi bruger i vores hverdag, indeholder palmeolie. Olien i sig selv er ikke noget problem. Det er til gengæld det faktum, at vi rydder regnskov for at producere den.

For det koster dyreliv, viser ny undersøgelse fra WWF.

- Når man producerer palmeolie på bekostning af regnskov, går det ud over både klima, biodiversitet og lokalsamfundet, siger Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker på afdelingen for Skov, natur og biomasse fra Københavns Universitet.

Mindre regnskov betyder altså betyder mindre plads til de dyr, der har hjemme i regnskoven.

Dårligere levevilkår for orangutanger

Orangutangernes levesteder bliver indskrænket, når regnskov bliver omlagt til palmeolie-plantager. Og det har stor betydning for deres overlevelse.

Undersøgelsen fra WWF viser nemlig, at bestanden af orangutanger har været stabil gennem de sidste 15 år i Borneos nordøstlige del, Sabah. Men i de områder af Sabah, hvor der brændes meget regnskov af for at gøre plads til produktion af palmeolie, er bestanden af de store aber reduceret med 30 procent.

Det er Donna Simon, feltbiolog hos WWF, kommet frem til, efter hun har opgjort antallet af orangutang-reder og sammenlignet dem med antallet fra en lignende undersøgelse i 2002-2003.

- Vi har fundet ud af, at vi kan bevare bestanden af orangutanger, hvis ellers vi overholder nogle ordentlige retningslinjer for, hvordan vi behandler regnskoven, udtaler Donna Simon i en pressemeddelelse.

Orangutanerne er afhængige af, at vi som forbrugere tænker os en ekstra gang om, når vi vælger produkterne på hylderne i de danske supermarkeder.

Palmeolien er ikke synderen

Men den udskældte palmeolie er ikke så dårlig som sit ry, så længe den er produceret bæredygtigt. Faktisk er palmeolie en enormt effektiv vegetabilsk olie, som giver et seks gange så stort udbytte per hektar set i forhold til rapsolie, viser en rapport fra Dansk Industri Fødevarer.

- Cirka 75 procent af den globale palmeolie-produktion går til fødevarer. Det findes blandt andet i alt fra magarine, friture, brød, kager, chokolade, mælkeprodukter, sæbe, vaskemiddel, kosmetik, stearinlys og biodiesel, siger Ida Theilade, der er professor på Sektionen for Global udvikling hos Københavns Universitet, hvor hun arbejder med at bevare regnskove.

Langt størstedelen af palmeolie bliver produceret i Indonesien og Malaysia, hvor afgrøden er billig at producere, og hvor arbejdsvilkår som regel er dårlige.

- Jeg tror, hvis man kunne opgøre alle værdier i regnskoven, så ville palmeolien ikke nødvendigvis være mere værd end regnskoven. Men det er vanskeligt og værdierne er fordelt til mange interessenter, siger Vivian Kvist Johannsen.

Bæredygtig palmeolie kan lade sig gøre

Mange af de produkter, som vi handler ind i supermarkedet, har altså palmeolie i sig. Og det er ikke altid lige let at gennemskue hvilke.

Der sælges for 12,9 milliarder kroner økologiske varer om året. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

For palmeolien skjuler sig bag mange navne som kan være svært for den enkelte forbruger at gennemskue. Det er blandt andet navne som hexadecylic, myristoyl og polysorbate-40, der markerer at produktet indeholder palmeolie.

- Forbrugeren kan næsten ikke undgå palmeolie, men du kan altid gå efter certificering, siger Vivian Kvist Johannsen.

I stedet for at kigge efter de svære kemiske betegnelser for at undgå palmeolien, kan du i stedet gå efter produkter med RSPO-certificering (Roundtable on Sustainable Palm Oil), som sikrer, at der er brugt en bæredygtig palmeolie.

- Det løser ikke alle problemerne i produktionen, men så ved du, at du støtter op om de plantager, der har øje for at producere bæredygtigt og skabe gode arbejdsforhold for de lokale, siger Vivian Kvist Johannsen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk