Overlever tur gennem mave og tarm: Lille bille kravler levende ud af numsen frø

Den pansrede bille kan både klare mavesyre og iltmangel.

Det er billen her, der glider lige igennem frøen og ud igen. Hvordan den bevæger sig så hurtigt igennem frøen, er uvist, men det kan skyldes et vokslag på dens skal, der gør den ekstra glat, vurderer dansk ekspert. (© Kobe University)

Dyreverdenen er fuld af mærkelige overlevelsesstrategier, men en lille australsk vandbille har måske fundet på en af de underligste.

En japansk forsker har nemlig filmet og dokumenteret, at den lille bille stort set altid overlever, når den bliver slugt af en frø.

Frøer sluger deres mad og tygger den ikke, og derfor kan billen stille og roligt kravle fra maven, gennem tarmen og ud af numsen på frøen.

Helt uden at tage skade.

Det nye fund begejstrer Thomas Pape, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og forsker i insekter.

- Det er meget usædvanligt, at en bille kan overleve på den måde. Også når den slet ikke har nogen fordel ved at blive spist, siger han.

En hårdfør lille fætter

I modsætning til parasitter, der gerne vil spises af andre dyr, fordi de inde i dyrene kan leve trygt og godt, har billen ingen interesse i at blive spist.

Men måske bliver den ofte spist, og derfor er det en fordel at kunne overleve turen gennem frøen, vurderer Thomas Pape.

- Den her type biller svømmer langsomt afsted, og derfor er den måske et let bytte for padder. Og så er det jo smart, at den bare smutter ud igen i den anden ende, siger han.

I det hele taget er det de færreste dyr, der kan overleve en tur gennem mave og tarmsystem, for der er en række forhold dernede, der gør det svært at overleve.

- I mavesækken på frøen er der, ligesom hos os og de fleste andre dyr, fyldt med ætsende mavesyre. Fordi biller, er meget pansrede, kan nogle af dem godt overleve den stærke syre, siger han.

Biller har ligesom alle insekter det, der hedder et exoskelet. Det betyder, at deres knogler sidder uden på kroppen, mens bløddelene er indvendig. Og hos biller er det ydre skelet ekstra stærkt.

- Det er lavet af et tykt lag af det stof, der hedder kitin. Og det er ekstremt modstandsdytigt, forklarer Thomas Pape.

- Hvis man kunne lave skudsikre veste af kitin, ville de være mindst ligeså gode - hvis ikke bedre - end dem, vi har i dag, der er lavet af kevlar, siger han.

Hvis du ser godt efter, kan du se, at den lille sorte bille er på vej ud af numsen på frøen på billede her. Det tager knap to timer, fra billen bliver spist til den har fundet vej ud af frøen igen. (© Billede fra YouTube-video)

Kan overleve længe med meget lidt ilt

Syren i mavesækken er dog ikke den eneste udfordring billen skal overkomme for at klare en tur gennem frøen. Når billen kommer ned i tarmen, er der nemlig ikke særlig meget ilt.

Men ligesom de fleste insekter, kan de klare sig længe med meget lidt ilt, forklarer Thomas Pape.

- Insekter har et lavt stoftskifte, og det hjælper dem med at klare sig med meget lidt ilt. De trækker nemlig vejret helt anderledes, end vi gør, siger han.

Insekter, som den her bille, har ikke lunger, men en række huller i dens skal, der kan føre ilten til en række små rør, som løber hele vejen rundt i kroppen. Ilten strømmer af sig selv ind i rørene og ilter de dele af insektet, der har brug for det.

Snegle, der gerne vil spises af fugle

Selvom det er meget sjældent i dyreverdenen at have evnen til at blive spist og overleve, har forskere også opdaget små snegle, der faktisk gerne vil spises af fugle, fortæller Thomas Pape.

- Sneglene trækker sig ind i deres hårde sneglehus og kan på den måde overleve en tur gennem fuglens system. Og det er imponerende, fordi fugle har en krås, der er fyldt med sten, som kvaser maden, siger han.

For sneglene er det en fordel, at fuglene spiser dem, fordi fuglen flyver med dem i maven og skider dem ud et helt andet sted. På den måde kan sneglene hurtigt sprede sig.

- Man har fundet ud af, at de her snegle faktisk er kommet til små øer langt ude på havet i maven på fuglene. Det var nemlig lidt af et mysterium, hvordan de var kommet derud, siger han.

Der er to veje ud af en frø

Hvor billen her har perfektioneret evnen til at glide hurtigt igennem frøens tarmsystem, findes der andre biller, der får frøen til at kaste dem op igen - og på den måde overlever.

Sådan en bille fodrede Thomas Pape nemlig en stor, grøn frø, han havde som barn, med.

- Jeg havde fundet en skarnbasse, som jeg gav til frøen. Den slugte billen, men da den brugte sine skarpe kløer til at kradse den nede i maven, blev det så ubehageligt for frøen, at den kastede den op igen, siger han og fortsætter:

- Så der er altså to måder at overleve at blive spist af en frø på. Smut ud af munden eller numsen.

Facebook
Twitter