Populært fugle-reality vender tilbage: Nu kan du igen følge dramaet hos hornugler og havørne

I 2020 fik de direkte billeder fra fuglenes reder omkring tre millioner visninger. Her får du tre gode grunde til at tune ind igen i år.

Her ses havørneparret gennem kameraet ved deres rede på Lolland. Foto: Kim Skelmose.

24 timers livebilleder fra to fuglereder.

For nogle lyder det måske som en omgang kedeligt slow-tv, men ikke desto mindre fik de to livestreams over tre millioner visninger sidste år, mens æg blev til unger, og unger blev til fjerklædte teenagere.

Det er Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som sætter kameraerne op i rederne hos et hornuglepar og et havørnepar.

Men det er ikke kun fugleentusiaster, som kan få glæde af de to livestreams, mener Kim Skelmose, som er leder af DOF’s Projekt Ørn.

- Det er tydeligt på den feedback, vi får tilbage, at folk virkelig går op i det. Der er rigtig mange, som skriver til os og spørger om flere detaljer eller advarer om fare på færde ved rederne. Mange synes, at det er megafedt, og den type interesse åbner folks øjne for, hvad det er, naturen kan.

Årets ‘sæson’ er netop startet, og herunder får du tre gode grunde til at give det en chance.

1

Følg med i naturens drama

Ræven er et af de dyr, som kan skabe drama i reden. (Foto: NF © Scanpix)

Den danske natur har nogle gange ry for at være en anelse kedelig og udramatisk.

Men det er ikke kun, når geparden desperat jagter en lille antilope på den sydafrikanske savanne, at man kan komme helt ud på kanten af stolen, fortæller Kim Skelmose, som er leder af DOF’s projekt ørn.

Der mangler ikke dramatik i en ørnerede.

- Når hunnen har lagt sine æg, starter en kamp mellem ørnene og forskellige dyr, som forsøger at stjæle æg eller spise ungerne. Især krager og mårdyr prøver ofte at få kløerne i æg og unger. Det giver nogle virkelig nervepirrende situationer, fordi det lynhurtigt kan gå galt.

Samme slags udfordringer findes også hos uglerne.

For et par år siden fik seerne på livestreamen lov til at se naturen fra dens barske side, fortæller Klaus Dichmann, som er DOF’s ugleekspert.

- Vi kunne se på kameraet, at ungerne var alene i reden. Pludselig dukker en ræv op og hjertet ryger helt op i halsen på mig. Desværre ender det med, at ræven dræber alle tre unger. Det var hjerteskærende for mange, men sådan er det jo i naturen.

2

Få et unikt indblik i fuglenes liv

Her ses de store hornugle gennem kameraet. Foto: Klaus Dichmann.

Der er noget fuldstændigt magisk ved at se med, når æggene klækker. Det er svært ikke at få en slags forhold til de små unger, som man følger fra det sekund, de kommer til verden. Man kan se, at de vokser fra dag til dag, og man kan se, at de udvikler deres egne personligheder. Det er fantastisk at følge med i.

Sådan beskriver Kim Skelmose oplevelsen af at følge med i ørneungernes liv helt fra første pip.

Og man ser nogle overraskende sider af den store rovfugl, når det handler om at passe på sit afkom, siger han.

- Det er helt vildt at se, hvor påpasselig og nænsom den store dræber pludselig er. I et øjeblik flår den et bytte i småstykker, og i det næste portionsanretter den helt forsigtigt maden til sine små vat-totter, så de ikke får noget galt i halsen.

Hos uglerne er det især interessant at kigge på, hvor social uglefamilien er i reden, fortæller Klaus Dichmann.

- Man kan simpelthen se, hvordan dynamikkerne er mellem uglerne. For eksempel kan vi se, hvordan ungerne udvikler interne forhold til hinanden. De driller, skubber og forsøger at stjæle mad fra deres søskende. Fuldstændigt som med os mennesker, siger han.

3

Vær med, når vi lærer nye ting om de store fugle

Havørnen yngler i det tidlige forår og ruger på deres æg i omkring 44 dage. (Foto: Peter Frank Wenzel © Ørnereservatet)

Hornugler og havørne er ikke fugle, som vi mennesker normalt ser på tæt hold særligt ofte.

Kameraerne giver derfor en gylden mulighed for at kigge nærmere på fuglenes adfærd over lang tid, siger Klaus Dichmann.

- Selv en uglenørd som mig, der har studeret dem i mange år, lærer nye ting gennem kameraerne. For eksempel laver hannen i år nogle særprægede kluk-lyde, når han lander i reden. Det er på ingen måde lyde, som jeg ville forbinde med en hornugle, og jeg har aldrig hørt om ugler, der sagde noget lignende.

Udover at fuglene kan følges tæt gennem kameraerne, bliver havørne mærket med en GPS-sender.

Kim Skelmose peger især på, at GPS-signalerne har bevist, at havørnen er langt mere socialt anlagt, end den har ry for.

Og Kim Skelmose får muligheden for at samle en masse data om havørnen, fortæller han.

- Jeg ser 4-5 måneders videomateriale fra den rede hver eneste sæson. På den måde kan jeg virkelig lære meget om deres liv og adfærd. De kan ikke rigtig holde noget hemmeligt for os.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter