Præsidenter, medier og astronauter står i kø for at snakke Amazonas: Her er noget af det, de har misforstået

Vi har udvalgt fem påstande om brandene i Amazonas og givet dem et kritisk eftersyn.

( (Foto: LULA SAMPAIO © Scanpix)

For omkring en uge siden gik den skinbarlige virkelighed tilsyneladende op for næsten alle på én gang:

Amazonas brænder.

Nyhedsmedier, interesseorganisationer, præsidenter, astronauter og hollywoodstjerner er blandt dem, der siden har stået i kø for at give deres besyv om situationen i verdens største regnskov med.

Men mange har haft lidt for travlt. I hvert fald har ikke alle fundet tid til at tjekke, om de ting, de sagde, nu også holdt stik.

Derfor florerer der nu en masse påstande omkring regnskoven, der i bedste fald er upræcise. I værste fald falske.

Vi har udvalgt fem af dem og fået hjælp fra eksperter til at give påstandene et kritisk eftersyn.

1

Amazonas er verdens lunger

- Jeg kan godt lide de associationer, udtrykket ‘verdens lunger’ giver. Det har en aura af noget stort og vigtigt. Faktuelt er det mindre heldigt.

Sådan siger Jesper Riis Christensen, der er lektor ved sektion for Skov, Natur og Biomasse ved Københavns Universitet.

Én ting er, at regnskoven primært producerer ilt, mens lunger optager den. Så billedet af regnskoven som ‘lunger’ er misvisende.

Men det er ikke det største problem. Det er derimod påstanden om, at Amazonas producerer cirka 20 procent af verdens ilt, som ofte ledsager betegnelsen ‘verdens lunger’.

Blandt andet i dette tweet fra den franske præsident Emmanuel Macron, denne nyhed fra Jyllands-Posten og sågar i en pressemeddelelse fra den Europæiske Rumorganisation, ESA.

- Jeg ved ikke, hvor tallet kommer fra, men det passer simpelthen ikke, siger Jesper Riis Christensen.

Glemmer at tage højde for havet

Overordnet er der to hovedproblemer med tallet.

Det ene er, at der i udregningen af de 20 procent ikke tages højde for, at en stor del af den ilt, der produceres via fotosyntese, ikke kommer fra landbaserede økosystemer, men fra algevækst i havene.

- Oceanerne fylder to tredjedele af Jordens overflade, og der er så lige så meget fotosynteseaktivitet i dem som på landjorden. Det tages der ikke højde for i beregningen på 20 procent, siger Jesper Riis Christiansen.

Han har læst andre beregninger - blandt andet fra den amerikanske klimaforsker Jonathan Foley fra California Academy of Science - der går på, at Amazonas skulle levere 6-9 procent af den samlede iltproduktion.

Amazonas bruger ilten selv

Men selvom det ifølge Jesper Riis Christiansen lyder mere realistisk, er der et andet hovedproblem:

- Amazonas er et lukket økosystem. Meget af den ilt, der produceres, forbruger regnskoven selv. Blandt andet reagerer dødt plantemateriale med ilten for at kunne nedbrydes, fortæller Jesper Riis Christiansen.

Det er derfor svært - om ikke umuligt - at regne på, hvor meget af den ilt, som Amazonas producerer, der rent faktisk frigives til atmosfæren.

- Det kan være, at netto-regnskabet ender på et nul, siger Jesper Riis Christiansen.

Han forklarer, at iltkoncentration i atmosfæren er styret af helt andre kræfter og processer, som foregår over meget længere tid og på globalt plan. Blandt andet pladetektonik (opbygningen af Jordens ydre i plader, som bevæger sig i forhold til hinanden), vulkanisme og havstrømme.

2

Amazonas er tæt på kollaps

Flere udenlandske medier skriver, at Amazonas kan være tæt på et ‘tipping point’, hvor skoven ikke længere kan genopbygge sig selv på grund af afskovning og afbrænding, men i stedet bliver til en tør savanne.

Politiken beskriver det som om, at regnskoven kan være ‘tæt på et kritisk kollaps’. Men understreger samtidig, at påstanden er behæftet med stor usikkerhed.

Det samme understreger Carsten Rahbek, som er professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Alligevel mener han, at det er relevant at tale om et ‘tipping point.’

- Som naturvidenskabsmand vil jeg ikke gå i panik, men der er bestemt grund til at tage det alvorligt, at vi potentielt kan ændre så meget, at Amazonas ikke kan regenerere sig selv til regnskov, men i stedet bliver tørt busklandskab, siger han.

Bør vi ikke forsikre os mod noget rigtig slemt?

Der er lavet forskellige undersøgelser af, hvor meget de skal afskoves, før Amazonas er tabt til tørt græsland.

- Min vurdering - på baggrund af litteraturen - er, at de 40 procent nok er mere realistisk end de 20 procent - som vi i øvrigt er tæt på nu. Men jeg kan ikke sige, at de 20 procent ikke er rigtigt, siger Carsten Rahbek.

Igen understreger han, at beregningerne er omgivet af enorme usikkerheder.

Det er da heller ikke alle forskere, der er overbeviste om, at et tipping point overhovedet eksisterer. Og andre diskuterer, hvad konsekvenserne egentlig bliver.

- Problemet er, at vi ikke ved det. For vi har ikke prøvet det før. Men hvis der er en risiko for, at der sker noget rigtig slemt, skal vi så ikke forsikre os imod det? Det gør vi da i livets andre henseender, siger Carsten Rahbek.

3

Amazonas er verdens største CO2-lager

Sådan lyder det blandt andet i en leder fra Information.

- Der er ingen tvivl om, at der findes utrolig meget kulstof bundet i Amazonas. Men det er altså ikke verdens største CO2-lager, siger Jesper Riis Christiansen, og fortsætter:

- Hvis man kigger på, hvor de største puljer af kulstof ligger gemt, så er havbundssedimenter klart nummer et.

Når det kommer til landbaserede økosystemer, rangerer tropiske skove - herunder Amazonas - dog på en førsteplads over CO2-lagre.

I tropiske regnskove er det meste CO2 lagret i plantematerialet. Jo længere nordpå, man kommer, desto mere CO2 bindes der i jordbunden, fordi omsætningen går langsommere i kulden.

- Det vil sige, at når Amazonas brænder, så fiser CO2’en fra plantematerialet direkte ud i atmosfæren, siger Jesper Riis Christiansen, og fortsætter:

- Vi ved i bund og grund ikke, hvor meget kulstof, der vil blive frigivet, hvis hele Amazonas brændte. Et bud er, at indholdet af CO2 i atmosfæren ville stige med 10 procent. Men det er et utænkeligt scenarie, siger han.

4

Brandene er naturlige

… og er i øvrigt inden for normalen, er en gængs påstand. Særligt i kommentartrådene på sociale medier.

Der refereres blandt andet til, at Nasa i en pressemeddelelse fra 21. august skriver, at “det ikke er usædvanligt at se brande i Brasilien på denne tid af året (...). Tiden vil vise, om dette år slår rekorder eller bare er inden for normalen”.

Og det er ganske rigtigt, at ild er et naturligt forekommende fænomen i skove. Selv i det våde Amazonas, hvor luftfugtigheden er tårnhøj selvom det er midt i tørtiden.

- Men der hersker ingen tvivl om, at ild i det voldsomme omfang, vi ser det nu, på ingen måde er naturligt eller normalt, siger Carsten Rahbek.

Brandene er menneskeskabte

Han forklarer, at den type ild, der brænder i Amazonas, heller ikke er naturlig. Normalt foregår brand i regnskoven under krontaget - altså under træernes kroner og er små.

Men disse brande fortærer al vegetation, og de er vid udstrækning menneskeskabte.

- En menneskeskabt brand er selvfølgelig aldrig naturlig, men nogle steder - som for eksempel i den tørre, afrikanske savanneskov (hvor det lige nu også brænder voldsomt, red) eller på heden herhjemme - genskaber naturen hurtigt sig selv. Regnskoven er længere tid om at komme sig, og Amazonas er ikke naturligt tilpasset ild, siger Carsten Rahbek.

Selvom eksperterne er enige om, at omfanget af brande i Amazonas er unaturligt og menneskabt, er det dog mere usikkert, hvor meget det afviger fra tidligere år.

Tidligere har Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning, Inpe, ifølge flere medier meldt ud, at der er registreret omkring 70.000 brande mellem januar og august mod cirka 40.000 i hele 2018.

Andre kilder siger, at der har været 41.000 brande indtil videre i år mod 22.000 i samme periode sidste år.

Og ESA går så vidt som til at sige, at der er næsten fire gange så mange brande i år som samme periode sidste år.

Nasa ærgrer sig over unøjagtige tal

Vi har spurgt professor Chris Justice, der er ansvarlig for Nasas satellit-overvågning af brande, hvorfor der er så mange varierende estimater - og hvilke tal vi kan regne med.

Han fortæller, at forskere i hans afdeling netop nu sidder og analyserer satellitdata for at kunne sige mere præcist, hvor det brænder, og hvad det er, der brænder (skov eller for eksempel landbrugsjord).

- Vi vil sikre os, at tallene er korrekte, inden vi går ud med dem, siger han.

Chris Justice ærgrer sig over, at der florerer så mange forskellige estimater.

- Det skyldes selvfølgelig, at der er forskellige overvågningssystemer, som tager højde for forskellige faktorer, når de analyserer brandene. Men dem, der går ud med tallene, bør understrege usikkerheden, og det er der nogle, der har glemt, siger han.

5

Det er bedre at plante skov i Europa

Påstanden her stikker lidt uden for nummer, da den kommer fra én mand alene: Brasiliens præsident Jair Bolsonaro, som af mange får skyld for at vende et halv-blindt øje til de mange menneskeskabte brande i Amazonas.

Da G7-landene tilbød Brasilien mindst 20 millioner euro - omkring 150 millioner kroner - til bekæmpelse af brandene, sagde Jair Bolsonaro i første omgang ‘nej tak’ med begrundelsen:

- (..) de ressourcer er måske mere relevante for at beplante Europa med skov igen.

Set ud fra et klimamæssigt synspunkt giver det ingen mening, ifølge Carsten Rahbek:

- Logikken hopper af, når han siger, at vi skal plante skov, så han kan futte sin af. Der er brug for genrejsning og bevarelse af skov både i Brasilien og resten af verden, hvis vi skal nå verdens klimamål, siger han.

Vi bør kigge indad først

Og så er der det med biodiversiteten:

- Amazonas rummer måske op mod 10 procent af alt liv på jorden. De arter opstår jo ikke andre steder, når deres hjem bliver brændt af. De forsvinder, og uddør for evigt, siger Carsten Rahbek.

Til gengæld er han enig i den brasilianske præsidents slet skjulte bemærkning om, at Europa - og vesten i øvrigt - skal feje for egen dør først.

- Afskovningen i Amazonas foregår primært for at lave plads til kødproduktion eller sojaproduktion, som vi forbruger, siger han.

Op til 60 procent af al skovrydning af tropeskov er skabt på grund af efterspørgsel på produkter i primært den vestlige verden.

- Vi er nødt til at kigge indad og se på, hvad vi selv gør, før vi peger fingre ad andre, siger Carsten Rahbek.