Radioaktive rester fra gamle atombomber afslører alderen på hvalhajer

Koncentrationen af kulstof-14 blev fordoblet under den kolde krig, og det kan måles i hvalhajens ryg.

Hvalhajerne lever i de tropiske have og svømmer ikke særligt dybt. Derfor er de en populær attraktion for dykkere. (Foto: handout © Scanpix)

Med en fuldvoksen længde på op til 12 meter og en bred snude med 30 tusinde tænder i gabet er hvalhajen lidt en

undersøisk
kæmpe.

Men selvom hvalhajen er verdens største fisk, og den ikke sådan lige er til at overse, ved vi alligevel ikke meget om den.

- Ligesom med hajer og mange andre fisk er der stadig kæmpe huller i den

basale
viden. For eksempel hvor længe hvalhajer kan leve, hvor store kan de blive og så videre, fortæller Rune Kristiansen, der er marinbiolog i Kattegatcenteret.

Men nu er australske forskere kommet nærmere et svar på, hvor gamle de store hvalhajer bliver.

Forskerne har undersøgt alderen på flere døde hvalhajer og fundet ud af, at den ældste af de testede hajer var 50 år gammel ved sin død.

Med fisk i den størrelse er det ikke usandsynligt, at de kan leve meget længere end 50 år, men undersøgelsen har for første gang sat konkret alder på flere eksemplarer af den store haj, hvilket ikke har været helt nemt.

Den nye viden er nemlig kun kommet frem takket være eksploderede atombomber under den kolde krig.

Gennem 1950’erne og 1960’erne udførte særligt USA og

Sovjetunionen
nemlig en masse atomprøvesprængninger, som fordoblede koncentrationen af kulstof-14 i
atmosfæren
.

Mange af bomberne sprængte flere kilometer oppe i luften, og forureningen fra

eksplosionerne
har faktisk givet mikroskopiske ar i alle levende
organismer
- heriblandt hvalhajerne.

Som at tælle årringe i et træ

For at forstå hvordan en gammel atombombe kan lære os om dyrs

levetid
, skal vi først forstå, hvordan man normalvis bestemmer alderen på dyr.

For at man kan bestemme alderen på de fleste havdyr, skal man tælle de vækstlag, der kan findes i øresten på fisk og i ryghvirvlen på hajer.

- Det er ligesom at tælle årringe i et træ. Man prøver at kigge efter vækstlag for at kunne tælle sig frem til en alder, siger Jan Heinemeier.

Han er lektor emeritus ved Aarhus Universitet og har været med i en lignende undersøgelse, der bestemte en grønlandshaj til at være op mod 512 år.

Med hvalhajen har der været uenighed om, hvorvidt den udviklede et nyt vækstlag i ryghvirvlen for hvert halve år eller kun for hvert år, den har levet.

Og det har

selvsagt
været
afgørende
for om en hvalhaj for eksempel kunne fejre sin 30-års fødselsdag eller blot 15-års fødselsdag.

Den australske undersøgelse mener nu at kunne slå fast, at ét levet år giver ét vækstlag i de store hajers ryghvirvel.

- Når du først har vist, at de danner årlige vækstlag, så kræver det jo ikke mere end et mikroskop for at sætte sig ned og tælle på en hel masse hajer, for at finde ud af hvor gamle de er, siger Jan Heinemeier.

Atombomber var afgørende for forskningen

Men hvad har atomprøvesprængninger at gøre med vækstlag i hvalhajer, spørger du nok.

Jo, for at nå frem til et resultat har forskerne brugt såkaldt kulstof-14-datering, hvor man ved at måle indholdet af det radioaktive kulstof -14, som lagres i alle levende

organismer
, kan regne ud, hvornår organismen har levet.

Men mængden af kulstof-14 har de sidste 100 år ændret sig ret markant.

Under den kolde krigs atomprøvesprængninger i 60’erne blev mængden i

atmosfæren
nemlig fordoblet på kun få år, og selvom mængden langsomt falder igen, er det stadig ikke tilbage på det niveau, der var, før bomberne sprang.

Den pludselige stigning i indholdet af kulstof virker som et mærke på alt, der har levet gennem og efter 60’erne.

- Det er jo en trist historie i sig selv. Men vi har kunnet bruge det til at blive klogere på en helt masse ting, fordi det er et sporingselement, fortæller Jan Heinemeier.

Kulstoffet nedbrydes nemlig ganske langsomt, og derfor vil den mængde kulstof-14, der findes i knogler dannet ét år, være lidt større end den, der findes i en nyere knogle fra året efter.

Ved at analysere mængden af kulstof-14 i hvalhajernes ryghvirvel har forskerne kunnet tælle sig tilbage til, at den ældste hvalhaj blev født i 1962.

Det er lidt før mængden af kulstof-14 i

atmosfæren
nåede sit højeste. Den var 50 år, da den døde, men det er endnu usikkert hvor gamle, de ældste kan blive.

- Tidligere undersøgelser har estimeret, at de kan blive helt op til 130 år. Men det her bekræfter, at de bliver gamle. Og nu har vi i hvert fald

verificeret
op til 50 år, siger Rune Kristiansen.

Den nye viden skal hjælpe hvalhajen

Viden om

levealderen
for de store fisk er bestemt ikke
unyttigt
. For hvalhajen er en truet race.

Deres finner er

eftertragtede
til asiatiske hajfinnesupper, og de er udsatte for at blive kvalt i fiskenet.

Og den nye viden om

levealderen
er vigtig i arbejdet med at beskytte hvalhajerne.

- Den her

basale
viden om alder er vigtig for at forbedre forvaltningen, så man ikke kommer til at over- eller underestimere
vækst
i antallet af dem, siger Rune Kristiansen og fortsætter:

- Den usikkerhed kan hurtigt gøre, at man tror, at et dyr måske kun lever halvt så lang tid som det egentlig gør. Og det kommer til at betyde noget for udviklingen af populationen, siger han.

Facebook
Twitter