Rekonstruktion giver os første glimt af, hvordan mystisk fortids-menneske så ud

Ung denisova-kvinde havde både ligheder med neandertalerne og vores art, homo sapiens.

I 2008 fandt arkæologer en fingerknogle fra en ung, denisova-kvinde, som levede for 30-50.000 år siden. Nu har forskere et bud på, hvordan hun så ud. Her en kunstnerisk gengivelse. (Foto: Maayan Harel)

I de sibiriske Altai-bjerge ligger en hule. Udefra ser den ikke ud af noget særligt, men indeni gemmer sig et paradis for palæontologer og arkæologer.

Hulen er nemlig fyldt med fossiler, knoglerester og arkæologiske genstande, der kan være op til 300.000 år gamle.

Uldne næsehorn, små hule-bjørne og mammutter er blandt nogle af de dyr, som forskerne har fundet rester af. Også ældgammelt stenværktøj og smykker, der kan have tilhørt neandertalere eller tidlige udgaver af vores egen art, homo sapiens, er dukket frem.

I 2010 skrev hulen dog for alvor historie, da forskere offentliggjorde, at de havde kortlagt DNA fra en hidtil ukendt menneskeart, der levede her for 30-50.000 år siden.

Den nye art fik navnet denisova (opkaldt efter hulen), og nu - knap ti år senere - har forskere for første gang lavet en rekonstruktion af, hvordan arten kan have set ud på baggrund af mønstre i DNA’et.

- Det er super spændende. Alene det, at man kan sige noget om, hvordan denisovanerne må have set ud, er ret fantastisk, siger Mikkel Heide Schierup, der professor på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet.

Han har ikke selv deltaget i forskningen.

Denisova-hulen, som den ser ud udefra. (Foto: Демин Алексей Барнаул)

'Kvinde X' ligner en blanding af flere arter

Det samlede antal af spor, forskere har efter denisovanerne, beløber sig til tre tænder, en kæbeknogle og en knogle fra et ydre fingerled.

I 2010 lykkedes det at udvinde DNA fra fingerknoglen, som har tilhørt en ung, kvindelig denisova kaldet ‘Denisova 3’ eller ‘Kvinde X’.

Nu har forskere fra The Hebrew University of Jerusalem så analyseret denisova-DNA’et for at finde frem til mønstre, som adskiller sig fra mønstre i DNA’et hos os moderne mennesker og DNA’et fra en anden tidligere menneskeart - nemlig neandertaleren.

Det, forskerne har kigget på, er de såkaldte methyleringer - kemiske strukturer på DNA’et, som afgør, hvilke gener der er aktive.

I alt har de fundet frem til 56 træk, hvor de mener, at ‘Kvinde X’ adskiller sig fra os og/eller neandertalerne. Af dem er 34 af trækkene i kraniet.

Forskerne konkluderer, at denisovanerne formentlig har haft en vis lighed med neandertalerne. Blandt andet i form af et langstrakt ansigt og et bredt bækken.

På andre områder har de lignet os moderne mennesker.

Men de har også haft deres egne, unikke karaktertræk. For eksempel var deres kranie sandsynligvis bredere og det samme deres tandbue - og dermed deres kæbe.

- Forskerne kan kun sige noget om, hvilken retning en knogle har ændret sig. For eksempel at kæbeknoglen er bredere. De kan ikke sige, hvor meget bredere, siger Mikkel Heide Schierup.

Arterne dyrkede sex på kryds og tværs

Selvom forskere nu - i grove træk - har et bud på, hvordan i hvert fald ét eksemplar af denisovanerne kan have set ud, er vores forfader stadig meget ukendt for os.

- Men jeg sikker på, at der er mange forskere og museer derude, som kommer til at lede endnu grundigere efter denisova-knogler i skufferne, nu hvor vi har en hypotese om, hvordan de så ud, siger Mikkel Heide Schierup.

I takt med at flere knogler forhåbentlig dukker op, kan forskerne begynde at sammenligne deres DNA-analyser med de fysiske beviser.

Med tiden forventer Mikkel Heide Schierup også, at vi bliver klogere på, hvordan denisovanerne levede og ikke bare, hvordan de så ud.

Måske var de slet ikke så forskellige fra homo sapiens. De seneste års forskning har nemlig vist, at mennesker har dyrket sex med hinanden på kryds og tværs af arter i flere hundrede tusind år.

- Det får da en til at tænke, at de nok ikke har opfattet sig selv som forskellige. Når de har dyrket sex og fået børn sammen, har de nok i hvert fald opfattet hinanden som samme art, siger Mikkel Heide Schierup.

I Denisova-hulen er der er også fundet knoglerester fra en kvinde, hvis mor var neandertaler, mens faderen var denisovaner. De to arter kan altså have levet side om side.

Modsat denisovanerne ved vi en del om, hvordan neandertalerne levede. Og de var slet ikke så primitive folk, som man engang troede.

De har formentlig begravet deres døde, dyrket kunst, lavet mad og brugt redskaber på niveau med dem, som homo sapiens benyttede sig af.

- Viden om både neandertalerne og denisovanerne lærer os også meget om vores egen historie og vores udvikling som art, siger Mikkel Heide Schierup.