Særlige vejrforhold får ozonhullet til at skrumpe mere end forventet

Men det er ikke os mennesker, der kan tage hele æren.

Det blå område viser de steder, ozonlaget er så tyndt, at det kan kaldes et hul. Det er altså et område over Antarktis, der især er ramt. (© Nasa)

Du har nok hørt om hullet i ozonlaget.

Det har været en af de helt store miljøbekymringer siden 80’erne. I dag er forskerne ikke så bekymrede, for det bliver mindre og mindre.

Det skyldes, at de fleste af verdens lande har aftalt ikke at bruge de gasarter, der skabte hullet i første omgang.

I år er det også skrumpet. Endda mere end forskerne havde forventet i deres modeller. Det bekræfter Nasa i denne uge.

Helge Jønch-Sørensen, der er ozonforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), glæder sig over, at hullet bliver mindre år for år.

- Det er jo selvfølgelig dejligt at høre, at hullet i ozonlaget bliver mindre. Men det er nu ikke, fordi ozonlaget heler hurtigere end forventet. Det har været nogle ualmindelige meteorologiske forhold i atmosfæren, der har medført, at temperaturen i stratosfæren har været højere end normalt for årstiden og derved har hæmmet ozonnedbrydningen.

Så selvom hullet er skrumpet hurtigere end forventet i år på grund af særlige vejrforhold, går helingen af den skade, som skyldes menneskelig aktvitet, stadig i det samme tempo, som forskere hidtil har regnet med.

Ifølge Nasa har man kun oplevet det fænomen to gange tidligere i løbet af de seneste 40 år.

Montreal-protokollen har stoppet udledningen af CFC-gasser

Helge Jønch-Sørensen fortæller, at forskere allerede startede med at måle på ozonlaget tilbage i 1940’erne. Og i slutningen af 1970’erne begyndte man at få øjnene op for, at udledningen af blandt andet CFC-gasser kunne medføre en nedbrydning af ozonlaget.

Det resulterede i, at en stor del af verdens lande i september 1987 underskrev Montreal-protokollen. Den forpligter landene til at begrænse deres udledning af ozonnedbrydende gasser.

- Montreal-protokollen har haft en virkelig stor virkning, fortæller Helge Jønch-Sørensen og fortsætter.

- Der har dog måttet adskillige justeringer og tilføjelser til siden 1987, for at sikre at alle ozonnedbrydende stoffer er reguleret. Men resultatet af den globale indsats viser sig nu.

Hullet kan være helt væk i 2070

Dette års høje temperaturer har dog næppe noget med klimaforandringer at gøre. Det skriver forskerne fra Nasa, og Helge Jønch-Sørensen giver dem ret.

- Det er et meget komplekst system, og vi har ikke mulighed for at sige præcist, hvor meget klimaforandringerne betyder, siger han og fortsætter:

- Vi ved, at ozonnedbrydningen er meget afhængig af temperaturen i stratosfæren, men præcist hvordan forholdene ændrer sig her ved en fortsat opvarmning af den nedre del af atmosfæren, som følge af drivhusgasser som for eksempel CO2, er det endnu for tidligt at sige.

Forskere forventer, at ozonlaget er helet fuldstændig i 2070.

Overskriften er opdateret for at præcisere forholdene bag ændringerne i ozonlaget. Rubrikken var tidligere: Godt nyt fra Nasa: Hullet i ozonlaget skrumper hurtigere end forventet.