Sars, Ebola og måske coronavirus: Derfor opstår mange sygdomme i flagermus

Flagermusens vilde immunsystem kan tvinge vira til at blive stærkere, viser forskning.

Den ægyptiske flyvende hund er en af de flagermuse-arter, som har et stærkt immunsystem, som kan tvinge vira til at mutere hurtigt for at overleve. (Foto: Emőke Dénes © Emőke Dénes / Wikimedia Commons)

Sygdomme som Sars, Mers, Rabies og

Ebola
kan få det til at løbe koldt ned ad rygge på de fleste.

Det er alle voldsomme sygdomme, og fælles for dem er, at de vira, som forårsager sydommene, menes at stamme fra flagermus.

Det samme kan vise sig at være tilfælde med det nye coronavirus, som forskere mistænker kan have spredt sig fra flagermus til andre dyr, inden det ramte mennesker.

Og det er ikke tilfældigt, at mange vira stammer fra flagermus.

Ifølge ny forskning fra University of California, Berkeley, tyder det nemlig på, at netop flagermus kan være den perfekte vira-vært.

Det skyldes flagermus’ vilde

immunsystem
, som på den ene side beskytter flagermusen mod sygdommen, men samtidig presser virusset til at mutere og blive så stærkt som muligt.

Hvis virusset efterfølgende springer fra flagermus til et andet dyr, som ikke har samme stærke

immunsystem
, kan det meget hurtigt få fatale konsekvenser.

Det kan i sidste ende også ramme mennesker.

Flagermus’ immunforsvar reagerer lynhurtigt

Forskerne har i deres forsøg inficeret celler fra to arter af flagermus med et virus, der indeholder samme proteiner, som

Ebola
og Marburgvirus bruger til at inficere celler.

Derudover inficerede forskerne også celler fra abe-arten grøn marekat.

Cellerne fra den grønne marekat blev hurtigt slået ihjel af virusset, mens cellerne fra flagermusene klarede sig meget bedre.

Den skyldes, at deres

immunsystem
har en mekanisme, som lynhurtigt producerer et signalstof kaldet interferon.

Når en inficeret celle frigiver interferoner, advarer den nærliggende celler om, at et virus har angrebet, og så går cellerne i en form for forsvarsposition. Signalsystemet betyder, at de inficerede celler ikke dør så hurtigt.

- Forskningen tyder på, at flagermus’

immunsystem
reagerer langt hurtigere med interferoner end andre pattedyr, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimental virologi ved Københavns Universitet.

Det stærke immunsystem kan gavne virusset

Det paradoksale ved det hele er, at flagermusens stærke immunforsvar i sidste ende kan

gavne
virusset.

Virusset tilpasser sig nemlig det voldsomme pres fra flagermusens immunforsvar.

- Der går en form for våbenkapløb i gang mellem virusset og

immunforsvaret
, siger Allan Randrup Thomsen.

Det betyder, at virusset spreder sig til flere af flagermusens celler for at modstå presset fra

immunforsvaret
.

Virusset lærer altså, hvordan det skal sprede sig - uden at hverken det selv eller flagermusen dør.

Flagermus smitter oftest via 'mellemdyr'

Allan Randrup Thomsen peger dog på, at det er flere begrænsninger i forskningen.

- Forsøgene er lavet i cellekulturer og ikke på levende dyr. Det vil siger, at der er en del faktorer, som man ikke har med, siger han.

Beregningerne på, hvor hurtigt virusset spreder sig til nye celler og hvor stor en rolle

immunforsvaret
spiller, er foretaget ved hjælp af matematiske modeller i en computer.

Selvom et virus fra en flagermus kan være farligt for mennesker, så understreger forskerne fra Berkeley, at der er større sandsynlighed for at dyr, som ligner hinanden, smitter hinanden.

Mennesker kan blive smittet med sydomme direkte fra flagermus, men sygdomme som Sars, Mers og

Ebola
smitter ifølge forskerne ofte mennesker via et ”mellemdyr”.

For eksempel smitter

Ebola
ofte via aber, mens Mers ofte smitter via kameler.

Det nye coronoavirus er formentlig også blevet introduceret til mennesker via et dyr fra fiske- og dyremarkedet i Wuhan i Kina.

Facebook
Twitter