Skelet-rester afslører: Oldtidsdanskere var tilrejsende fra fjerne egne

Bronzealderen bragte ikke kun metal til Danmark. Nye folk slog sig måske også ned, viser undersøgelse fra Nationalmuseet.

Et kranie fra et af de 88 oldgamle skeletter, som forskere har undersøgt. Hullet er resultatet af en operation, hvor et stykke af kraniet er blevet fjernet. (Foto: Samantha S. Reiter © Nationalmuseet)

Bronzealderen var - paradoksalt nok - lidt af et økonomisk opsving for det lille land, vi i dag kender som Danmark.

Den danske natur gemmer ikke på ét eneste gram af de to metaller kobber og tin, som kræves for at lave bronze.

Alligevel er der dukket massevis af økser, hjelme, sværd og andre fornemme bronzegenstande op i Danmark. Faktisk flere end noget andet sted i Europa.

Og noget tyder på, at det ikke kun var de mange bronzegenstande, som fandt vej hertil. Med dem fulgte måske også tilrejsende fra forskellige fjerntliggende egne, som slog sig ned.

Det viser en undersøgelse af skeletrester fra 88 forskellige mennesker, som er blevet begravet forskellige steder i Danmark inden og under den tidsperiode, vi i dag kalder bronzealderen.

- Vores undersøgelse peger på, at der fra cirka år 1.600 før vor tidsregning og frem, kommer mennesker hertil fra nye og flere forskellige egne.

Det fortæller Karin M. Frei, der er professor i arkæometri på Nationalmuseet. Hun har stået i spidsen for undersøgelsen, som netop er udgivet i tidsskriftet Plos One.

Tænder afslører, at de kom udefra

De 88 skeletter, som Karin M.Frei og hendes kolleger har undersøgt, stammer fra børn og voksne af begge køn, som levede forskellige steder i nutidens Danmark for cirka 3.000-5.000 år siden.

For at blive klogere på hvor de kom fra, har forskerne brugt en metode, der kaldes strontium-isotop-analyse.

Strontium-isotoper kan nemlig være med til at afsløre, hvor et menneske er vokset op, eller hvor det har tilbragt den sidste tid af sit liv.

I denne undersøgelse har forskerne analyseret strontiumisotoperne i tandemaljen fra de 88 individer. Emaljen dannes i barndommen. Herefter ændrer den sig ikke.

Derfor kan strontiumisotop-analyse af tænderne fortælle noget om, hvor en person er vokset op. Og resultaerne peger på, at op mod en fjerdedel af de 88 personer ikke stammer fra det område, hvor de blev begravet.

Resultaterne viser desuden, at der fra omkring år 1.600 før vor tidsregning er nogle individer med højere strontiumisotop-værdier end i tiden før. Det tyder på, at der fra det tidspunkt er kommet mennesker hertil fra helt nye områder.

Altså i den tid, hvor bronzealderen gør sit indtog i Danmark.

Samtidig er flere af dem med høje værdier begravet under gravhøje frem for i flade grave. Det kan indikere, at de har haft en vis velstand.

- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget præcist om, hvor de tilrejsende kom fra. Men alt tyder på, at flere er kommet hertil fra nye steder, siger Karin M. Frei.

Handelsesveje gik helt til Grækenland

En pilespids er trængt gennem brystbenet på resterne fra ét af de 88 individer, som forskerne har undersøgt. (Foto: Samantha S. Reiter © Nationalmuseet)

Helle Vandkilde er professor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet.

Hun er ikke en del af den nye undersøgelse, som hun kalder spændende og vigtig.

- Det passer rigtig godt sammen med den viden, vi har fra andre nyere forskningsresultater, siger hun.

Blandt de nyere resultater er både udenlandske forskningsprojekter og en undersøgelse, som Helle Vandkilde og kolleger fra Aarhus Universitet og Tyskland står bag.

Undersøgelsen, som blev udgivet for en måned siden, har for første gang kortlagt brugen af metal under bronzealderen i Norden, og hvor metallet kom fra.

Undersøgelsen viser, at metallet især kom fra tre steder: Et bjergområde i nutidens Slovakiet, de britiske øer og et område i Alperne.

- Vi står i år 1.600 før vores tidsrening på tærsklen til en ny tidsalder, hvor vi kan se, at der er høj mobilitet og handel over store afstande i Europa, siger Helle Vandkilde og fortsætter:

- Det er i samme periode, vi kan se, at rav (vores vigtigste handelsvare i bronzealderen, red) dukker op helt nede i bronzealderbyen Mykene i Grækenland og på de britiske øer. Mennesker og varer har altså rejst over store afstande.

Ægteskabsalliancer og stigende ulighed

For både Karin M. Frei og Helle Vandkilde er det vigtigt at understrege, at den nye undersøgelse er en brik i et puslespil, som forskere stadig er i gang med at samle.

For selvom begge professorers forskning viser, at handel og migration er foregået over store afstande, er der stadig meget, vi ikke ved.

Karin M. Frei og hendes kolleger mangler endnu at undersøge, hvor de tilrejsende kom fra. Og her kan strontiumanalyse ikke stå alene.

For at komme tættere på et svar, skal blandt andet den arkæologiske kontekst, som skeletresterne er fundet i, undersøges grundigt. Altså for eksempel typen af gaver, der er lagt i gravene.

Derudover mangler der også svar på, hvem de rejsende var. Var der tale om kvinder, der blev giftet ind i andre samfund? Var de slaver? Eller krigere? Eller rige handelsfolk? Eller en blanding?

- Der er for eksempel tegn på, at vi i bronzealderen får en stigende social ulighed, hvor der bliver forskel på høj og lav. Der er også fund, der tyder på, at kvinder var mere mobile. Så måske ser vi ægteskabsalliancer, siger Helle Vandkilde.

Hun er ikke i tvivl om, at vi med de kommende års forskning bliver meget klogere på, hvor globaliseret en verden, bronzealder-mennesket levede i.

Det er Karin M. Frei heller ikke:

- Vi er så heldige, at vi i Danmark har en kæmpe samling af bronzealderlevn. Blandt andet resterne af flere tusinde individer. Så der er stadig masser at undersøge med de nye metoder, der hele tiden udvikler sig.

Facebook
Twitter