Skovelefanter i Afrika er nu næsten udryddet

Krybskytteri og fældning af skov er den største trussel mod dyret.

Siden 1990 er 86 procent af alle afrikanske skovelefanter blevet slået ihjel. (© Lynn Gindorff)

Elefanterne i Afrika har det ikke godt.

Krybskytter skyder dem for at få fat i deres værdifulde elfenben, og lokale bønder fælder skoven og slår elefanterne ihjel, når de tramper ind på deres marker.

Siden 1990 er 86 procent af skovelefanterne forsvundet, og det betyder, at bestanden nu er så presset, at den er rykket op på det øverste trin på rødlisten - altså niveauet lige før udryddelse.

Rødlisten er IUCNs (den internationale organisation for bevaring af naturen) liste over, hvilke arter vi skal sætte ind for at redde og hvilke dyrebestande, der har det godt.

For Mads Frost Bertelsen, der er zoologisk direktør i Københavns Zoo, er den nye placering på listen rigtig dårligt nyt.

- Det er slemt. Vi er nødt til at gøre noget, hvis ikke arten skal forsvinde helt. Men det er svært at gøre noget. De folk, der skyder elefanterne, er typisk fattige mennesker, der bare prøver at overleve, siger han.

Afrikanske elefanter opdelt i to arter

Oprykningen på rødlisten kommer ikke kun, fordi skovelefanten er stærkt truet.

Det er også et resultat af, at man nu opdeler de afrikanske elefanter i to arter: savanne- og skovelefanter.

Før blev begge arter optalt sammen, og så var billedet markant anderledes. Savanneelefanten er nemlig ikke nær så truet som skovelefanten.

Tilsammen er der omkring 415.000 afrikanske elefanter. Det fremgår dog ikke af IUCNs tal, hvor mange skovelefanter, der er tilbage.

Mads Frost Bertelsen anslår dog, at tallet ligger et godt stykke under 100.000.

To parkbetjente i Dzanga-Ndoki National Park inspicerer en skovelefant, der er blevet dræbt og har fået stødtænderne skåret af. Krybskytteri er desværre stadig et stort problem mange steder i Afrika. (© Martin Harvey / WWF.)

Mafiametoder for at skaffe elfenben

Tidligere gik krybskytterne mest efter savanne-elefanterne, fordi de er lettest at finde. De går rundt i det åbne i store grupper i modsætning til skovelefanterne, der går i mindre grupper godt skjult mellem træerne.

Fordi krybskytterne gik efter de savanne-elefanter, der havde de største stødtænder, har arten evolutionært tilpasset sig, så de i dag har markant mindre stødtænder.

Elefanter med små stødtænder havde med andre ord større chance for at overleve, fordi krybskytterne ikke gik efter dem, forklarer Mads Frost Bertelsen.

- På et tidspunkt begyndte krybskytterne at gå efter skovelefanterne i stedet, fordi de nu har de største stødtænder. Det er gået rigtig slemt ud over dem, da de er sværere at overvåge og derfor at beskytte, siger han.

Krybskytterne er typisk fattige bønder, der har svært ved at tjene penge nok til at mætte mundene på deres børn. Bagmændene tilbyder dem mange penge for at snige sig ind i de beskyttede områder og skyde elefanterne, forklarer Mads Frost Bertelsen.

- Bønderne får måske, hvad der svarer til flere årslønninger for at skyde en elefant og bringe dens elfenben tilbage. Bagmændene betaler også for ammunition og lover endda, at de vil sørge for familien, hvis der sker noget med krybskytten. Det minder om mafiametoder, siger han og fortsætter:

- Desværre er det sådan, at så længe, der er efterspørgsel efter elfenben og fattige og desperate bønder, vil der være krybskytter.

Der bliver stadig solgt masser af udskåret elfenben rundt omkring i verden. Ifølge organisationen Save the Elephants er det især i asien, der er en stor efterspørgsel. I 2014 var prisen på et kilo elfenben i Kina hele 2100 dollars. Der er altså mange penge at tjene for bagmændene. Her er det beslaglagt elfenben i USA, som skal destrueres. (© THE U.S. FISH & WILDLIFE SERVICE)

Stop bagmændene ved at stoppe med at købe elfenben

Den bedste måde at hjælpe de truede elefanter på er ved at lade være med at købe elfenben. Også selvom sælgeren insisterer på, at der kommer fra en gammel elefant, der alligevel var død, fortæller Mads Frost Bertelsen.

- Når du kommer til at købe et flot udskåret stykke elfenben i Thailand, kommer det højst sandsynligt ikke fra en elefant, der er død på naturlig vis. Det kommer nok heller ikke fra en asiatisk elefant. De har nemlig meget mindre stødtænder, siger han.

Det meste elfenben transporteres fra Afrika og til Asien, hvor det forarbejdes og sælges i det meste af verden. Og så længe folk køber det, vil der være en forretning for bagmændene.

- Det er forbudt at handle med elfenben, men alligevel foregår der en stor handel. Bagmændene bliver ved, så længe der er penge at tjene, siger han.

Nogle steder går det fremad

På trods af at det samlede antal af skovelefanter falder, går det fremad nogle enkelte steder.

I reservater i Gabon og DR Congo har tiltag mod krybskytter, strengere lovgivning og restriktioner i forhold til, hvilke områder der må opdyrkes, givet positive resultater, skriver IUCN.

I de områder er bestanden stabil.

Det er et lille lyspunkt midt i mørket, vurderer Mads Frost Bertelsen.

- Det er godt, vi kan se, at de her indsatser rent faktisk virker nogle steder. Vi har også nogle samarbejder i Sydafrika, hvor det går bedre, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk