Spis a la Noma: Her er 7 råvarer i naturen, du skal samle lige nu

Kandiseret syren, tzatziki med strandplanter og en urt fra Noma-køkkenet er blandt andet på menuen.

Stranden er et af de bedste steder af samle spiselige planter. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Ved du ikke helt, hvad du skal få weekenden til at gå med?

Her er et bud: Du skal ud i naturen og sanke (gammeldags naturvejleder-sprog for at samle) råvarer, så du kan få spicet aftensmaden eller rugbrødet lidt op.

Lige nu vrimler forårsnaturen nemlig med spiselige urter, planter og blomster, som bare er lidt mere spændende og sprøde end den iceberg, du kan høste nede i Nettos grøntafdeling.

Og inden du tænker, at det lyder alt for besværligt, så er der altså ikke nogen, der har sagt, at du skal gå fuld Noma på den.

Start i det små.

- Det er et godt tidspunkt at begynde at sanke på. De fleste planter er lige spiret frem. Det betyder både, at de er helt friske, og at naturen endnu ikke er helt tilgroet, så det bliver svært at finde frem til dem.

Sådan lyder det fra formidlingsbiolog og naturvejleder Rikke Kaas Molin, der er en del af initiativet "Vild Mad", der gratis guider danskere til at gå på opdagelse i naturens spisekammer.

Herunder anbefaler hun syv råvarer, som du kan sanke lige nu.

Du kan downloade Vild Mad-appen eller gå ind på vildmad.dk for selv at finde flere.

1

Strandkål med asparges-smag

(Foto: Malene Thyssen © WikiMedia Commons)

Strandkålen findes - ikke overraskende - på stranden, og den er bedst nu her i foråret, hvor den stadig er spæd og frisk.

Der er størst chance for at finde kålen på strande, hvor der er klinter, skrænter eller sten, fortæller Rikke Molin.

- Men når du først har fundet strandkål på en strand, vokser den som regel flere steder, siger hun.

Strandkålen er mørkegrøn med krøllede blade og ligner lidt broccoli. I juni blomstrer den med hvide blomster.

Når du har høstet kålen, kan du for eksempel bruge den i salater, stege den i smør eller dampe den.

- Du kan spise hele planten, som har en fin kålsmag, mens skuddene smager asparges-agtigt, fortæller Rikke Molin.

Strandkålen gemmer sig især ved kysterne i Østjylland og på de danske øer. Den vokser også fint i en have.

2

Milde vilde løg

(Foto: Sten Porse © WikiMedia Commons)

Tidligere var vilde løg eller skovløg, som de hedder, en fast del af mange køkkenhaver.

Planten minder om en slank porre, når den stikker op fra jorden, og når den blomstrer, får den en lilla skærm på toppen.

Skovløgene kan bruges i køkkenet som alle andre løg, og deres milde smag gør dem også godt egnet til at blive anvendt rå. For eksempel ovenpå en rugbrød.

- De små løg på toppen af planten kan du også bruge og salte - ligesom kapers. Du kan også nappe dem af og hjælpe planten ved at sprede dem lidt, siger Rikke Molin.

Skovløg kan findes i vejkanter, langs stier og i skovbryn - ofte tæt ved kysterne. De vokser i hele landet, men er mere sjældne i Nord- og Vestjylland.

3

Både sømænd og Noma bruger kokleare

(Foto: Colsu © WikiMedia Commons)

Tidligere blev kokleare også kaldet skørbugsurt.

Planten har nemlig et meget højt indhold af C-vitamin, og i gamle dage tyggede søfolk den for at undgå sygdommen skørbug, der netop kommer af mangel på C-vitamin.

I dag er urten populær på toprestauranter som Noma, hvor den ofte bliver serveret som en indslag i forretter, fortæller Rikke Molin.

- Kokleare har en hidsig smag. En meget skarp sennep-karse agtig smag, og den skal bruges varsomt, siger hun.

Koklearen kan for eksempel bruges som drys på salater eller oven på en rugbrødsmad, som du ville bruge radise.

- Men man skal smage sig frem, for det er en plante, som er meget varierende i smagen efter sæson og placering, siger Rikke Molin.

Kokleare kan findes året rundt på både strande, strandenge og langs veje i hele landet. De trives bedst, hvor jorden er saltholdig. Lige nu blomstrer den mørkegrønne plante med hvide blomster, og det gør dens smag ekstra skarp.

4

Strandbeden er forfader til rødbeden

(Foto: Rmrony © WikiMedia Commons)

Strandbeden er forfader til rødbeden, og den har været brugt til madlavning i mange tusinde år.

I modsætning til rødbeden er det dog ikke roden, du skal gå efter, men derimod bladene.

De smager, ifølge Rikke Molin, som de rødbedespirer, du kan købe i dyre domme i grøntafdelingen.

- Men hvis du alligevel får gravet roden op (lad helst være for plantens skyld, red.), så kan du skære den i skiver og fritere dem, siger Rikke Molin.

Ellers anbefaler hun, at du skærer strandbede-bladene i strimler og bruger dem oven på rejer, som er stegt i smør og hvidløg.

Strandbeden kan findes langs kysterne i hele landet - dog især langs Storebælt. Den har tykke blanke blade, som minder om rødbedens.

5

Syren til både saft og kager

(Foto: Ryan Somma © WikiMedia Commons)

Syrenen er nok først og fremmest kendt for sin kraftige blomsterduft, som sagtens kan dominere en villavej.

Men vidste du, at du faktisk kan lave saft af syren på samme måde, som man laver saft af hyldeblomster?

Saften er sød og smager, som du kender duften.

- Du kan også plukke blomsterne og kandisere dem ved at lægge dem i sukker, indtil væsken er trukket ud. De kandiserede blomster giver ekstra point på toppen af dine kager, siger Rikke Molin.

De lilla, hvide eller rosa syrener kan findes overalt i landet. Ofte i hegn, krat og mellem andre buske og træer. Men lad nu være med at plukke dem i nogens have.

6

Strandarve - et juletræ, der smager af agurk

(Foto: Bjoertvedt © WikiMedia Commons)

Den sidste strandplante på listen er strandarve. Det en ret speciel plante, som Rikke Molin sammenligner med små, tykke og gummiagtige juletræer.

Strandarve dufter og smager af agurk, og især islændinge er helt vilde med urten, der både kan spises rå, syltes og fermenteres.

- Jeg bruger den selv til at lave en fantastisk tzatziki og til at sylte og bruge oven på leverpostejmadderne, siger Rikke Molin.

Strandarve er bedst at plukke nu, inden den blomstrer, eller efter afblomstring.

Strandarve kan findes på mange sandstrande, hvor den som en af få planter trives godt i den løse sand. Den gror ofte i klynger.

OBS: Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser strandarve i begrænsede mængder på grund af begrænset viden om plantens indholdsstoffer.

7

Sjælden lind er lækker i salaten

(Foto: Bartosz Cuber © WikiMedia Commons)

Engang var lindetræet de danske skoves store hersker, men på et tidspunkt havde vi fældet så mange af lindene, at træet var næsten udryddet.

I dag er der ikke mange tilbage, men du kan være heldig at finde ét hist og pist i skovbryn, egekrat og skove, hvor der er mange forskellige træarter.

Hvis du finder et, skulle du tage at plukke nogle af bladene.

- De små fine blade er friske og rigtig lækre i en salat, siger Rikke Molin.

Lindetræer kan også findes i parker, hvor de ofte er plantet. Du kan blandt andet kende træet på dets blade, som er formet som et skævt hjerte og er savtakkede i kanten.

Husk, at du kan finde mange flere råvarer i den danske natur - og i haven for den sags skyld. Hvis du er blevet nysgerrig på at sanke, så tjek for eksempel vildnatur.dk, der har en omfattende guide til sæsonens naturlige råvarer.

Guide til at sanke

  1. 1

    Du må sanke både på offentlige og privatejede områder. Når du sanker på privatejede områder, må du dog kun tage det, du kan nå fra vej og sti, mens du må indsamle overalt på offentlige områder.

  2. 2

    Du må sanke til eget forbrug. En gammel regel fra Jyske Lov lyder, at du må tage alt det, du kan have i en hat. I nutiden er det oversat til eget forbrug.

  3. 3

    Det er god stil, at huske to ting, når du sanker: 1) Lad være med at ødelægge planterne ved for eksempel at hive roden op. 2) Efterlad noget til de næste, der kommer. Tag en saks med og klip planterne.

  4. 4

    Husk, at nogle planter kan forveksles. Det gælder for eksempel de populære ramsløg, der minder om den meget giftige liljekonval. Du undgår uheldige forvekslinger ved for eksempel at medbringe en bog, du kan slå op i eller google dig frem.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk