Spreder sig lynhurtigt: Evolutionen har givet mangustere større klunker

De små asiatiske mangustere lever det søde liv som invasiv art på eksotiske øer.

Den lille asiatiske manguster har både fået større testikler og mindre analkirtler, efter mennesket har indført den på øer, hvor den spreder sig hurtigt. (Foto: Forest and Kim Starr © Forest and Kim Starr)

Den lille asiatiske manguster lever i sus og dus.

Med hjælp fra mennesker har den nemlig spredt sig til flere øer rundt om i verden, hvor den ellers ikke hører hjemme.

Over de seneste 150 år har mangustere invaderet eksotiske øer som St. Croix og Jamaica i Caribien og Mauritius i Det Indiske Ocean.

Her har den kun få naturlige fjender, men masser af artsfæller, som den parrer sig med på kryds og tværs.

Og nu har amerikanske forskere fundet ud af, at livet på øerne har udviklet mangusterne i en særlig retning.

Hannerne har nemlig fået større testikler, men mindre analkirtler. Det skriver mediet Gizmodo.

- Det er et meget spændende resultat, som viser, hvordan arter hele tiden udvikler og tilpasser sig. Evolutionen sker hele tiden, siger Peter Funch.

Han er lektor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet, hvor han forsker i dyrerigets evolution og underviser i zoologi.

Konkurrence om at formere sig

De større testikler, men mindre analkirtler skyldes ifølge forskerne, at hannerne af den lille asiatiske manguster på øerne har større fordel i at danne flere sædceller og mindre fordel af at afsætte duftspor fra analkirtler.

- Den lille asiatiske manguster er en promiskuøs art, der gerne parrer sig med flere forskellige. Når der mangler naturlige rovdyr, kommer der hurtigt mange mangustere på øerne, siger Peter Funch.

Gizmodo skriver, at der kan være op til 66 gange flere mangustere på en ø end ved deres oprindelsessteder i Indien.

Og det er en af årsagerne til, at analkirtlerne er blevet mindre.

De blev nemlig førhen brugt til at udsende duft, som hun-mangusterne tiltrækkes af.

Men når der er så mange hunner, kan de skrumpende analkirtler tyde på, at det ikke har været nødvendigt at bruge duft til at tiltrække hunnerne på længere afstande.

Til gengæld har der været rig mulighed for at parre sig, så hanner med store testikler, som kan producere mere sæd, har haft en fordel i forhold til hanner med mindre testikler.

- Nu skal hannerne i stedet konkurrere om, hvem der har mest sæd. Der sker en seksuel selektion, hvor det træk er en fordel i forhold til afsætning af duftspor, siger Peter Funch.

Korte liv gør dem nemme at undersøge

Når vi normalt taler om evolution, er det ofte en langsom proces der foregår på tværs af mange generationer og tusinder af år.

Men fordi den lille asiatiske manguster har en forholdsvis kort generationstid (de bliver i gennemsnit fire år), kommer man hurtigere gennem flere generationer.

Forskerne kan dermed hurtigere se, hvordan arten udvikler sig og tilpasser sig miljøet.

- Der kan ske meget på 150 år. Men igen er det svært at fastslå endeligt, om det er evolution eller miljøet, der skaber ændringerne. Der kan være forskelle på øerne og fastlandet, som for eksempel adgang til føde eller forskel på klima, der kan være en del af forklaringen. Men ligegyldigt hvad, så er det spændende, siger Torsten Nygård Kristensen, der er professor på på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i evolutionsgenetik.

Forskerne bag undersøgelsen fremlægger nemlig selv et forbehold, der betegnes founder-effekt, som også kan være forklaringen på ændringerne.

Den kan opstå, når der er blevet taget en lille del af en stor population, som er blevet spredt det ud på forskellige øer.

- Kommer de større testikler og mindre analkirlter af evolution eller fordi de små grupper, der kom ud på øerne, tilfældigvis havde større testikler? Mangusterne, der er kommet ud på øerne, er ikke nødvendigvis repræsentative for alle mangusterne, siger Peter Funch.

Den genpulje, der er på øen, vil være meget mindre end det i de oprindelige områder i Indien.

Men på de forskellige øer ses det samme mønster med store testikler og små analkirtler. Også selvom øerne er placeret vidt forskellige steder.

-Så det tyder på, at det er en udvikling, der sker på grund af andre muligheder for formering på øerne, siger Peter Funch.

Kan udvikle sig til forskellige arter

Torsten Nygård Kristensen forklarer, at hvis vi skruer tiden frem, kan populationerne af mangustere fra øerne og fra fastlandet udvikle sig så forskelligt, at de ikke længere kan parre sig med hinaden.

De udvikler sig til forskellige arter.

- Vi ved fra mange andre arter, at hvis vi ser flere hundrede tusinde år frem, kan der være udsprunget forskellige arter af én oprindelig art.

Det kan altså være først skridt i sådan en naturlig udvikling, vi ser her.

Menneskers evolution bliver sløret af kultur

Det er ikke kun mangusterne, der hele tiden udvikler sig. Det gør mennesket også.

Vi har bare en meget længere generationstid, da mange først får børn, når de er omkring 30 år.

- Blandt andet derfor skal der også mange, mange flere år til, før vi ser ændringer, siger Torsten Nygård Kristensen.

Derudover bliver vores evolutionsmæssige forandringer også sløret af en lang række kulturelle forhold som for eksempel medicin.

- Mennesket har et kulturelt aspekt, som gør os specielle. Evolution sker lige så meget for mennesket som for mangusteren, men det kan blive maskeret af kulturen, siger Peter Funch og fortsætter.

- Hvis jeg bliver syg, kan jeg gå til lægen og få medicin, så jeg bliver rask. Men boede jeg på en primitiv ø uden medicin, ville jeg dø af sygdommen. Jeg havde måske ikke nået at formere mig, og så blev jeg selekteret fra genpuljen af sygdommen. Men det forhindrede medicinen.