Stor undersøgelse frikender mennesker for mammuttens udryddelse

Det var klimaforandringer, der var skyld i, at de uldne kæmper forsvandt.

Ud fra DNA-analyser af sedimentprøver kan forskerne se, at klimaforandringerne var årsagen til udryddelsen af mammutter. (Foto: Membeth © WikiMedia Commons)

Der har længe været diskussion blandt forskere om, hvorvidt det var mennesker, der var skyld i, at mammutten uddøde - eller om det var naturlige klimaforandringer.

Nu viser en ny, stor DNA-undersøgelse publiceret i Nature, at det faktisk var klimaforandringerne, som førte til en ændring i plantesammensætningen, og det påvirkede mammutternes fødegrundlag.

- Nogle forskere argumenterer stadig for, at det var mennesket, der udryddede mammutten via blandt andet jagt og destruktion af habitater, mens andre har argumenteret for, at det var klimaforandringer, siger DNA-forsker Eske Willerslev, der leder undersøgelsen, til P1 Morgen.

- Jeg mener, at vores studie meget klart viser, at mennesket ikke spillede nogen nævneværdig rolle i den her forbindelse. Vi ved, at de jagede mammutterne, men altså ikke på et niveau, der førte til udryddelse, fortsætter han.

Uddøde først for 4.000 år siden

Eske Villerslev og kollegerne har lavet DNA-analyser af sedimentprøver fra planter og dyr fra forskellige steder på den nordlige halvkugle. Prøverne dækker over de seneste 50.000 år.

Ud fra analyserne konkluderer de, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem de store pattedyr, heriblandt mammutten, der levede under istiden, og plantesammensætningen.

For cirka 20.000 år siden begyndte den diverse natur fra istiden at ændre sig i Nordamerika og Europa.

- Det starter med at være en stor steppe, der er meget mangfoldig, hvorefter klimaet så fører os ind i den vegetation, der karakteriserer de områder, vi har i dag med træer og buske, og som er meget mindre mangfoldigt, siger Eske Willerslev.

- Og det ødelægger habitater og de store dyrs fødegrundlag, fortsætter han.

Man har tidligere vurderet mammutten til at uddø for 10.000 til 12.000 år siden. Men ifølge forskerne døde de sidste mammutter først for 4.000 år siden – dem der levede i Sibirien.

Det skyldes, at udviklingen så anderledes ud i Sibirien sammenlignet med Nordamerika og Europa.

- Meget overraskende fortsætter istids-vegetationen i Sibirien til for bare 4.000 år siden. Og her finder vi altså også, at de sidste overlevende store istidsdyr holder til. Det er altså samme tid med, at de gamle grækere sad og fandt ud af, hvordan demokrati og filosofi fungerede, siger Eske Willerslev.

Forsker: ’Meget overbevisende’

Forskerne har undersøgt al den DNA, der er i de mange sedimentprøver, for at finde ud af præcis, hvilke slags planter og dyr, der har været det enkelte sted, og hvornår de var der.

- DNA i permafrost og søkerner er forbavsende godt velbevaret. Så forskerne kan se, hvilke planter og dyr, der har været både samme sted og på samme tid, siger Mikkel Heide Schierup, der er professor i bioinformatik på Aarhus Universitet.

Han har kigget på undersøgelsen og mener, det er et imponerende og meget overbevisende stykke arbejde.

- Det er et meget stort studie, og de har virkelig samlet meget data ind. Og så svarer de jo på, om det var mennesker eller klimaet, der havde størst indflydelse på de her arktiske dyr. Og det spørgsmål har interesseret mange rigtig længe. Nu kan de ret overbevisende vise, at det altså var klimaet, siger Mikkel Heide Schierup.

Han synes også undersøgelsen er interessant i forhold til at forstå, hvordan vi i dag kan blive påvirket af de menneskeskabte klimaforandringer.

- Det er jo også interessant at se, hvordan de her plantesamfund responderer på klimaforandringer. Det vil vi gerne forstå fremover i større detaljer, siger Mikkel Heide Schierup og fortsætter:

- For kan vi overhovedet forudsige, hvad den globale opvarmning vil betyde for plantesamfundet, som jo er grundlaget for en masse andet?

FacebookTwitter