På et laboratorium i Cambridge har forskere skabt noget, som må kaldes lidt af en sensation: En levende organisme, hvis arvemateriale er syntetisk og opbygget fundamentalt anderledes end naturligt liv.
Trods sit unikke ophav trives organismen. Den optager næringsstoffer og ilt – og deler sig.
Forskerne har døbt organismen Syn61.
Ebbe Sloth Andersen er lektor på Interdisciplinary Nanoscience Center, Aarhus Universitet, og forsker i syntetisk biologi. Han er imponeret over resultaterne fra Cambridge. For selv om andre forskere allerede i 2010 lykkes med at lave en bakterie med syntetisk arvemateriale, er skabelsen af Syn61 et stort skridt for forskningen.
- Det her er helt klart et gennembrud. Organismens arvemateriale er fire gange større end hos de kunstige organismer, vi tidligere har set, og de er lykkes med at lave ændringer i det, man kan kalde livets opskrift, siger Ebbe Sloth Andersen.
Kan lave helt nye typer protein
På Cambridge-laboratoriet, kaldet MRC Laboratory of Molecular Biology, sidder Julius Fredens. Han er dansker, postdoc og har haft en ledende rolle i skabelsen af Syn61.
- Alle organismer på jorden læser DNA på samme måde. Men det her viser, at det er muligt at lave en organisme, der læser DNA’et anderledes, men som stadig er levedygtig, forklarer han.
Det er ikke alene fascinerende. Det er også vigtigt, fordi forskerne så kan få organismen til fx at bruge kunstige aminosyrer. Almindeligvis er det svært at få organismer til at bruge mere end de 20 aminosyrer, der findes i naturen, og som er de byggesten, alle naturlige proteiner og enzymer er opbygget af.
Men Syn61 åbner op for, at syntetiske organismer let og elegant kan opbygge nye, komplicerede proteiner og enzymer med en række egenskaber, der fx kan gøre vores liv lettere.
For allerede i dag bruger vi fx enzymer i en lang række produkter, fra vaskepulver til mejeriprodukter. Men hvis forskerne i fremtiden kan bruge flere byggesten end de 20, naturen har, vil det kunne åbne op for helt nye muligheder.
- På den måde kan vi lave nogle helt andre proteiner og enzymer, end dem man ser i naturen. Så vi kan altså begynde at bruge den genetiske kode som en slags computerkode, der kan skrives om, forklarer Julius Fredens.
Ligner en colibakterie, men taler et andet sprog
Egentlig er Syn61 en colibakterie. Men store dele af dens DNA er blevet slettet og erstattet med noget, der fungerer som en slags synonymer for de originale dele.
Det betyder ikke det helt store, for hvordan Syn61 opfører sig og ser ud. Den er lidt længere end en almindelig colibakterie, og den deler sig en smule langsommere, men det er det.
Men dens arvemateriale er altså skrevet i et lidt anderledes sprog end det, som bakterier, og alt andet liv på jorden, normalt bruger.
- For at gøre det måtte vi omskrive 18.000 steder i dens arvemateriale. Bagefter satte vi det ind i en colibakterie og bid for bid udskiftede det naturlige genom med det nye syntetiske genom, forklarer Julius Fredens.
Kan blive en firewall mellem kunstigt og naturligt liv
Fordi Syn61 er så anderledes, kan den sandsynligvis heller ikke blive inficeret med virus. Sprogbarrieren er simpelthen for stor.
- Og den kan heller ikke sprede antibiotikaresistens. Resistensgenerne giver simpelthen ikke mening, når de kommer ind i den bakterie. Så på den måde har den en række potentielle fordele, forklarer Julius Fredens.
Ebbe Sloth Andersen fra Aarhus Universitet vurderer også, at teknikken bag Syn61 i fremtiden kan bruges til at gøre bioteknologi mere sikker. For det kan være en fordel, at en organisme ikke bruger det samme genetiske sprog, som bruges i naturen.
- Når vi kan designe en organisme med en helt anden kode end alt andet liv, så bliver den uforenelig med naturligt liv. Så generne kan ikke spredes til naturen. Det giver altså en slags biologisk firewall mellem kunstigt og naturligt liv, forklarer han.