Sveder mælk og har selvlysende pels: Gener afslører, hvorfor næbdyr har så bizarre egenskaber

Kortlægning af næbdyrets dna viser, at vi havde en fælles forfader for 187 millioner år siden.

Næbdyret tilhører en af to arter i kategorien kloakdyr, hvor parring, urinering og afføring foregår via samme kanal. (Foto: MIck Tsikas © Scanpix)

Næb som en and, hale som en bæver og sporer på bagbenene, som indeholder en særdeles smertefuld gift. Forskere har måbet, siden de første gang begyndte at studere det besynderlige næbdyr i 1700-tallet.

Men nu giver ny forskning os mulighed for at blive klogere på det mærkelige pattedyr, der lægger æg.

En gruppe forskere fra blandt andet Københavns Universitet har nemlig kortlagt næbdyrets fulde dna-sekvens, dets genom, og det gør os klogere på, hvordan dyret har fået nogle af sine særheder.

Indblikket i næbdyrets gener vækker begejstring hos Bernt Guldbrandtsen, som er professor i husdyrgenetik ved Bonn Universitet i Tyskland.

- At vi nu kan studere næbdyrets genom er en stor hjælp til at forstå alle pattedyrs udvikling bedre. Det er på høje tid med sådan et projekt, for vi manglede det virkelig.

Tilbage i 2008 kortlagde forskere for første gang næbdyrets genom, men den nye kortlægning er opdateret og mere detaljeret.

Krybdyrsgener og kromosomer som en kylling

Selvom det er et pattedyr, så har næbdyret særpræg, som leder tankerne hen på både fugle og krybdyr.

Og det er der god grund til, ifølge biolog Goujie Zhang fra Københavns Universitet, som har været med til at lave den nye forskning.

Blandt andet har forskerne fundet en mulig forklaring på et af de mærkeligste fænomener ved næbdyret: At det som pattedyr lægger æg.

Næbdyret har nemlig et særligt gen, et såkaldt vitellogenin-gen, som ellers kun ses hos fugle og krybdyr.

Og netop dét gen er afgørende for at kunne danne den æggeblomme, som næbdyr-fostre lever af.

Personligt er Goujie Zhang meget fascineret af næbdyrets kønskromosomer.

Hvor vi mennesker har ét kromosompar til at bestemme, om vi er han- eller hunkøn, har næbdyret nemlig ikke mindre end fem kromosompar.

En sammensætning, som minder mere om en kyllings, end om et menneskes.

Og der gemmer sig potentielt en guldgrube af viden i næbdyrets kønskromosomer, mener Goujie Zhang.

- Vi kan se en stor forskel på næbdyret og de øvrige pattedyr, når vi kigger på kønskromosomerne. Og ved at studere næbdyr-kromosomerne yderligere kan vi måske blive klogere på, hvordan menneskets kromosompar har udviklet frem mod i dag.

Næbdyr-gener kan fortælle om menneskets udvikling

Mennesket og næbdyret har en fælles forfader, som den nye forskning placerer til at have levet for cirka 187 millioner år siden.

Siden da har de to grupper udviklet sig til at blive meget forskellige, men fordi udgangspunktet engang var det samme, kan vi også lære meget vores egen udvikling ved at studere næbdyrets gener, siger Bernt Guldbrandtsen.

- Der er meget, man ikke ved om pattedyrenes evolution. Det er svært at sige noget præcist om, hvornår og hvorfor en bestemt forandring er sket, men netop næbdyrgenomet giver os muligheden for at komme meget tættere på.

For eksempel kan vi nu se, at de gener, som gav pattedyr evnen til at producere mælk, formentlig har været til stede allerede for 187 millioner år siden.

Og selvom den viden ikke nødvendigvis vender vores verden på hovedet, så er det netop den slags konkrete informationer, som i sidste ende kommer til at lære os en masse, siger Bernt Guldbrandtsen.

- Vi får næppe en ny covid-19-medicin eller flyvende biler ud af det her, men det kan hjælpe os mennesker med at forstå os selv. Og med at forstå hvordan og hvornår, vi har udviklet os til at være, som vi er i dag.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter