Tænder som knive og en super kondi: DNA afslører overraskende detaljer om uddød sabelkat

Ved at kortlægge hele sabelkattens genom, har danske forskere fået ny viden om det berømte fortidsdyr.

DNA-analyse viser, at sabelkatten var meget udholdende. Den kunne løbe i timevis og på den måde udmatte sit bytte, inden den satte sine store tænder i det. (© Velizar Simeonovski)

Du skal være glad for, at du ikke levede samtidig som sabelkatten.

Dyret, der var på størrelse med en moderne løve, havde 10-15 centimeter lange hjørnetænder, det skar som knive ned i sit bytte.

Og hvis du tror, at du da bare kunne løbe fra den, tager du fejl.

Den var meget udholdende og kunne løbe i timevis, indtil byttet blev kørt træt. Det viser ny dansk forskning.

På Københavns Universitet har forskerne nemlig kortlagt hele genomet fra resterne af en såkaldt europæisk sabelkat.

Og resultaterne glæder Mikkel Heide Schierup, der er professor på Aarhus Universitet og selv forsker i, hvordan fortidens dyrearter har udviklet sig.

- Først og fremmest er det cool at få publiceret de resultater, hvor de har sekventeret hele genomet af et dyr, som er så mytisk og brugt i populærkulturen. Den er jo med i Ice Age og alt muligt, siger han.

Gener og knogler afslører, det var en maratonløber

En af de forskere på Københavns Universitet, der har været med til at kortlægge genomet for sabelkatten, er Michael Westbury.

Sammen med sine kolleger har han hevet DNA ud af knoglerne fra en sabelkat der døde for mindst 47.500 år siden.

Og generne var med til at bekræfte en række hypoteser, som forskerne havde om dyret.

- Vi kunne se i DNA’et, at den havde nogle gener, som vi ved, hænger sammen med bedre iltoptag i musklerne. Det betyder, at den højst sandsynligt var meget udholdende og kunne løbe sit byttedyr træt, siger han.

Den sabelkat, som Michael Westbury og hans kolleger har undersøgt, hører til én ud af to dominerende arter, der levede samtidig. Den kaldes for den europæiske sabelkat - det på trods af at den levede i både Canada, Asien og Europa.

I modsætning til sin mere kendte navnebror, den dolktandede sabelkat, der levede i det sydlige USA, Mellem- og Sydamerika, var den europæiske sabelkat slankere. Desuden var dens forben var lidt anderledes placeret - og de karakteristika havde ført til, en teori om, at dyret var en bedre langdistanceløber.

Og den teori har Michael Westbury nu bevist.

- Man kan sammenligne de to slags sabelkatte lidt med en maratonløber og en 100 meterløber. Den dolktandede sabelkat var eksplosiv og kunne løbe hurtigt på korte distancer, mens den europæiske sabelkat kunne fortsætte med at løbe i et jævnt tempo i meget lang tid, siger han.

De forskellige sabelkatte levede samtidig i den periode, der kaldes for pleistocæn. Generelt var dyrene lidt større på det tidspunkt , end de er i dag. Mammutter, uldhårede næsehorn og kæmpedovendyr var nogle af store planteædere, der udgjorde byttet for de store katte. Her ses forskellen på dem og en uddød panter, der levede på samme tid. (© Gabriel Ugueto / Reddit)

DNA viser, der levede ret mange sabelkatte

Sabelkattens evner ud i langdistanceløb er ikke det eneste, som Michael Westbury og hans kolleger afslørede.

I DNA’et kunne de nemlig også se, at der faktisk har levet ret mange sabelkatte, da den døde.

- Vi kan ikke sætte et præcist tal på, men der har været flere sabelkatte end vi har løver i dag.

En tredje ting, som Michael Westbury og hans kolleger kunne vise, er, at sabelkatten er meget forskellig fra dyr i den moderne kattefamilie - altså rent genetisk.

Og det kom bag på ham.

- De er meget forskellige fra kattefamilien i dag. Hele den genetiske forskel skyldes, at sabelkattene delte sig fra den moderne kattefamilie for mange millioner år siden, siger han.

Også for Mikkel Heide Schierup kommer den store forskel som en overraskelse.

- Det er overraskende, der er så stor en forskel. Skal du sammenligne en sabelkat med en løve, er de ligeså forskellige som os mennesker er fra makakaber, siger han.

I en tidligere undersøgelse, som Michael Westbury udgav i 2017, fandt han og kollegerne også ud af, at forskellen på de to sabelkat-arter, er meget stor.

- Det viser sig, at de er mere forskellige end nogen af de katte, vi har i dag. En huskat og en løve har flere gener til fælles end de to sabelkatte havde. Og de er trods alt ret forskellige, siger han.

Stadig en gåde, hvorfor de uddøde

Sabelkattene døde kort efter sidste istid for mellem 15.000 og 10.000 år siden. Hvorfor de døde, er dog stadig en gåde, fortæller Michael Westbury.

- Vi ved ikke præcist, hvorfor de uddøde. Men noget tyder på, at de døde fordi de store byttedyr, de levede af, forsvandt, siger han og fortsætter:

- Det var særligt mammutten og det uldhårede næsehorn, de levede af. De forsvinder også i den periode, og sabelkattene har nok ikke kunnet tilpasse sig ved at fange mindre byttedyr.

En forklaring på, hvorfor de har haft svært ved at tilpasse sig, kan ifølge Michael Westbury være, at deres store tænder ikke var bygget til at nedlægge mindre byttedyr.

Deres tænder fungerede nemlig som store knive - og sabelkatten gik efter at ramme halspulsårerne på de første par hug.

- Deres kæbemuskler er ikke, som vi kender det fra katte i dag, bygget til at holde fast i byttedyret i længere tid. Så de har nok ikke været særlig gode til at dræbe byttet, siger han.

Facebook
Twitter