Ti år med tomme løfter: Danmarks vilde natur har det elendigt

Det er især i skovene, at truede planter og dyr er pressede.

Vi mangler plads til den vilde natur, lyder argumentet i ny rapport. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Det ser ikke godt ud for den vilde natur i Danmark.

Biodiversiteten er i tilbagegang, og det går udover truede dyr og planter.

Sådan lyder det fra forskere fra Aarhus Universitet, der har samlet og evalueret data fra overvågning af den danske natur de seneste ti år.

- Vi lavede en tilsvarende undersøgelse for ti år siden. Dengang konkluderede vi, at biodiversiteten var i tilbagegang, og det gør vi desværre også i dag. Det overordnede billede er det samme.

Det siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, som er en af forskerne bag rapporten.

Ifølge forskerne er det store problem, at der mangler plads til den vilde natur. De truede arter trives bedst i den fjerdedel af landet, som ikke er dyrkede marker, byer og veje.

- Naturen forandrer sig dog stadig. Vi har for eksempel fået genindvandring af ulv, og vi har fået flere ynglende havørne, siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter:

- Men vi har ikke afgørende rykket på det, der virkelig betyder noget. Det er, hvor store arealer vi mennesker lægger beslag på.

Skov og græsland er hårdest ramt

Forskerne har kigget på data fra blandt andet det nationale overvågningsprogram NOVANA og Den Danske Rødliste. Her har de evalueret ni økosystemer.

Økosystemer er systemer, som er opdelt efter, hvordan dyr og planter lever i samspil med naturen, og hvordan de påvirker hinanden i et givent miljø. Økosystemer kan for eksempel være skov, vandløb, kyst, by og græsland og hede.

Ud af 171 indikatorer for arter, levesteder og processer vurderer forskerne, at halvdelen er i tilbagegang. Kun 12 procent vurderes at være stabile eller i fremgang.

Tilbagegangen er størst i skov, græsland og hede samt mose og eng.

- Skovene er blandt de mest artsrige økosystemer. Træerne er levesteder for utrolig mange insekter, svampe og andre organismer, siger Rasmus Ejrnæs.

- Problemet er, at vi gerne vil bruge skovene til at producere tømmer. Men træerne, man fælder, kunne sagtens havet levet flere hundrede år endnu som gamle træer, der fungerer som levesteder for mange organismer, fortsætter han.

Vi mangler bedre data

Biolog og lektor på Københavns Universitet Hans Henrik Bruun har ikke selv været med til at lave den nye undersøgelse. Han har kigget på det færdige resultat.

­- Det er super fint, at der er nogen, som laver sådan en opgørelse på eget initiativ, siger Hans Henrik Bruun. Han er helt enig i konklusionerne i rapporten.

- Jeg hæfter mig ved, at dataene af overvågningen af naturen er vokset en del siden den tidligere rapport fra 2010. Det gør resultaterne endnu stærkere, siger Hans Henrik Bruun.

Men generelt kunne datagrundlaget godt blive bedre, mener Hans Henrik Bruun.

- Det er ikke en kritik af forskerne bag rapporten. De kommer med den bedst mulige rådgivning ud fra de data, der er, siger han.

Vi gør langtfra nok

I Danmark har myndighederne længe haft fokus på naturen. Men ifølge Hans Henrik Bruun har vi ikke ment det alvorligt nok.

- Selvom vi har haft naturfredning siden 1917 og naturbeskyttelseslov siden 1992, må vi konkludere, at det ikke har virket, siger han og fortsætter:

- Problemet er, at vi mennesker udnyttet naturens ressourcer til vores egen nytte. Her er vi nødt til at trække os lidt tilbage og give plads til mere natur. Det har man gjort i mange andre lande.

Han bakkes op af Rasmus Ejrnæs.

- I forskellige kredse går der historier om, at det går meget godt med biodiversiteten. Men sådan forholder det sig ikke. Selvom der er bestræbelser i øjeblikket om at give mere plads til naturen, går det utroligt langsomt, siger han.

FacebookTwitter