Torskene kæmper for livet i Østersøen: 'Jeg tror ikke, at vi kan nå at redde dem'

Iltsvind, orm og sult plager torskene i den østlige Østersø, som har det værre end nogensinde.

Torskene i den østlige del af Østersøen lider blandt andet under iltmangel, som for eksempel opstår, når kvælstof og fosfor udledes fra landbrug og spildevand. (© DR)

Udsultede, underudviklede og alt for få tilbage.

Den hidtil største undersøgelse af torskebestanden i den østlige Østersø viser, at fisken med det karakteristiske "fipskæg" aldrig har haft det værre.

Bag undersøgelsen står blandt andet forskere fra DTU Aqua, og spørger man seniorforsker ved Institut for Akvatiske Ressourcer, Stefan Neuenfeldt, ser det skidt ud for torsken.

- Toget er kørt for torsken i den østlige Østersø. Jeg tror ikke, vi kan nå at redde bestanden, som den ser ud nu. Men vi kan hjælpe torsken med at overleve, så den om 10-15 år får en ny chance i en Østersø, som forhåbentlig er nemmere at leve i til den tid.

To gange om året fanger forskere i Danmark og vores nabolande torsk i Østersøen for at undersøge, hvordan det går med dem.

For under 20 år siden var de største torsk op til 80 centimeter lange, og man fangede generelt sunde og stærke fisk. Men i dag er virkeligheden anderledes barsk, fortæller Stefan Neuenfeldt.

- Der er ikke flere store torsk i den østlige Østersø. De er maksimalt 40-50 centimeter lange, og langt de fleste af dem har det meget skidt. Helt generelt er der også meget færre torsk.

Iltmangel gør det umuligt at overleve

Et af torskens problemer er, at der ikke er ilt nok på havbunden.

I Østersøen skal du forestille dig, at der er to forskellige lag af vand. Øverst et lag af ferskvand og nedenunder et lag af mere saltholdigt vand.

Mellem de to lag er der en slags usynlig barriere, som gør, at der ikke kan komme ilt fra vandoverfladen og helt ned til havbunden.

Derfor skal ilten i Østersøen komme fra havstrømme, som skyller nyt, iltholdigt og saltrigt vand ind og tager noget af det gamle vand med ud.

Men den proces er nærmest gået i stå de sidste ti år, fortæller Stefan Neuenfeldt.

- Ilten i den østlige del af Østersøen bliver stort set ikke skiftet ud. Det skaber iltmangel mange steder på havbunden, og derfor bliver det stort set umuligt at overleve dernede.

Samtidig skylles næringsstoffer som kvælstof og fosfor ud i Østersøen. Stofferne kommer blandt andet fra landbrug og spildevand.

Store mængder regn er typisk med til at øge mængden af kvælstof i Østersøen, og det gør havbunden til et endnu sværere sted at finde ilt, fordi næringsstofferne opbruger ilten.

Uden ilt er havbunden hverken beboelig for torsken eller dens byttedyr.

Orm fra sæler er med til at udmagre torskene i Østersøen. (Foto: Mads Petter Kühnel)

Sæler spreder orm til torskene

En anden udfordring for torskene er, at de døjer med leverorm.

Leverormene stammer oprindeligt fra de sæler, som også lever i Østersøen, og de svækkede torsk rammes hårdt af orme-parasitterne, som tærer på kræfter, de i forvejen ikke har.

Tilsammen presser omstændighederne torskene så meget, at de har mistet deres plads øverst i fødekæden, siger Stefan Neuenfeldt.

- Torsken har domineret Østersøen som top-rovdyr, men de i fleste områder er dens betydning i fødekæden nu væk. Der er alt for få torsk, og dem, der er, er små og svage. Det kan man også se, fordi deres normale byttedyr stortrives.

Fiskeri forstyrrer havbunden

Som udgangspunkt fiskes ikke længere efter torsk i den østlige del af Østersøen.

Alligevel ender mange torsk i nettet hos fiskere på grund af den såkaldte bundtrawling.

Bundtrawling foregår ved, at et stort fiskenet trækkes hen over havbunden og indfanger dyr som hummere og rødspætter samtidig med, at det rusker op i havbunden.

Og det er et problem, mener Thomas Kirk Sørensen, som er havbiolog og sektionsleder hos WWF Verdensnaturfonden.

- Vi mener generelt, at der skal kigges nøje på bundtrawling. I høj grad i den østlige del af Østersøen. Det ødelægger livet på havbunden, at man flår den op gang på gang, og hvis vi skal give torsken mulighed for at få nok mad, så kan det ikke blive ved.

Stefan Neuenfeldt er enig i, at bundtrawlingen spiller en rolle.

- Fiskeri på havbunden spiller helt sikkert en negativ rolle for torsken, men det er et meget svært emne, fordi det også er et erhverv, som giver mange mennesker mad på bordet, siger han.

Kan reddes på den lange bane

Stefan Neuenfeldt tror ikke på, at vi kan nå at redde den nuværende torskebestand i den østlige Østersø.

Men vi kan hjælpe arten med ikke at forsvinde helt fra området, vurderer han.

- Det er vigtigt, at vi får sænket udledningen af kvælstof og andre næringsstoffer til et meget lavere niveau. Blandt andet ved at begrænse udledningen fra landbruget. Men selv hvis det lykkes, vil det tage lang tid, før vi ser effekten.

Og derfor er det vigtig, at vi hjælper torsken med at overleve, indtil den østlige Østersø igen er et godt sted at bo for en torsk, siger han.

- Vi skal lave nogle områder, hvor torsken kan leve uforstyrret. Det betyder for eksempel nul trawling eller lystfiskeri. På den måde kan torsken overleve og forhåbentlig være klar til at rykke brede sig til resten af Østersøen, når forholdene er blevet bedre, siger Stefen Neuenfeldt.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter