Coronakrisen har fået mange af os til at bruge mere tid i naturen. Hver fjerde har endda besøgt et nyt naturområde, hvor vi aldrig har været før.
Om det har smittet af på antallet af deltagere i fotokonkurrencen 'Vis os vores natur', skal vi ikke kunne sige.
Men ikke desto mindre har DR's brugere indsendt svimlende 23.217 billeder fra mere end 10.000 steder i Danmark til konkurrencen, hvis formål er at inspirere andre til nye oplevelser i naturen.
Konkurrencen varede frem til 13. september, og siden har en jury kæmpet med at finde 27 vinderbilleder - tre fra hver af DR's ni distrikter.
Billederne er blandt andet bedømt ud fra, om de giver andre lyst til tage ud i naturen, om de vækker følelser og ud fra deres æstetiske kvalitet.
Herunder kan du se de 27 billeder og få ideer til, hvor din næste natur-tur skal gå hen.
Om konkurrencen
- •
Konkurrencen er en del af et landsdækkende partnerskab mellem DR, Friluftsrådet, De Naturhistoriske Museer, Naturstyrelsen. Den er lavet i samarbejde med bibliotekerne.
- •
Juryen består af konservator fra Statens Naturhistoriske Museum Mikkel Høegh Post, landsskabsfotograf Mads Peter Iversen og DR-vejrvært Christian Cherry.
- •
Vinderbillederne kan ses på en udstilling i Botanisk Have i København fra den 10. oktober til den 8. november 2020. Du kan se alle 23.217 billeder her.
- •
Det er ikke lykkes juryen at finde tre vinderbillededer fra DR Bornholm, da man her modtog langt færre billeder end i de andre distrikter. Derfor har man valgt fire billeder fra DR København, hvorfra der kom mere end 20 gange så mange forslag. Billederne er ikke nødvendigvis taget i det distrikt, hvor de er kåret.