Tsunamier og bjerge, der rejste sig på sekunder: Det skete, da kæmpe-meteor udryddede dinosaurerne

Ny forskning afslører, hvordan meteor-nedslag skabte vilde klimaforandringer og masseuddøen.

Et meteor-nedslag for 65,5 millioner år siden har formentlig været skyld i ekstreme klimaforandringer og en masseuddøen på Jorden.

En skæbnesvanger dag for 66 millioner år siden ændrede livet på Jorden for altid.

For netop den dag fløj en meteor på mindst ti kilometer i diameter ned gennem atmosfæren og bankede med astronomisk kraft ned i jordkloden.

Nedslaget startede en række katastrofale hændelser, som ifølge forskere førte til en masseuddøen, hvor over halvdelen af verdens dyrearter forsvandt.

Blandt andet uddøde de sidste dinosauer-arter. Dermed sluttede dinosaurernes æra - og med det kridttiden.

Men hvad skete der egentlig i minutterne og timerne efter, at meteoren ramte?

Selv om det er ét døgn for utrolig længe tid siden, er der faktisk et svar på det spørgsmål.

En gruppe forskere har nemlig boret i Chicxulub-krateret og analyseret klippesten fra efter nedslaget. Ud fra det har de lavet en ganske detaljeret tidslinje over det første døgn efter nedslaget.

Geolog og professor Michael Storey fra Naturhistorisk Museum er imponeret over den nye analyse.

- Det er et vigtigt stykke videnskabeligt arbejde. Det giver mange detaljer om, hvordan nedslaget startede voldsomme klimaforandringer og en af de største masseuddøener, Jorden har oplevet, siger han.

Enorme mængder svovldioxid endte i atmosfæren

Her er tidsforløbet, som forskerne mener, det udspillede sig:

I sekunderne efter, at meteoren ramte, kollapsede og smeltede klipperne under den. I klipperne var der store svovl-aflejringer, og 300 gigatons blev frigivet til atmosfæren. Det er helt ufatteligt meget.

I atmosfæren reagerede svovlen med blandt andet vand, og der blev dannet svovlsyre og aerosoler (luftpartikler). Det er partikler, der virker lige modsat drivhusgasser som for eksempel CO2: I stedet for at holde på varmen, lukker de solens varme ude af atmosfæren.

- Det betød, at Jorden i løbet af kort tid blev meget koldere og mørkere, fordi Solens stråler ikke kunne trænge igennem, fortæller Michael Storey.

Tsunamien kom tilbage

Inden for få minutter rejste store nye klipper – eller bjerge - sig samtidig i en enorm cirkel omkring nedslagspunktet. Dermed var det store nedslagskrater dannet.

Den hurtige bjergformation sendte en tsunami af ufattelige dimensioner ud mod alle sider.

I minutterne efter bredte over 40 meter smeltet sten sig fra selve nedslagspunktet og ud over hele krateret, og i de næste timer fossede vand ind i nedslagskrateret fra havet omkring.

Og så, indenfor det første døgn, blev tsunamien, der var blevet sendt afsted ved nedslaget, sendt tilbage og ramte igen krateret. Med sig bar den sten og andre materialer fra fjerne kyster – blandt andet trækul.

- Det er et vigtigt fund. For det viser, at ildkugler fra nedslaget har startet enorme skovbrande tusinder af kilometer væk. Og trækul fra disse brande er så blevet taget med tsunamien tilbage til krateret, siger Michael Storey.

En global vinter bredte sig

Nedslaget har uden tvivl slået millioner af dinosaurer og andre dyr ihjel. Men katastrofen var kun lige begyndt.

I dagene og årene efter nedslaget hærgede fortsat enorme brande, kæmpe jordskælv og flere tsunamier på hele jordkloden. Og støv, aske og andre materialer endte i atmosfæren, hvilket betød, at endnu mere sollys blev lukket ude.

Der blev koldt på Jorden.

- Man skal forestille sig et koldt, mørkt helvede. Temperaturen er faldet globalt med mindst tyve grader. Hele økosystemer er kollapset, siger Michael Storey.

Art efter art måtte give op. Kridttiden var slut, og dinosauren skulle aldrig mere regere på Jorden.

Pattedyrenes storhedstid var kommet

Forude ventede lyset dog.

Langsomt, i løbet af tusinder af år, forsvandt svovlsyren og de andre partikler fra atmosfæren, og Solens stråler varmede lige så stille planeten op.

Heldigvis var der også overlevende fra nedslaget. For eksempel små pattedyr. Nu var der masser af plads, og pattedyrene udviklede sig i mange forskellige retninger de næste millioner af år.

En af de retninger endte med at blive til nogle lidt sære aber, vi i dag kalder Homo Sapiens (eller bare mennesker). Men den historie tager vi lige en anden gang.

Klimaforandringer fører til masseuddøen

Når Michael Storey skal forklare, hvad vi i dag kan bruge viden om en hændelse, der skete for så mange millioner år siden, til, er svaret klart.

- Det her er endnu et bevis på, at det var de globale klimaforandringer efter nedslaget, som var afgørende for, at så mange arter døde, siger han.

Og det er ikke den eneste gang, at pludselige klimaforandringer har påvirket livet på Jorden.

- Alle de masseuddøener, som der har været, har én ting til fælles: De starter med en pludselig og voldsom global klimaforandring, der skyldes, at store mængder gas, for eksempel svovldioxid eller CO2, bliver frigivet.

Facebook
Twitter