To ud af fem danske fisk har det i maven: Her er det, du skal vide om plastik i havet

Plastik er overalt i naturen, men du skal ikke være bekymret for at spise det, siger professor.

I videoen i bunden af denne artikel fortæller professor og havbiolog Torkel Gissel Nielsen dig fem ting, du skal vide om plastik i havet. (Foto: Antonio Bronic © Scanpix)

Du har garanteret set nogle af billederne: Af hvalerne, der bliver fundet strandede med maverne fulde af plastikposer. Af skildpadden, der er viklet ind i holderen fra en sixpack. Eller af sæler, som er druknet i tabte fiskenet.

Plastik er overalt i havet, og det er nemt at se. Derfor har problemet også fanget vores opmærksomhed.

- I de 30 år, jeg har været havbiolog, har der aldrig været andre miljøproblemer, som har fået samme offentlige og politiske opmærksomhed som marin plastik. Der har været

iltsvind
, giftige alger og døde babysæler i den periode, men folk har en meget, meget stor bekymring over plast i havet.

Det fortæller Torkel Gissel Nielsen, som er professor på

DTU
Aqua, hvor han de sidste 5-6 år har arbejdet med at forstå, hvordan plastik påvirker havmiljøet.

I samarbejde med Naturmødet i Hirtshals, som i år er rykket online, har

DR
produceret en række talks med eksperter, som fortæller dig fem ting, du skal vide, om naturen.

“Fem ting du skal vide om plastik” med Torkel Gissel Nielsen kan du se i bunden af denne artikel. De øvrige syv talks kan du finde her.

Fire ud af ti sild i Øresund har plastik i maven

Siden plastikken for alvor blev sat i produktion i 1950’erne, har vi mennesker formået at sprede den overalt i naturen.

Der er fundet plastik i dyr, som lever på bunden af den 11 kilometer dybe Marianergrav i midten af

Stillehavet
, og der er fundet plastik i sneen i fjerne arktiske områder.

Forskere skelner mellem to typer af plastik. Eller snarere mellem to størrelser:

Der er makroplast, som er den plast, der måler mere end fem millimeter. Det er makroplasten, som kan påføre direkte skade på eksempelvis dyr, som vikles ind i den eller spiser den.

Og så er der mikroplasten, som er al den makroplast, der bliver nedbrudt og dermed er blevet mindre end fem millimeter.

Især mikroplasten har været debatteret heftigt de seneste år. Det er den, der kan findes eksempelvis på bunden af Marianergraven, men også overalt i vores fødekæde.

- Hvis vi fanger 10 sild i Øresund, vil de fire af dem have mikroplastik i maven, siger Torkel Gissel i sin talk.

Det betyder dog ikke, at du skal være bekymret for at spise hverken fisk eller skaldyr.

For selv hvis du spiser mikroplast gennem din mad, sker der ikke noget.

- Hvis du indtager en musling, bliver kødet fra muslingen optaget og det sand og det mikroplastik, der for eksempel er i østersen, skider vi ud igen, siger Torkel Gissel.

"Det er grundlæggende ulækkert"

Modsat makroplasten er konsekvenserne af mikroplasten ikke til at se, og faktisk ved forskerne heller ikke, hvad mikroplasten betyder for dyrene i havet.

Laboratorieforsøg har vist, at mikroplastik i store koncentrationer kan have konsekvenser for forskellige små

organismer
i havet.

Det påvirker deres overlevelse, hvor mange æg de ligger, og hvor meget de spiser, fortæller Torkel Gissel.

Men laboratorieforsøgene er baseret på ekstremt høje koncentrationer, som er langt større end i havet.

Derfor arbejder forskere på at finde ud af, hvordan de reelle koncentrationer påvirker livet i havet.

I mellemtiden opfordrer Torkel Gissel til, at vi tager problemet alvorligt.

- Vi er i en situation, hvor der er plastik over det hele, og det er grundlæggende ulækkert. Vi har forurenet hele verden med plastik, og det kan vi ikke være tjent med.

Facebook
Twitter