Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv

Vi bruger enorme mængder sand, når vi bygger alt fra byer til mobiltelefoner, og naturen kan ikke følge med vores overforbrug, siger ekspert.

Sand er ikke ligefrem en af de ressourcer, man i første omgang tænker på som knap. Men virkeligheden er, at verdens overbrug af sand allerede har store konsekvenser, siger dansk ekspert. (Foto: KONRAD WOTHE)

Vi starter den her artikel med en sætning, du formentlig ikke troede, du skulle høre i dag: Verden mangler desperat sand, og det ødelægger både naturen og mange menneskers liv.

Sand bliver i stor stil brugt, når vi bygger ting som højhuse, veje og broer. Men sand er faktisk også en vigtig komponent i elektronik som mobiltelefoner og computere.

Det kan virke absurd at tale om mangel på sand, når vi bor på en jordklode, som både har store ørkener, strande og havbund fyldt med sandkorn.

Problemet er, at sand ikke bare er sand, når det kommer til at bruge det i beton eller mikrochips.

Ørkensand er alt for blødt og fint til at virke, mens det salte sand fra havet og strandene skal renses grundigt, før det kan bruges.

Derfor dækker vi verden over vores sandbehov ved at grave tonsvis af sand op af strande, floder og andre ferskvandsområder.

Og naturen kan ikke følge med, fortæller Mette Bendixen, som er adjunkt ved McGill University i Montreal, hvor hun forsker i den globale mangel på sand.

- Vi har gennem en årrække udvundet langt mere sand, end naturen producerer. Forbruget bliver hele tiden endnu mere ekstremt, fordi især byggebranchen tordner fremad for at følge med udviklingen verden over, siger hun og fortsætter.

- Allerede nu smadrer det økosystemer i de floder, sandet kommer fra – og mange mennesker mister deres hjem, fordi flodbredder styrter sammen, når sandet er væk. Samtidigt mister mange i værste fald livet, fordi et voksende, illegalt marked får folk til at udvinde sand på lyssky og decideret livsfarlige måder.

  • Et af de områder, hvor der bliver udvundet allermest sand, er Mekong-floden i Vietnam. Når sandet fjernes, forstyrrer det den naturlige balance og sænker antallet af næringsstoffer, planter og dyr. (Foto: TONY CAMACHO/SCIENCE PHOTO LIBRA)
  • Rigtig mange vietnamesere lever tæt forbundet med den store flod. Husene ligger helt ned til bredden, men de store mængder sand, som dagligt forsvinder, gør det risikabelt for mange familier at blive boende. Det anslås, at omkring 500.000 er i fare for at miste deres hjem til erosion i nær fremtid, fortæller Mette Bendixen. (Foto: Bill Bachmann)
1 / 2

Et overset problem

Siden 1970’erne er vi blevet mere end dobbelt så mange mennesker på Jorden.

Det er en voldsom udvikling på bare halvtreds år, og den store befolkningstilvækst er den altoverskyggende grund til, at behovet for de små sandkorn er så massivt, fortæller Mette Bendixen.

- Vi bliver hele tiden flere og flere mennesker, og samtidigt bliver mange lande også rigere og rigere. Resultatet er, at byer skyder frem med lynets hast, og at de eksisterende betonjungler udvides drastisk hele tiden. Især fremadstormende giganter som Kina og Indien skal bare bruge mere og mere sand år for år. Kina brugte mere sand til betonfremstilling mellem 2011 og 2014, end USA gjorde i hele 1900-tallet, siger hun.

  • Floder og søer er de steder, hvor størstedelen af verdens sand udvindes. Kina er den største forbruger af sand, som de blandt andet graver frem ved hjælp af speciallavede 'sandsluger'-både. (Foto: ALY SONG)
  • Det er dog langt fra alle sand-udvindinger, som foregår i så stor skala. Her ses et mere lokalt foretagende, hvor sand og vand pumpes op i ladet på en bil, der fungerer som si.
  • Efter Kina er Indien den næststørste sand-forbruger. Her er det især den store flod Ganges, sandet kommer fra og omfanget af udvindingen har fået indiske myndigheder til at lave forbud flere steder. (Foto: HAUKE DRESSLER © Hauke Dressler/Look-foto)
1 / 3

Den vestlige del af verdens forbrug af sand er ikke på samme måde eksplosivt stigende. Til gengæld har vi brugt ufattelige mængder på at bygge de enorme byer og infrastrukturer, som kendetegner de industrialiserede lande.

Derfor kan det virke uretfærdigt, at lande i andre dele af verden skal trække bremsen på den udvikling, de er midt i.

Men det er nødvendigt at ændre måden, tingene bliver gjort på nu, hvis ikke konsekvenserne af at udvinde for meget sand skal løbe løbsk, understreger Mette Bendixen.

- Det er et meget overset problem, som desværre kommer ret langt tilbage i køen, når den politiske dagsorden skal sættes. Allerede nu er konsekvenserne store, og det bliver kun værre, hvis tingene fortsætter, som de gør nu. Problemet er bare, at det er svært at råbe folk op omkring mangel på sand, når vigtige emner som global opvarmning, flygtningekriser eller mangel på drikkevand helt naturligt fylder meget, siger hun.

Vi skal grave dybt efter alternativer

Et af de steder, hvor problemet måske kan løses, er ved at udvikle alternativer, som kan tage sandets plads i de mange produkter, hvor det lige nu bliver brugt.

En engelsk forsker har for eksempel arbejdet på en metode, hvor små stykker plastikaffald kan erstatte noget af det sand, som bruges i beton.

Mette Bendixen mener ikke, at plastik er et holdbart materiale at bruge, fordi de små stykker plastik kan ende med at forurene naturen, men det er den helt rigtige tankegang, der ligger bag, fortæller hun.

- Det er omdrejningspunktet for at løse problemet, at vi målrettet leder efter ting, vi kan gøre anderledes. Vi skal kigge på alternative materialer, som kan gøre det ud for sandet, vi skal kigge på mængden af materialer, når vi bygger – og så skal vi sørge for, at det sand vi bruger, bliver udvundet under forsvarlige og kontrollerede forhold, siger hun.

Udover at udvikle nye og bedre metoder, er der også et stort potentiale i at genbruge byggematerialer fra eksempelvis gamle bygninger.

Det kræver dog, at man fra politisk side sørger for at gøre det mere attraktivt, fortæller Mette Bendixen.

- Lige nu er det meget dyrere at genbruge, end det er at købe nye materialer. Så længe det er på den måde, bliver det svært at overbevise de store byggefirmaer om, at det er en god idé at kigge mod den mere cirkulære model. Der er brug for incitamenter i en eller anden form, siger hun.

Facebook
Twitter