Verdens ældste dna afslører ukendt slægt af ikoniske mammutter

Dna'et er 1,2 millioner år gammelt og giver en helt ny forståelse af de forhistoriske kæmper.

Forskere har indtil nu troet, at steppe-mamutten (som er illustreret her) levede alene i Sibirien. Men 1,2 millioner år gammelt dna afslører nu, at den har boet side om side med en hidtil ukendt slægtning.

For mere end en million år siden døde to store, behårede mammutter i Sibirien.

Dyrenes knogler og stødtænder lå herefter gemt i den permanent frosne jord (permafrosten), indtil russiske forskere i 1970’erne gravede dem fri af deres iskolde gravplads.

I stødtænderne har en gruppe forskere nu fundet det ældste dna, som nogensinde er blevet analyseret.

Dna-analyserne giver os et helt nyt indblik i det ikoniske dyrs evolution.

Det mener Mikkel Heide Schierup, som professor på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet.

- Det er fascinerende, at der kan komme så meget viden ud af 1,2 millioner år gammelt dna. Nu ved vi pludselig, at to forskellige mammut-slægter levede i Sibirien på samme tid. Ikke kun én, som man har troet hidtil. Det har givet en helt ny forståelse af, hvordan det forhistoriske dyr har udviklet sig, siger han.

En af de forskere, som trukket informationer ud af den forhistoriske dna, er Patricia Pečnerová fra Københavns Universitet.

Hun troede næsten ikke sine egne øjne, da analysen begyndte at give resultater.

- Det er fuldstændigt som at købe en lottokupon, når man har med så gamle mammut-rester at gøre. Men lidt efter lidt gik det op for mig, at vi havde fat i en meget sjælden vinderkupon, siger hun.

Rekordgammelt, men stadigvæk brugbart

At mammut-dna'et har overlevedet mere end en million år i den brundfronse siberiske jord, skyldes en kombinationen af to ting: Permafrostens konstant lave temperaturer, og at dna er meget stabilt.

Alligevel overrasker det Mikkel Heide Schierup, at forskerne har fået så meget ud af det gamle dna.

- Det er en imponerende teknologisk bedrift at finde og analysere 1,2 år gammelt dna. Det er sejt, at man på den måde kan kigge næsten dobbelt så langt tilbage i tiden, som tidligere gjort. Især når man finder fantastiske nye informationer om et dyr, som levede for så længe siden, siger han.

Med 1,2 millioner år på bagen er dna’et det klart ældste, der nogensiden er analyseret.

Patricia Pečnerová er dog sikker på, at det er muligt at finde endnu ældre dna, som kan indeholde flere informationer om mammutten.

- Med de metoder vi har i dag, kan det også lade sig at analysere generne fra endnu ældre knogler eller stødtænder. Det handler om at få fat i det rigtige materiale, ligesom vi var heldige at gøre denne her gang.

Mamutten betyder meget for mennesker

Mammutten er et af de mest veldokumenterede forhistoriske dyr.

Det skyldes både permafrosten, der har efterladt en masse velbevarede fund, og at mammutter og mennesker i mange år levede side om side.

- Der har være et bånd mellem mammutter og de tidlige mennesker. Et forhold mellem jæger og bytte, men også en fascination af de her store, uldne væsner. Vi kan se på for eksempel hulemalerier og gamle elfenbenssmykker, at mammutten har været vigtig for os mennesker, siger Patricia Pečnerová.

Museer verden over har skeletter og modeller af den mammutten. Her ses et eksemplar fra et museum i Lyon. (Foto: Emmanuel Foudrot © Scanpix)

Fascinationen lever stadig i dag, hvor udstillinger af skeletter og modeller af de imponerende kæmper får masser af plads på museer verden over.

Et fund af gammel mammut-dna pirrer derfor nysgerrigheden, siger Mikkel Heide Schierup.

- Hvis det havde været en træspidsmus, havde det nok ikke haft helt samme interesse. Der er noget særligt fascinerende over at lære mere om de her enorme fortidskæmper. Og især mammutten er bare et ikonisk dyr.

FacebookTwitter